Du har søgt på: +Rigsarkivet

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 6. maj 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Signe Læssøe
Sprog: dansk.

Paris den 6 Mai 1843.

Kjære Fru Lessøe!

Ja, De havde ret da De skrev - De vil nok ogsaa være lidt blød om Hjertet, ligesom Frederik naar De forlader Paris, jeg er det! men det er ogsaa utroligt hvor nydelige Enhver, som jeg ret skattede have været mod mig! Fra den ene Kreds er jeg draget ind i den anden og de betydeligste Characterer, der interesserede mig, er som ved en usynlig Styrelse blevne mine Venner, De skal see et smukt lille Vers Lamartine har skrevet til mig i mit Album, o De veed ikke hvor han er en Aandens Konge at være sammen med, hvor klog og stor han staaer foran Een og dog saa naturlig, saa hjertelig - jeg vil altid huske ham; hans Kone er ikke smuk, men hun har eet af disse Ansigter som strax siger her er Forstand og Hjerte, hos hende kan Du føle Dig vel! Den kjære, begavede Rachelhar ogsaa skrevet nogle venlige Linier i min Bog og forundt mig at være en heel Aften i hendes Kreds; forleden kom en Indbydelse fra hende og fra 9 til 12 var jeg i hendes Soiree, hvor hun var ene Dame, hele det øvrige Selskab Mænd, unge og gamle, alle Livlige, moersomme og veltalende; mig hædrede hun med at jeg maatte ved Theen sidde ved hendes Side; med kloge, milde Øine saa hun paa mig, sagde mig saa meget godt og høfligt, og da jeg spurgte om hun ikke vilde tale tydsk, svarede hun med en særdeles god Betning, "Ich kan gar nicht deutsch sprechen, nur lesen!" og saa vedblev hun at tale Fransk; der var saa kongeligt i hendes Værelser, nye Tepper og Gardiner, Alt purpur rødt, deilige Blomster og et rigt Bibliothek, med Byron, Schackspear, Göthe og Schiller. Victor Hugo har ogsaa skrevet i mit Album, saa at dette snart er Penge værd, De vil finde mange navne der, f Ex Alexander Dumas, den kjæreste næsten af dem Alle, naar jeg skal tale om at leve med mig, tumle sig med mig og være Kammerat! De vil finde Balzak, Madam Ancelot, Reybauld && en hel Skare! I een Soiree hos Madam Ancelot talte jeg med en Mand, som ret behagede mig og der, som det syntes fandt Behag i mig, jeg spurgte siden hvem han var og hørte da at jeg havde talt med - Martinez della Rosas. De siger nok ellers i Deres stille Sind, men hvorledes bærer han sig ad med at tale med alle de Mennesker, han kan jo ikke et Guds Ord-Fransk! - ja De har næsten ret, men dog taler jeg, dog forstaae vi hinanden, dog blive de mig gode, ja, Rachel har endog sagt, "jeg hører heller Dem tale ucorect Fransk end mange Fremmede, der ikke sige en Feil, men dog blive mig uforstaaelige!" hun siger at hun synes jeg er en Franskmand der gjør Løier med Sproget, thi Aanden er der! - det er jo i detmindste høfligt sagt! - men hvorledes bærer jeg mig ad? Jeg generer mig ikke, jeg benytter Alt hvad jeg veed og giver dme lidt Tanke i et Billede og det gaaer - bedre var det jo om jeg talte bedre, men det skal komme! jeg har faaet Øinene op for denne Litteratur, jeg bøier mig for dette Folk, jeg elsker det, fordi jeg her har mødt Kjærlighed - Egoist er jeg, men - lad os ikke tænkte paa Motiverne, nu vil jeg lære at tale franske, jeg vil komme her igjen, skal komme her, thi nu synes Frankerig mig et Hjem , som jeg finder det i Tydskland og Sverrig. Een Mand endnu, som jeg her ret holder af, maa jeg nævne for Dem det er Billedhuggeren David, han er bekjendt nok, som Kunstner, men De skulde see Manden selv, saa simpel, jevn og ærlig! en Mængde Kobberstik af hans Værker har han givet mig. De skal see et venligt Brev han ahr skrevet mig til, jeg skal fortælle Dem om al hans Opmærksomhed mod mig. Og nu - paa Mandag skal jeg bort! jeg har de sidste Dage løbet om at søge nogle Smaating for mine Venner; jeg tænkte paa Dem - og hvad bringer jeg Dem - De vil nok lee! - jeg har kjøbt nogle Nellike-Frø, som man sagde mig gav de skjønneste Blomster, vil De lægge det i Jorden, og see den Bouquet jeg bringer Dem fra Frankerige; Frøet er i Dag sendt med andre Sager i en Pakke til Eduard Collin, den kommer der sidst i Mai, maaskee een af Deres Sønner vil afhente det der, jeg har underrret Eduard derom. Fra Stratsburg gaaer jeg til Rotterdam og Amsterdam og da til Breitenburg hvor jeg venter at finde Brev fra Dem og Jette Hanck; dette mit Epistel lader De hende læse! Lev vel! hils alle Sønnerne og de vordende Sønnekoner.

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen

E.S.

Et deiligt, dybt veemodigt Digt af Heine, som Ingen endnu kjender, staaer af ham i mit Album; ved Afskeden var han høist elskelig mod mig; hans Kone synes en livsglad, velsignet Kone. Heine havde paa fransk fortalt hende den standhaftige Tinsoldat og hun var henrykt.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost