H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 27. april 1843

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 27. april 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Paris 27 April 1843.

Endelig kom der Brev! hele tre paa eengang, og Deres var det største! den gode Ahlefeldt bragte mig dem imorges medens jeg endnu laae i Sengen, han havde i lang Tid beklaget at jeg var den eneste Danske, der syntes glemt hjemme! tak for Deres velsignede rare Brev! - jeg skal fortælle siger De, ja, man kan næsten være i Forlegenhed naar man har for meget at vælge imellem! hvor rigt har ikke dette mit Ophold været i Paris imod den første Gang, hvilken Mængde interessante Mennesker har jeg lært at kjende! det er i Grunden mærkeligt, da jeg dog slet ikke kan Fransk og dog snakker jeg, dog forstaae vi hinanden, dog lader det til at de blive mig gode! men jeg kan ogsaa voltigere i fransk, omsætte, springe! De skulde i Dag have hørt en lang Conversation1384 mellem Alfred de Vigni, hans Kone, Digteren Barbieri og mig; tilsidst spurgte de Vigni mig om mit sidste Arbeide, nu skal De høre oversat paa Dansk mine Svar - »Agnete og Manden som er født af Havet, en Slags Havgud.« Hvad er Indholdet? spurgte han; da var jeg i Vinden, men fattede mig: »Kjender De et Digt af Göthe, Fiskeren?« han bejaede det. »Ja det er Indholdet i Agnete, kun det er en Fiskerpige; desuden er det efter en gammel dansk Vise, en Folkesang, ældre end Göthes!« - See det var Indholdet af Agnete! saaledes voltigerer jeg! - Barbieri spurgte mig om Øehlenschlægers Digtervirksomhed, jeg sagde »han er Göthe i Norden, vor Historie har han givet i Tragedier, Mythologien i et stort Epos,1385 en Iliade for Skandinaverne; han synger Sange som Victor Hugos og skriver tillige Komedier, meget morsomme«. - De skulde nu egentligt høre mig sige det paa fransk, men jeg har en Skræk for at skrive Ordene, derimod ikke for at sige dem, og det især til Franske! Jeg havde tænkt mig det saa vanskeligt at komme i pariser Salons, og intet er lettere! i det mindste er det faldet mig saare let, i det den ene Indbydelse har skabt den anden; en ung Baronesse fra Luzern, Frøken Bornstedt,1386 sværmede for »Nur ein Geiger«, hun var i Huset hos Grevinde Bocarmée,1387 hvor Buntzen1388 kommer, af ham hørte hun om min Ankomst, og strax fik jeg en skriftlig Indbydelse; i Soireen her lærte jeg at kjende Baronesse Pfaffis,1389 der igjen indbød mig, hos hende traf jeg Balzac og Madam Reybauld (Forfatterinden til »les Epaves«, den lille Novelle, som har givet mig Stof til Mulatten, jeg blev presenteret, jeg talte Fransk).1390 »De er en sand Digter, jeg forstaar Dem meget godt,« sagde Madam Reybauld, indviterede mig til sig - og saaledes gaaer det! vor Herre maa vide hvad der er der hjælper mig, det er rimeligviis ham, jeg faaer, mig ubevidst en Slags »Klein Zackes« Glorie,1391 og man synes godt om mig! saaledes gaaer det slet ikke hjemme - - Jeg blev afbrudt i dette Øieblik i min Skrivning og af hvem - jeg aabner Døren og den elegante Alfred De Vigni staaer foran mit lille Værelse1392 - jeg boer paa 5 Sal, meget knap men i den bedste Deel af Byen - han kommer selv med mit Album, som han har skrevet [i]; jeg blev lidt forlegen, thi han boer høist elegant: »Jeg er unselig ved at jeg kun har det lille Værelse« sagde Jeg - »dog der er sandt[,] sligt kjender De dog, som Forfatter til Chatterton,1393 læs min Biographie og saa bliver det lille Værelse den rette Staffage!« han trykkede saa hjertelig min Haand og var saa velsignet! - Kom igjen til Frankerige sagde han, da vi skildtes ad, jeg skal da maaskee kjende Dem bedre, men jeg kjender Dem dog, een af mine Venner kan tydsk, har læst een Roman af Dem, han giver Dem en høi Plads mellem Digterne. - Jeg er saa underlig bevæget efter Besøget! De veed ikke med hvilken Inderlighed han betragtede mig, hvor fast han trykkede min Haand, jeg troer han er en stor ædel Sjæl.

- Siden jeg skrev ovenstaaende, som nu, i det De læser det, glider let over i hvad som nu kommer, ere flere Timer gaaet, jeg kommer lige hjem fra en stor Soiréé hos den i disse Dage, for sit nye Stykke Hermance, meget hædrede Madam Ancelot,1394 det er egentligt Morgen, Klokken er eet, men jeg føler mig saa oplivet at jeg ei kan gaae til Sengs jeg vil skrive lidt mere paa dette Brev; det har i Grunden været en høist interessant Dag denne Dag, jeg vil løbe den igjennem for Dem, den 26 April er jo ogsaa en historisk mærkelig Dag, da døde Schackspeare og Calderone fødtes;1395 hør nu! imorges, som sagt, medens jeg laae i Sengen fik jeg Deres Brev og en Vexel paa 400 Frank fra Collin af mine Penge for Agnete, begge disse Dele satte mig i Humeur; Klokken 10 gik jeg til Heine,1396 der var saa opvakt, saa moersom, saa nydelig mod mig, vi talte om Øehlenslæger og dansk Litteratur, - »Øehlenschlæger er dog Kongen!« sagde han, udviklede sig smukt og - heinesk. Klokken 12 gik jeg i Tuillerierne til den fornemme De Latour,1397 en virkelig Digter og - Hofmand, der selv har søgt mit Bekjendtskab efter at have læst min Biographie og hørt jeg var her! jeg maatte skrive i hans Album, han ønskede et dansk Digt af mig og jeg skrev Soldaten, med den franske Oversættelse ved Siden, nu forærede han mig sine Digte; saa gik jeg til Alfred de Vigni, jeg har ovenfor fortalt derom; derfra til Rachel, men hun var ude og da var Klokken 5 og jeg tog med Landsmændene min Diné, læste saa Berlingstidende henne i Caffe de Dannemark, gik hjem, skrev til Dem, og fik Visitten af Alfred de Vigni, derpaa gik jeg Klokken 9 til Madam Reybauld og vi kjørte sammen til Hr og Madam Ancelot, hvor jeg gjorte Bekjendtskab med en Mængde smaa Poeter, som Gud og de Franske kjende, men tillige med Martinez della Rosas, 1380 ) der meget længe underholdt sig med mig om dal Borgo1399 og om Grev Yoldy.1400 Himlen veed hvorledes jeg kom ud af det, men det gik slet ikke saa galt, han sagde endogsaa at jeg udtrykkede mig særdeles godt. Scribe1401 ventede man, men han kom ikke, lige saa Georg Sand,1402 det var ærgerlig! man indlod sig mærkeligt meget med mig og jeg blev - det forsikkrer jeg Dem, ganske forlegen ved den Plads man som dansk Digter gav mig; hvilket vist kom af, at Rellstab1403 fra Berlin var i Sælskabet og meget stærkt udtalte sig om mig, som Digter; ellers var Talen meget om Oehlenschlæger, han blev nævnet med megen Ærbødighed og man hørte med stor Andagt alt det Gode jeg paa slet Fransk sagde om Digteren og om Mennesket, havde han hørt de Franskes venlige Beklagelse over at det var dem saa mageligt at næsten Alle kunde fransk og at de derfor ei var som vi tvunget til at lære fremmede Sprog, og blandt disse Dansk, han vilde have været fornøiet! lad ham vide lidt af dette mit Brev, lidt af hvad De troer han kan have en Slags Glæde af; jeg troer han er mig ganske god, men han har nok den Tanke jeg ikke ret er henrevet af ham, og det er jeg, som jeg kan være det; de andre Folk kunne anderledes gjøre Miner og udtale deres Beundring, dem troer han vist bedre end mig! men hvor kan jeg sige til Øehlenschlæger naar han læste noget meget smukt for mig: Det er godt, det er stort! nei er det mig virkeligt stort, da seer jeg stille paa ham, og ønsker at jeg kunde trykke ham til mit Hjerte, men det skal De nu ikke sige ham! - Da jeg gik fra Madam Ancelot overrakte hun mig sit sidste meget hyldede Drama Hermance, hvorpaa hun havde skrevet Offert a monsieur Andersen en Souvenir de sa Vesit le Vingt six April 1843; jeg kjørte derpaa Madam Reybauld hjem; vi havde imidlertid hverken faaet vaadt eller tørt i Soireen, som Brug er, jeg gik derfor i en Caffee og, det var en Dag, som om den var forhexet, jeg griber et Blad, hvad læser jeg, et Digt af mig: »Marz Violerne« oversat af min Ven Martin,1404 - og see nu er jeg hjemme. Imorgen vil jeg til V. Hugo, Rachel og den gode David, Billedhuggeren, han har været saa nydelig mod mig, jeg finder ham saa naturlig, godmodig, næsten halv dansk Bonde.1405 Thorvaldsen sætter han naturligviis høit, bring ham hans Hilsen.

Den 28 April 1843.

Nu tager jeg fat igjen for at sige Dem lidt mere; det Bedste jeg har er at jeg igaar aftes var indviteret af Rachel til een af hendes udvalgte Soireé;1406 der var en Pragt, en Rigdom i de Værelser; purpurrøde Vægge, Gulvtæpper af samme Farve, kostbare Gardiner og smagfulde Meubler, jeg og en gammel Herre vare de to første som kom, hun bad mig tage Plads i Sophaen hos sig, tæt foran Kaminen, hun var sort klædt og i høieste Grad graciøs, jeg bad hende tale tydsk, og hun svarede ja kunde De ikke fransk da vilde jeg, men De udtrykker Dem bedre i mit Sprog, end jeg i det fremmede, Deres Prononciation er god, med lidt Øvelse kan det blive saare godt - og saa maatte jeg tale fransk; rundtom var kostbare Bogskabe med alle Nationers Digterværker oversat paa Fransk, selv svenske Digtere, men ikke een Dansk. Schackspear, Schiller, Göthe, Racine og Corneillie stode paa et lille Bord for sig med de to sidstes Billedstøtter, Grillparzers Sappho paa Tydsk opdagede jeg der, deilige Blomster var her; som vi sad, kom den ene Herre efter den anden, Scribe, Goutié1407 og jeg husker ikke, hun var ene Dame mellem os, livlig og yndig, selv skjænkede hun Thee og vi snakkede om Poesie og Kunst og Klokken var 12,1408 før jeg fik listet mig [bort]; i Dag har hun sendt mig mit Album1409 og skrevet deri

L'art c'est le vrai.

J'espère que cet aphorisme ne semblera pas paradoxal a un écrivain aussi distingué que Monsieur Andersen. Rachel!

Den 29 April.

Iaften erfarer jeg - ikke fra mine Venner, thi jeg har intet Brev seet men af Berlings Avis1410 at Agnete er opført og udhysset! - det maatte den blive, ved næste Forestilling pibes der! - Men mit Arbeide fortjener det ikke! - Det er et Digterværk! - Gid aldrig mit Øie maa see det Hjem, som kun har Øine for mine Feil, men ikke Hjerte for hvad Stort Gud har givet mig! - Jeg hader hvad som hader mig, jeg forbander hvad som forbander mig! fra Danmark kommer som altid de kolde Luftninge, som forstene mig ude! De spytte paa mig, de trampe mig i Dyndet, jeg er dog en Digter-Natur, som Gud ikke gav dem mange af! - Men som jeg i mit Døds Øieblik vil bede ham, aldrig give dette Folk, - O hvilken Gift er der ikke i disse Timer i mit Blod! - da jeg var ung, kunde jeg græde, nu kan jeg det ikke, jeg kan kun være stolt - hade - afsky! give min Sjæl til onde Magter for at finde et Øiebliks Vederqvægelse! - Her, i den store fremmede By, staae Europas bekjendteste og ædleste Aander kjærligt omkring mig, møde mig som Beslægtede; og i mit Hjem, sidder Drengene og spytte paa mit Hjertes bedste Skabning! - ja, om end efter min Død, jeg skal dømmes som her i Livet, jeg siger: De Danske kunne være onde, kolde, sataniske! - et Folk der passer for de vaade, skimmelgrønne Øer, hvorfra Tycho Brahe blev forjaget, hvor Eleonore Uhlfeldt sad i Fængsel, Ambrosius Stub var Herremændenes Nar, og endnu mange, som hine ville behandles ilde, til Folkets Navn klinger som et Sagn! - Dog jeg udtrykker mig nok characteristisk for en udpebet Digter, dette mit Brev skulde trykkes og Kjøbenhavn fik et glad Minut! - Gid jeg aldrig saa dette Sted, gid den evige Gud aldrig lade en Natur, som min fødes der, jeg hader, jeg afskyr Hjemmet, som det jo hader og bespytter mig! - Beed for mig til Gud! beed at jeg maa finde en hurtig Død, aldrig see et Sted, hvor jeg kun lider, hvor jeg er fremmed, fremmed, som intet Sted ude! - Dog nok herom, altfor meget! jeg veed Deres Hjerte har søsterligt følt for mig! jeg troer De vil tænke Dem ind i mine Følelser dette Øieblik! Dog bliv ikke bedrøvet! naar De læser dette er 8 a 9 Dage gaaet, jeg er en elastisk Natur, da er mit Sind roligere, da hader jeg? stille - mit Hjem! har ingen Feber, som i denne Time! - Jeg havde troet at dette Brev kun skulde have indeholdt Lystighed og Glæde - hvor vi kunne drømme! jeg skulde fortalt Dem om Lamartine!1411 O jeg synes nu at Alt her er parodisk imod mig! her behandles jeg, som om Gud havde været mig uendelig god, hjemme er jeg Nul, mindre end Nul, Skoledrengene forhaaner mig! - Jeg er syg denne Aften syg! mit Hjem har sendt mig Feber fra sine vaade, kolde Skove, som de Danske stirre paa og troe at elske, men - jeg tror ikke paa Kjærligheden i Norden; men paa det Onde, Falske - selv føler jeg dette i mit Blod, og kun derpaa kan jeg kjende hvor jeg hører hen!1412 - Lev vel! reis bort, ned til Lissabon; hos Gud sees vi nok!

Broderen.

[I Marginen 8. Side: ] Skriv mig snart til - men til »Hamburg, post restante«, jeg er der den 26 Mai. - riv dette mit syge Brev itu!

[I Marginen 7. Side: ] Kjære Jette Wulff: Iaftes da jeg skrev dette var jeg lidende - skrækeligt lidende lad Ingen Fremmet see det Skrevne! jeg stoler paa Dem!

[I Marginen 5. Side: ] Lad endelig Fru Lessøe læse dette mit Brev, hun hører saa sjeldent fra mig!

[I Marginen paa 4. Side: ] Hils Broderen og Alle hos Kocks!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus