Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 15. maj 1843
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 102. Fra Henriette Wulff. Rolighedsdal, d. 15d Maj 1843.

I Gaar modtog jeg Deres Brev, kjære Andersen, og iler med at besvare det til Hamborg, at det endnu kan træffe Dem der. Men hvorledes skal jeg ret værdigen kunde takke Dem for det Brev , der var saa højst interessant, livligt, og i alle Maader saa dejligt!! - og hvorledes skal jeg inderligen udtale for Dem, mine Følelser, ved at læse den sidste Deel af Brevet, saa forskjellig fra den første Deel. Troe mig kjære gode Andersen, min glade Deeltagelse ved Deres Glæde gik saa gandske over i mig, at jeg syntes, at see Dem med den fortræffelige Alfred de Vigny, see Dem i Rachels soirée. Overalt hvor De har været saa smukt og velfortjændt paaskjønnet. Men ikke mindre smertelig har jeg følt for og med Dem ved det der saa dybt har krænket Dem, og som i denne glade periode De har tilbragt i Paris, maatte dobbelt forbittre Dem. De kan troe i vores Familie har vi ikke mindre, paa Deres Vegne, ærgret os; men kjære Andersen, hvad vil De bryde Dem om Alt dette, De veed jo, hvad det er for ubetydelige dumme subjecter der give Deres evig revsende Dom tilkjende i Theatret her, det er jo miserablet i højeste Grad, og ikke værd Deres Vrede eller Deres Tanke. Med Guds Hjelp er De nu ogsaa roligere kjære Andersen, dog bede Dem tilgive de Dandske's Opførsel mod Dem , kan jeg ikke, for jeg er selv ofte saa kjed, saa indigneret over den danske Dumhed, Taktløshed, Mangel paa Godmodighed og store Mangel paa den velsignede Gemüthlighed, som de Franske er i saa fuldt Maal i Besiddelse af. - Ja Gudskelov De har lært at kjende mit Hjertets kjæreste Folk, det er ikke saa meget deres store Forstand, som deres gediegne Følelse, og dybe Sands for Alt Ædelt og Godt, jeg sætter saa megen Priis paa. De kan troe at Alt hvad De fortæller mig har været saa dejligt for mig at læse, da jeg kjender saa godt Alle hvem De omtaler, som vare de mine personlige Venner. Jeg kan ret levende forestille mig Alfred de V: hos Dem , med faa Træk har De skildret ham, gandske som jeg har tænkt mig ham ved at læse hans Stello.1413 - At jeg for Lamartine har faaet endnu en større Kjærlighed, om det var muligt, end før, begriber De efter hans mærkelige elskværdige Opførsel i Pairskamret,1414 han er nu næsten for mig et fuldkomment Menneske!om Gud har skabt Noget.

O hvor jeg glæder mig til at tale med Dem, det gjør De Dem ingen idée om, thi foruden den store gode gamle interesse og Kjerlighed jeg har for Dem, som altid, saa har De ogsaa denne Gang været i Paris, som jeg altid har syntes ethvært aandeligt begavet Menneske skulde være, og ikke som Alle de Andre, blodt for at rende i Theatre og Gallerier, thi unægtelig er Paris med alle sine Herligheder og Storheder, dog allerstørst ved de mange herlige stort begavede Mennesker der staae frem der. Jeg har glædet mig som et Barn ved hvær en Triumpf De har nydt, og ogsaa - Kjære Andersen, over den elskværdige Beskedenhed hvormed De føler al den Hyldest og Kjærlighed, der er bleven Dem til Deel, det er dog sandt, naar et Menneske bliver sadt paa sin rette Plads, og vurderet som han fortjæner, er det dog allerelskværdigst, - men hvor naturligt, og hvor smukt! - At De er kommet godt ud af det Frandske begriber jeg, thi De har dog egentlig, hvad Sprog De saa taler et Sprog gandske apparte for Dem , som De har skabt, og som kun De kan tale. - De siger at jeg skal rive Deres Brev itu, det har jeg ikke gjordt kjære Andersen, thi dertil har det glædet mig for meget, og den sørgelige Slutning deraf skal Ingen læse uden Fru Lessøe, De har bedet mig sende Brevet til, og saa maae jeg tilstaae at jeg har læst det Alt for Ida, Chr: og Henrik; thi De har vel neppe nogen mere kjærligt sindede Venner, blandt Alle den Mængde De giver dette Navn; de har alle Tre følt med Dem og for Dem, som De Selv. Fra min gode Henrik har jeg de hjerteligste Taksigelser, han blev saa sjæleglad og stolt formelig, over at De havde skrevet ham til; jeg vedbliver at have stor Glæde af dette mit kjære store Barn, han udvikler sig saa rart og godt, saa forskjellig fra - ja destoværre, De begriber nok hvem. I at holde af Dem, og skjønne paa Dem, er han en sand Wulff. - Baade han og Ida og Chr: hilse saa kjærligen, og vi længes Alle ret saa oprigtigen efter Dem, gid De bare snart kom, men hvor langt er der ikke til July ; men naar De saa kommer, saa haaber jeg De ret vil finde det hyggeligt her hos Chr. og mig, hvor vi boe saa landligt og nydeligt ved Søen, omringet for Øjeblikket af Nattergale, Kuku'er, og nys udsprungne Træer, her er saa fredeligt og nydeligt, at jeg vilde ønske De allerede var her. Dog De har jo meget Skjøndt endnu at skulde nyde, nu er De ved Rhinen,1415 saa skal De gjøre et nyt Bekjendtskab i Oldenburg,1416 saa til Deres kjære Breitenburg, etc. etc. men først i July haaber jeg vi skal omfavne Dem. I Morgen skal jeg just til Fasangaarden til Oehlenschlæger, jeg tager da Deres Brev med og læser for ham, hvad jeg troer De helst vil og der meest vil interessere ham, vær rolig for mit Valg.1417 jeg skal gjøre det til Deres Tilfredshed. Sidst i denne Maaned eller først i Juni rejser han med begge Sønner til Bergen, for at besøge Marie.1418 For nogle Dage siden saae jeg en nye dansk Operette,1419 Musikken af Løvenskiold, hvori jeg fandt meget net, men naturligviis blev den hysset, som jeg finder ubilligt, da han jo er en Begynder, og det er at knække hans Mod i Begyndelsen; men Folk er saa utrolig musikalske kloge! libretto'en var af Heiberg efter en frandsk Vaudeville, meget flau og kjedsommelig, men det er jo mindre vigtig, og dumt at hysse, naar der er godt i Musikken. I denne Tid har man ellers her haft god Musik, da Violinspilleren Ernst og Claveerspilleren Døhler1420 have været her, og begge gjordt megen Lykke, endnu give de een Concert til i Ridehuset. - De vil vist træffe i Hamburg, Etatsraad Adler og min Oncle, Oberslieutnant Bruhn,1421 der samlede vil bruge Gastein i Sommer, og rejse i Schweitz og Tyrol, gid det maae gjøre dem begge godt, de trænge dertil; de vil rejse herfra d. 29 Mai, men det veed vist Holck's, som De vel boer hos i Hamburg. Thorvalsen har jeg bragt de forskjellige Hilsner og faaet igjen til Forskjellige i Paris, om De vilde bringe dem; men nu er det jo for sildig: nær havde jeg sendt Dem en Haandtegning af Thorvalsen til Alexandre Dumas, som De skulde have givet ham fra mig; vil jeg endnu, kan jeg sende den gjennem Marmier. - Lad mig endelig ikke glemme at bringe Dem Selv, først og fremmest, mange Hilsner fra den Gamle, jeg drak The med ham i Aftes hos Ida. - Hvor glæder jeg mig ikke ogsaa til Deres Album, kjæreste Andersen, det bliver en heel stor Nydelse, bare De og den vare her i god Behold; dog som jeg altid siger, bliv ligesaa godt borte saa længe De kan, der er ækelt , som lille Henny1422 siger, inde i Byen. - Men nu maae jeg nok holde op for i Dag, naar De har modtaget dette, venter jeg lidt om Deres Afskjed fra Paris, videre Rejse, og bestemt naar De kommer hjem. Et langt Brev helst og ret omstændeligt. - Nu Levvel, kjære Andersen, nok engang tak, for det kjære Brev!! Tænk lidt paa os, som vi tænke meget paa Dem, og glæd Dem lidt til at see os, som vi glæde os meget til at see Dem. da vi Alle ere Dem saa hjertelig hengivne!

Deres Sorella.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling