H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 21. april 1843

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 21. april 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Paris 21 April 1843

Nu har jeg snart været her i Paris paa 7de Uge, Dagene flyve som Timer, man faaer intet bestilt og er dog idelig beskjæftiget. De veed af mit Brev til Fru Lessøe at jeg har gjort Rachels821 Bekjendtskab og det er mig det interessanteste af alle Bekjendtskaber her, ligesom Rachel forekommer mig at være Billedet hvortil det hele Paris kun danner Rammen; jeg talte med hende første Gang, før jeg endnu havde seet hende spille; Alexander Dumas822 førte mig op bag Couliserne i theater français, en Aften da hun spillede Phædra; her var, ved et Skjærmbrædt, indrettet et Slags Værelse hvor der stod 3 Tabouretter, fra een af disse reiste hun sig i Phædras Kostume; saa ung og venlig, saa kongelig ædel – smuk vil jeg næsten kalde hende, thi med slige kloge Øine, slige rene Træk er en Qvinde smuk; ikke et eneste Portræt ligner hende. Vi talte da nogle Minutter sammen, senere har jeg besøgt hende og hun var høist elskværdig mod mig. Dog man maa see hende spille – sidst saae jeg hende som Maria Stuart, og hvad man sidst saae af hende, anseer man for det meest fuldkomne ! kun saaledes kan Maria Stuart have været ! Scenen mellem hende og Dronning Elisabet (Stykket er en Slags Oversættelse af Schillers Tragedie) var til at henrives over! alene den lille Replik:

"I er - Elisabet - ! jeg, jeg er Eders Dronning!" siger hun saaledes at man føler det, hun, hun er Dronningen. Det er imidlertid dog endnu den franske Maade at give Tragedien paa, som hun giver den, men det er jo ogsaa disse Tragedier i Alexandriner, disse Ludvig den fjortendes fiskebeens-skjørtede Gudinder, dog, som Rachel spiller, see vi Melpomene selv der er traadt ned og viser de andre Spillende hvorledes egentlig denne Art skal være, saaledes bliver ogsaa den til Natur; af andre Kunstnerinder maa jeg nu nævne Grizi823 , først Sangerinden dernæst Dandserinden; jeg hørte Grizi synge baade i Semiramis, Ottello og Pasquale uden at hun greb mig, det var kun en Skygge af Malibran, nu skulde hun synge dennes berømteste Parti Norma og jeg kom for at være kritisk, men hist [og] her naaede hun Malibran, her var en Kraft, en Storhed, et Tonehav, som man aldrig glemmer det, har man eengang været gjennemrystet af det. – Den anden Grizi dandser men det er mere end at snurre rundt, det er hos hende noget sylpheagtigt, noget elverpigeagtigt ! jeg ynder hende meest i Gizelle, en yndig Ballet, hvor det skotske Sagn om Willis ligger til Grund; De kjender det, naar en ung Brud døer før Brylluppet bliver hun en Slags Elverpige der i Natten maa dandse sin Elsker ihjel. Mødet i Skoven, hvor alle disse Willis svæve i Ringdands og hvor hun dandser Brudgommen til døde er yndig! i det Solen staaer op forsvinde de alle, hun synker dybere og dybere i Sivene, tilsidst seer man kun hendes Haand, han griber efter den og nu falde selv Sivene visne sammen, Solen staaer op, han svimler og falder død ned ved Giselles Grav. – I Grevinde Phaffes Soiréer824 har jeg lært at kjende Balsak825 , og Madam Reybauld826 , Forfatterinden til "Les Epaves", den lille Novelle der gav mig Stof til Mulatten. I hendes Soireer har jeg lært at kjende Madam Ancelot827 , der skriver mange Komedier, Manden er ogsaa Forfatter. Alfred de Vigni828 , Victor Hugo829 , Thalberg830 , Chopin831 , de Latour832 , Wictor Hugo, Anois833 , Chas.: Grizi, Heine er de betydeligste Personligheder jeg dernæst har lært at kjende og stundom kommer sammen med. Fra den ene store Soirée er jeg bleven indført i den anden, jeg kan ikke noksom rose Parisernes store Gjæstfrihed; hver Aften har jeg været i Theatret; den italienske Opera og de Gange Rachel spillede, vare de ægte Perler; imidlertid har jeg dog fundet mig saare vel ved Balletten i den store Opera, ligesom ogsaa ved at see Madame Dejazet834 , M. Arnal835 , Buffé836 og Madms. George837

. En nye Vaudeville i Th. de palais royal, med Tittel Mlls. Dejazet au Serail gjør stor Opsigt, Jomfru Dejazet spiller sig selv og gjør Løier med sit eget tvetydige privat Liv, saa det er ganske mærkværdigt, Slutningen af Vaudevillen er imidlertid saa forfærdelig, at dersom de Franskmænd som have forklaret mig det, ikke er Dejazet meget onde, da begriber jeg ei at Vaudevillen taales, og endnu mindre, at en saa begavet Natur, som dog Madms. Dejazet er, kan ville bære til Skue den aller laveste Dyriskhed; ja det lader sig ikke udtale, det er værre end nogen Qvinde tør ahne ! – De spanske Dandsere med Dolores Seral dandse i Theater Varietes og gjøre stor Lykke. I Theater St. Martin har jeg seet "les milles et une nuite"; det er, hvad Decorations-Væsen angaaer noget af det Vidunderligste jeg har seet; hvad derimod Forvandlinger kunne være sees i Theater i Cirque Olympique, et Drama Les pilules du djable, den ene dristige Metamorphose følger den anden! snart staae alle Husene paa Hovedet og Folk hænge med Benene ud af alle Vinduer, saa seer man en heel Bygning gjennem alle Etager, hvor alle Folk ere syge eller sovende, en gammel Fyr faaer Logie her og pludselig bliver hvert Væreles et forskjælligt Værksted, men de meest levende, Kobbersmed, Tømmermand, Instrumentmager, saa der ikke høres Ørelyd, den fremmede bliver rasende, kalder paa Verten, og pludseligt er det igjen det meest stille Huus med syge Folk; Verten gaaer bort igjen og Spetakkelet begynder forfra, til denne igjen kommer og erklærer den Fremmede for gal, og denne kommer derpaa i Gale-Huset, dette seer man og Maskerne her ere rystende, men geniale! – Jeg har ogsaa besøgt Børne-Theatrene, hvor en lille Pige paa 4 a 5 Aar spillede "Dronning Christine af Sverrig" det er snurrigt, men vist høist fordærveligt, skal man tage Hensyn til de unge Mennesker; jeg saa to Drenge paa 9 Aar, begge første Elskere, efter Stykkerne spadsere med deres Kjærester i Pasagen og derpaa ind at ryge Cigarer og drikke Snaps. – Paa Triumphbuen har jeg været to Gange, Paris ligger nedenunder som et forstenet Hav hvorfra Notre-Dame strækker sine Arme op mod Skyerne. – Hver Dag har jeg i den sidste Tid kjøbt friske Roser de staae i Vand foran mit Speil over Kaminen! jeg boer midt i Byen, hvor der er en Larm Nat og Dag, saa man knap hører Ørelyd, ja endnu farer jeg mange Gange op om Natten og veed ikke hvad det er, saaledes skrige de og Vognene rulle, men jeg fatter mig og sover! ellers har Seinevandet været mig slemt, jeg har lidt noget deraf og i den sidste Uge været plaget af en stor Byld i Nakken, nu er den skaaret, maa jeg blot slippe for et lignende Tilfælde. – De maa endelig lade Fru Læssøe læse dette mit Brev, og tillige sende hende den lille Sæddel her følger med til hende selv, jeg fik et velsignet langt Brev fra hende i denne Morgen. Hils Deres Moder og alle Søstrene. Glæd mig med Brev, dog for en Sikkerheds Skyld da send Brevet, giver De det paa Posten før den 2den Mai til Heidelberg post restante, men efter anden Mai, helst til Hamborg post restante, thi jeg veed kun at jeg den 10 eller 11 Mai er i Heidelberg og intet sikkert om den øvrige Fart! Lev vel!

Deres broderlig sindede H. C. Andersen

Næste Sommer staaer min Tanke til at besøge Christiania, Bergen, Tronhjem, Gefle og Stockholm, saa er jeg Skandinav!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus