H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Christian Frederik Hoskjær 23. april 1843

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 23. april 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Frederik Hoskjær
Sprog: dansk.

Paris den 23 April 1843.

Kjære Hoskjær!

Det var en god ldee af Dem, at De faldt paa at skrive mig til; den skal De have tak for! Jeg maa sige Dem, at ligesom Andre plages af »Hjemvee«, saaledes plages jeg af »Brev-Vee«, og Sygdommen er hver Dag i Tiltagende, idet saa godt som slet Ingen af mine Venner hjemme skrive mig til. Deres og Reckes Breve indtraf den tredie April; jeg sad med tør Mund og ventede hele Dagen forud paa en lille Brevdue, men ingen kom. Vil De hilse Recke fra mig og takke ham; et Brev, jeg skrev tidligere end hans indtraf her i Paris, haaber jeg, han har faaet. De seer da rimeligviis Grev Fritz Moltke; siig ham, at det har gjort mig meget ondt, at jeg slet ikke har hørt fra ham; han var dog den af Alle derhjemme, jeg først skrev til. Jeg kan ikke forklare mig det, da han ved Afreisen gav mig Haande og løfte paa et Brev. Nu er jeg da snart paa Springet igjen til at forlade Paris; den ottende Mai gaaer jeg til Straßburg, og rimeligviis derfra hele Rhinen ind i Holland og over Amsterdam til Breitenburg; saa er den Vinterdrøm tilende; men jeg vaagner jo midt i den friske, grønne danske Natur, hvor der kan være meget godt, - hvor der jo skal være meget herligt! Mit Ophold i Paris har været mig meget forfriskendel det vil sige paa Sjælen; Thi Legemet har skrantet; men kan ikke godt vænne sig til at drikke Kalk, og af denne er der en Stor Portion i Seinen.

- - - - - Det er en mærkelig Forskjel paa de danske, her ere under dette mit ophold, og dem, jeg var her sammen med for ti Aar siden. (et par undtagelse kan gjøres); dog, der er ogsaa denne Gang en ung, frisk, dansk Kjærne; jeg holder ellers ikke meget af ude at leve ideligt med Landsmænd; men den Kreds her er saare elskelig og har mange begavede; to af disse have for nogle Dage siden forladt os, Orla Lehmann og Læsøe, der gik til Rom og Neapel. Endnu ere Buntzen, Krieger, Schiern & &; de Norske og Svenske slutte sig smukt til os Danske, og ved Middagsbordet er et lille Skandinavien realiseret. - En ny Tragoedie: »Lucretia « (det er hende, der stak sig med Dolken) gjør stor Opsigt paa Theatret »Odeon«; man anseer dette Stykke for et af de fortræffeligste, der i flere Aar er skrevet paa fransk; en Slags Opposition med Victor Hugos Drama: »Les burgraves«, gives endnu et Par gange om Ugen; men altid pibes der, og paa de mindre Theatre seer man Parodier paa dette Stykke. Jeg har med Victor Hugo selv været at see »Les burgraves«; mig trættede det, og jeg var noget forlegen med at udtale mig om det for den franske, stolte Digterkonge; thi det er og bliver Victor Hugo! Hans Kone er en af de smukkeste Qvinder, jeg har seet; dog, jeg nævner smukke - hils Deres Søster og Alle i Deres Kreds, hvem en Hilsen fra mig interesserer.

Deres hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost

Paris den 23 April 1843.

Kjære Hoskjær!

Det var en god ldee af Dem at De faldt paa at skrive mig til, den skal De have Tak for! jeg maa sige Dem, at ligesom Andre plages af "Hjemvee", saaledes plages jeg af "Brev-Vee", og Sygdommen er hver Dag i Tiltagende i det saa godt som slet Ingen af mine Venner hjemme skrive mig til. Deres og Reckes Brev indtraf den 3de April, jeg sad med tør Mund og ventede hele Dagen forud paa en lille Brevdue, ingen kom. Vil De hilse Recke fra mig og takke ham; et Brev jeg skrev, tidligere end hans indtraf her til Paris, haaber jeg han har faaet. De seer da rimeligviis Grev Fritz Moltke, siig ham, at det har gjort mig meget ondt at jeg slet ikke har hørt fra ham, han var dog den af Alle der hjemme, jeg først skrev til. Jeg kan ikke ret forklare mig det, da han ved Afreisen gav mig Haand og Løfte paa Brev. Nu er jeg da snart paa Springet igjen til at forlade Paris; den 8 Mai gaaer jeg til Stratsburg, og rimeligviis derfra hele Rhinen ind i Holland og over Amsterdam til Breitenburg; saa er den Vinter-Drøm til ende, men jeg vaagner jo midt i den friske, grønne danske Natur, hvor der kan være meget godt - hvor der jo skal være meget herligt! Mit Ophold i Paris har været mig meget forfriskende, det / vil sige paa Sjælen, thi Legemet har skrantet, men kan ikke godt vænne sig til at drikke Kalk, og af denne er der en Stor Portion i Seinen.

Jeg kommer meget omkring fra den ene Salon til den anden, interessantest har jeg fundet det hos Greverne Bocarmé og Phaffis, i hvis Huse jeg har sluttet nogle interessante litteraire Bekjendskaber, saaledes med Balsac, Madam Ancelot og Reybauld. Alexander Dumas har været utrættelig i at vise mig Opmærksomhed og ham skylder jeg mit Bekjendtskab til Rachel; hun er mig det Bedste i hele Paris, jeg er hver Gang i Theatret naar hun spiller, jeg føler mig oplivet og aandelig begavet efter at have hørt og seet hende! hun er en ualmindelig Kunstnerinde, for hvem jeg bøier mig dybt. Alle Portrætter vi have af hende vise os et stykt Ansigt og hun er smuk, er det i saa høi en Grad, som Aand og Genialitet kan gjøre et ungt Qvinde-Ansigt skjønt. - Alfred de Vigni, Kalkbrenner, V. Hugo, David og Heine seer jeg imellem, de og endnu mange Andre, men hvis Navne ville lyde fremmede i Danmark, gjør mig det lidt tungt at forlade det / levende Paris. Det er en mærkelig Forskjel, paa de danske her er under dette mit Ophold, og de jeg var her sammen med for ti Aar siden; (et Par Undtagelser kan gjøres); dog det er ogsaa denne Gang en ung, frisk, dansk Kjærne; jeg holder ellers ikke meget af, ude at leve idelig med Landsmænd; men denne Kreds her, er saare elskelig og har mange begavede; to af disse har for nogle Dage siden forladt os, Orla Lehmann og Læsøe, de gik til Rom og Neapel. Endnu er Buntzen, Krieger, Schjern & &; de Norske og Svenske slutte sig smukt til os Danske, og ved Middagsbordet er et lille Skandinavien realiseret. - En ny Tragedie, Lucrecia, (hende der stak sig med Dolken) gjør stor Opsigt paa Theater Odeon, man anseer dette Stykke for et af de fortræffeligste der i flere Aar er skrevet paa Fransk, en Slags Oposition med V. Hugo gjør vel ogsaa noget til at hæve den nye Sol. V. Hugos Drama "Les Burgraves" gives endnu et Par gange om Ugen, men altid pibes der, og paa de mindre Theatre seer man Parodier paa dette Stykke. Jeg har med V. Hugo, selv været at see Les Burgraves, mig trættede det, og jeg var noget forlegen med at udtale mig om det for den / franske, stolte Digterkonge, thi det er og bliver dog Victor Hugo; hans Kone er en af de smukkeste Qvinder jeg har seet; dog jeg nævner smukke - hils Deres Søster og Alle i Deres Kreds, hvem en Hilsen fra mig interesserer.

Deres hengivne

H.C. Andersen.

E.S.

Tjen mig i, at Ingen mig Fremmede, see dette Brev, der er mindre heldig skrevet, det gik i Fart med Skrivningen.

[Udskrift]

Hr Cand: phil: Ch: Hoskjær

i Kjøbenhavn

anbefales!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 1012-15)