H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Hanck til H.C. Andersen 19. maj 1843

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 19. maj 1843
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 19 Mai [1843]

Den Sjette, samme Dag som De skrev Deres sidste Linier til Fr. Læssøe modtog jeg Deres foregaaende Brev. De har jo havt det herligt i Paris, ja denne Reise maa ret have været en Forfriskning for Aand og Sind som jeg ønsker Dem en lang Efternydelse af. Det maa have noget uendeligt tiltrækkende at gjøre saa mange begavede Menneskers personlige Bekjendtskab for mig har en ret interessant Personlighed noget virkeligt Fortryllende, det giver mine Livsaander en øjeblikkelig Ruus, der kun maa være forskjellig fra den Physiske ved at den ingen Slaphed efterlader. Jeg har efter Deres Beskrivelse dannet mig et Billede af Rachel , som jeg ret ønskede at see med legemlige Øine, især paa Scenen. Tragedien og de ældre borgerlige Skuespil have altid været den Green af Skuespilkonsten der har tiltalt mig meest, de sidste ere jo saa godt som forviiste fra Scenen derimod var jeg ifjor Vinter 3 Gange tilstede ved Opførelsen af de første. Fr. H'ndash;s Stemme er mig for spæd i en nordiske Tragedie, hendes Mimik for sydlandsk lidenskabelig især hvad hendes Ansigtsbevægelser angaae, men Tragedien er jo heller ikke hendes egentlige Sphere som den er Rachels. Gid jeg kunde see hende, jeg mener Rachel, som Phedra gjengive den dybe Sjælesmerte saaledes som kun kraftige Naturer føle den, i denne ligger der noget Forfriskende og Hævende ligesom der ligger noget Sløvende hos dens forkjælede Halvsøster: Sentimentaliteten. En Sygelighed hvorfor vor Tidsalder dog mere og mere faar Øjnene op. Siden jeg saae Mulatten har jeg kun besøgt vort Theater eengang. Skuespillet er en for kostbar Forlystelse i min Stilling, den Aften var jeg i en Venindes Plads, saae en Entree og et Par Lystspil, jeg morede mig godt men følte dog at Dramaturgien selv ikke er Hovedinteressen der fører mig i Theateret den tiltaler mig ikke hvor mesterlig enkelte Rollers Udførelse, ja selv hvor hældigt hele Sammenspillet er, naar Digterens Frembringelse ikke holder fuldkommen Skridt med denne, den Næring som et lille Lystspil jeg hiin Aften saae, gav mig (det var af Arnesen og heed en Reisendes Eventyr)838 forekommer mig saa let og hverdags, saa jeg ikke fatter hvor det er muligt at den mere end eengang kan befolke Friparquettet med vore Aandsfyrster. "Je répose mon ésprit"839synes jeg maa være Øhlenschlægers udelukkende Følelse, og jeg paastaar at Heiberg aldrig havde givet os sin 28de Januar840 , sin Grethe i Sorgenfri841 eller den for Øieblikket saa meget omtalte trivielle Omarbeidelse af: "Dagen før Slaget ved Marengo"842 >naar han ikke saa ofte i Theateret lod sin Aand optage lignende Middelmaadigheder. Hvad jeg her skriver har jeg ogsaa tænkt mig ved Enkeltheder af min gode Ven Andersen f. Ex. ved Opførelsen af d. U. – paa Sprogøe. Om Forladelse, det er jo kun min enfoldige Mening. En Herr Hultmann843 , et net ungt Menneske debuterede med mere Theatervandthed end jeg har seet hos nogen Debutant i Arnesens Stykke og Hertzes "Amors Genistreger"844 , behagede mig som da jeg for flere Aar siden første Gang saae det i Odense omtrent med samme Besætning af Hovedrollerne. Rosenkildes Hovmester behagede mig dog mere end Mandziuses. Hvor Wiehe var genert som Elsker. –

De er vist ret træt af at høre: Enten – Eller omtale845 ! men De slipper ikke for ogsaa at høre min Mening om den. Efter Deres Yttringer i Fr. Læssøes Brev maa De ret have faaet en slem Beskrivelse over den og det synes mig dog ikke den fortjener. Man har i Almindelighed viist den Ubillighed mod dette Værk kun at blade i det eller paa Grund af dets Størrelse kun at gjøre sig bekjendt med Enkeltheder af det. Flere ere blevne saa indignerte over første Deel at de have kastet Bogen hen naar de vare midt i denne, og have saa roligt fordømt den. Jeg har med saa spendt Opmærksomhed som det har været mig muligt læst den fra først til sidst, og især første Halvpart af anden Deel har tiltalt mig ubeskriveligt. Hovedtendentsen troer jeg er Beviset for hvorledes al æsthetisk Skjønhed tilintetgjøres uden den ethiske Grund, jeg har altid havt en sikker Følelse af denne Sandhed og derfor uagtet de utallige Skjønheder aldrig ret kunnet forlige mig med flere af Gøethes Frembringelser fordi jeg i disse har savnet denne Forening af Æsthetik og Moral, saaledes gik det mig ogsaa med det ellers saa henrivende Digt af Byron som De ifjor bragte mig. Jeg gad nok seet Kirkegaard mon han er Enten – eller – Eller neppe nogen af Delene han staar vist selv (hvis det ellers lader sig tænke) midt imellem Lyset og Skyggen. –

Hvor Poul Møller har været frisk og elskværdig, hans Aphorismer og hans afbrudte Novelle fortræffelige846 , og hvor det er gribende, da Bettys Død giver Hegelianeren tilbage til hans Barnetro paa Sjælens Udødelighed, jeg synes at Læsningen af disse Linier af en Mands Biographi der jo besad sin Samtids fulde Agtelse saavel som nu Efterverdenens, maatte adsprede vore unge Pantheisters Sophisterier naar de ikke vare altfor forelskede i disse, men de maa vel selv lære at føle. Viggo Læssøes Bog847 er fuld af et ungdommeligt Livs Poesi og Friskhed, og røber desuden at han har anvendt sin Tid til flittigt Studium; men han er og Pantheist, eller bilder sig idetmindste ind at været det . – Heiberg har i et af sine Intelligentsblade en Afhandling over Lyrisk Poesi, Schack Staffeldts, hvori "Winthers Digte" og Holstes: "Ude og hjemme" blive recenserte848 . H'ndash; fremstiller Staffeldt som vor første Lyriker. Man føler at han er god mod Holst, har havt Villie til at fremhæve Alt hvad der er rosværdigt hos denne men Primitivitet har han ikke kunnet tillægge ham, men den har han maattet tilstaae Winthers tænk der skal være saa faa Exemplarer solgt af W[inthers] sidste Digte, det ærgrede mig, efter min Følelse er Winther nu en ganske anderledes Digter end Holst med samt hans mange Oplag. Den sidste havde i den korte Tid han redigerede Portefeuillen saa meget at udsætte paa de stakkels Skribentinder, at den tanke absolut maatte falde en ind "han vil nok være allene om at levere Damepoesier," thi skjøndt mange af hans Digte behage mig meget forekomme dog igjen andre mig slet ikke som om de vare skrevne af en Mand. Hun er nok vred paa Skribentindernes Vegne tænker De vist, nej Holst havde alt lidt

af min Unaade inden han begyndte at skjænde , og har ikke senere tildraget sig den i højere Grad. Man ymter

om at Heibergs Intelligentsblade muligt gaae ind det vilde jeg ikke ønske, det interesserer mig saa meget at læse dem.

D: 24 Maj. Det lille nye versificerede Eenaktsstykke: "Romeo og Juliette" gjør megen Lykke849 , det skal nok egentlig parodiere Italienerne, det har man idetmindste sagt mig. Fr. Heiberg giver en Herrerolle og fortryller Alle. Man mener at det er af Hertz. Udstillingen var meget talrig iaar og der vare adskillige fortrinlige Sager hvoraf dog de fleste tilhørte Thorvaldsen et Par deilige italienske Landskaber af Catel850 behagede mig især, dog følte jeg mig meest tiltrukken af Riedels851 : "Fiskerfamilie paa Ischia", jeg kan ikke tænke mig noget sødere end Konens og Moderens lykkelige Ansigt. Gertners Portraiter have i Almindelighed gjort megen Lykke, dog ynder man ikke den Stilling i hvilken Deres er fremstillet, jeg kan heller ikke nægte at den forekommer mig noget søgt, ligesom jeg finder det hele Portrait for fyldigt. Udtrykket i det Steentryk jeg har af Dem er roligere, der er noget alvorligere og tankefuldere i den hele Stilling, som behager mig mere, alligevel kan jeg ikke nægte at jeg desuagtet finder Gertners ret genialt opfattet, jeg kjender nok dette Ansigt hos vores gode Ven Andersen derfor interesserede det mig alligevel at betragte det, og jeg maatte flere Gange vende tilbage til det som til en gammel Bekjendt. – I vor Villa glæde vi os i denne Tid ved et Besøg af vor kjære Louise, der nok bliver her til Efteraaret. Den 11te havde Thea Bryllup, vi have siden havt et langt Brev fra hende og hendes Mand og en Beskrivelse over deres yndige Hjem der ret maa være hyggeligt og som ved den talrige norske Families mange og tildeels kostbare Brudegaver endog har faaet et Præg af Elegance som det vel neppe ellers havde havt. Paa Tirsdag reiser Caroline med Dampskibet derop, af min Reise bliver desværre Intet, da alt for Meget har modsat sig den som jeg ikke have Mod til at trodse, men det er gaaet mig meget nær

især da jeg veed at Thea saa gjerne havde seet mig, men det kan ikke være anderledes og saa maa Savnet jo fra begge Sider bæres, lidt Mere eller Mindre gjør jo ikke saa stort i denne Verden. Opholdet i Kjøbh. er bleven mig langt kjærere paa den senere Tid, mit Hælbred er bedre, og jeg har inskrænket min Omgang til faa Familier Selmers, Læssøes og Lector Wilkenses852 ere de Mennesker her, som jeg blandt vore talrige Bekjendtere har funden meest Udbytte ved at omgaaes, især kommer jeg ofte til Læssøes jeg holder saa meget af dem Alle. Mit Skriveri har hvilet det sidste Fjerdingaar da jeg har havt meget travlt med et langvarigt Broderi til Berthas Confirmation, nu er det overstaaet og jeg tager imorgen en 8 Dage ud til min kjære Hanne for at overvære hendes lille Piges Daab. Naar jeg kommer hjem skal jeg være flittig paa flere Maader. Jeg giver nogle Timer i Tydsk hos nogle unge Damer denne Opfriskede af et Sprog der engang var mig meget kjært har fornyet Lysten hos mig til at overføre det jeg har færdigt af min nye Bog i Tydsk, (da jeg jo desværre ikke kan fuldende den før jeg har gjenseet Norge) saasnart jeg igjen kommer hjem fra min lille Udflugt paa Broen begynder jeg derpaa og lover mig ret megen Tilfredsstillelse og Opmuntring af denne Beskjæftigelse. Jeg har glædet mig meget over alle de Behageligheder Deres Reise eller rettere deres Ophold i Paris har været saa riig paa, nu venter Dem jo stillere men gode og tilfredse Dage paa Breitenburg hvor De vel igjen vil faa Besøg af Deres Muse og jeg tænker at hun forfrisket efter den Søvn som De i Deres sidste Brev omtaler vil nerme sig Dem med sine klareste Øjne og med sit sødeste Smiil, saa at vi Andre ret ville komme til at glæde os over hendes Elskers Sang. De vil naar De kommer hjem for Alvor studere Dem ind i det Franske o ja gjør det saadan et bestemt Studium vil sikkert have noget tiltrækkende og tilfredsstillende for Dem, det er saa godt mod Vinteren at have en ny Interesse, den øvrige Tid af Deres Sommer vil vel for Størstedelen blive tilbragt paa de sjællandske Herregaarde, det er jo ogsaa deiligt. Moder er Gudskeelov taalelig vel og hun saavel som Søstrene hilse Dem ret meget gjennem Deres søsterligt hengivne Henr. Hanck

Jeg kan saa godt tænke mig at hvad Rachel har sagt om Deres Fransk maa være rigtigt.

Paa Udstillingen saae jeg Deres Venners Portraiter853 . E. Collin og hans Kone hun har dog et yndigt Hoved. –

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost