Dato: 15. september 1825
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Slagelse den 15 September 25

Kiære Velgiører!

Jeg havde ikke formodet at jeg paa denne Side Examen skulde have uleiliget Dem med nogle Linier, men det er, som De vil see af det Følgende, aldeles nødvendigt, dog maa De nu ikke strax frygte at der er indtruffet noget Ubehageligt, tværtimod er det en Ting som jeg er barnagtig nok til at slutte fra: At Rektoren maae have Godhed for mig og at han dog ikke, som jeg saa ofte har troet, ikke havde synderligt Haab for mig. - Men nu først min hierteligste Tak for Deres sidste Brev og for den Godhed, at De giør mig opmærksom paa mine Skrive- og Uagtsomheds-Feil. -

De veed at Rektoren er keed af Slagelse og søger af alle Kræfter at komme til Helsingøer, han haaber at det vil skee og er dette Tilfældet, maa han maaskee allerede i næste Maaned forlade Slagelse. I Mandags sendte hans Kone Bud efter mig, (som jeg formoder har Rektoren meent at jeg vilde føle mig mindre generet og være mere fri i at tale med hende end med ham.) - Hun sagde: "at Rektoren leed mig ret godt, men nu vilde han maaskee komme bort til Helsingøer, hvis dette skede ønskede han nok jeg fulgte med ham, fri Skole som jeg har her skulde jeg naturligvis ogsaa have der og for samme Betalning som Madam Henneberg faaer vilde han selv tage mig i sit Huus, var der nogle Stæder i min Latin og Græsk jeg ei kunne komme ud af da vilde han nok hiælpe mig, og det vilde i Tiden være anbefalende for mig at jeg havde været i hans Huus. - Blev han forfløttet, da kunne det allerede skee, som ovenfor er sagt, i October eller November; den 27 October er mit Qvartal ude hos Madammen, og saa meente Rektoren jeg kunne begynde et nyt hos ham, hvis De ei havde derimod. Rektoren lod mig altsaa ved Fruen bede om jeg vilde skrive Dem til, og spørge om De tillod jeg tog fra Hennebergs naar Qvartalet var ude hos hende og logerede mig ind hos ham, da han nok ønskede at have mig i sin Kreds og hvis Tilfældet var at han blev forflyttet De da tillod jeg fulgte med ham, naar jeg ligeledes der fik frie Skole!" .

Dette er Grunden hvorfor jeg skriver; hos Hennebergs har jeg sandeligt intet at klage og de viser dem meget opmærksomme mod mig, saa at det ordenligt bliver mig tungt om Hiertet ved at forlade dem, men da Rektoren af sig selv kommer med et Forslag som røber Interesse for mig og tillige forekommer mig baade anbefalende og gavnligt saa kan jeg ikke vakle; - Hos Rektorens vil jeg vist være høilig geneert, jeg kiender hans Characteer, hvorlet kan ikke det daglige Samliv give ham Leilighed til at blive vred, men fra en anden Side er det mig særdeles kiært, at jeg saaledes har vundet den Mands Godhed, som forrige Aar næsten syntes ganske at nedtræde mig og at være fuld af Utilfredshed med mig, at han ikke alene vil tage mig i sit Huus men ønsker at jeg skal følge med ham; - Jeg kan næsten slet ikke rime hans Fremfærd mod mig i den senere Tid og den han viiste mod mig i Fior da sagde han i vrede: "Der feilede heller ikke andet end at jeg skulde faae ham med herud, til de andre Klodse for at pine mig!" og nu vil han tage mig med. - Og jeg har slet ikke saa udmærket forbedret mig, kun giort hvad jeg kunne. - Mon jeg vel stedse kan bevare denne Godhed han nu viser? og mon han ei bliver des heftigere om jeg atter sank i hans Øine? - Dog jeg føler hvor gavnlig det vil være mig om jeg kunne bevare hans Interesse, lad mig kun være lidt genert, han kan jo da saa selv see hvorledes det staaer til med Fliden, Alt skal jeg giøre for at han stedse maae ynde mig, derfor vil jeg nok tage til ham[,] nok følge med ham, jeg anseer det saaledes for en Styrelse af Gud i hvad der saa vil skee, overvei De det nu kiære faderlige Velgiører, siig mig om jeg maae tage op til Meislings naar Madammens Qvartal er ude og hvis han bliver forflyttet om jeg da maae følge med ham da han saaledes selv ønsker det; - Fra min Side sagde jeg til Fruen, var Intet i Veien og at jeg aldeles ingen Stemme havde her, Alt beroede paa Dem, at sætte mig imod det vilde jo kun være at giøre Rektoren vred og hvem veed hvad Indflydelse det kan have for mig at jeg kommer til og med ham. - Fruen bad mig at skrive Dem det til med første Post for at jeg kunne - (dersom Tiden tillader Dem det og De vil) - faae Svar fra Dem med det Første, men hun og Rektoren troede at De intet havde derimod.- Derfor tør jeg jo nok bede Dem at svare naar De kan; jeg skaffer Dem en heel Deel Uleilighed føler jeg, men Gud vil lønne Dem derfor; synes De altsaa om det da er mit Ønske Deres og i modsatte Fald ligeledes, mit hele Liv har overtydet mig mere og mere om at en Faderhaand styrer Alt, til den hengiver jeg mig og Herren virker jo giennem Dem for mig. - Fruen har lovet at jeg skal betragtes som et Lem af Familien og at Rektoren vil hiælpe mig saa godt som mueligt; i øvrigt sagde hun at hendes Mand havde talt meget varmt om mig, at han ei tvivlede om [min] Flid, at ene den sildige Alder jeg havde begyndt i, giorte at jeg var tilbage, desuden skal han have sagt, at han nok troede at jeg kunne komme i øverste Classe, det var Græsk og Latin som jeg humpede i, men det var jo det han ene havde med mig at giøre i og det altsaa mest beroede paa ham, i øvrigt kunne jeg være overtydet om at han vilde indrette det saaledes som det var mig mest gavnligt, enten i Henseende til Opflyttelse eller ikke, og hvorledes jeg hurtigt og med Ære kunne træde frem til Examen i Kiøbenhavn. -.

Nu veed jeg ikke om De vil skrive ham til, - dog det behøves vist neppe - men mig maa De endelig, da jeg saa maa sige Madam Henneberg det; det vil just ei være behageligt; naar Hiertet først bliver bekient, bløder det ved at rive sig løs, dog her maa kun Fonuften være Herre. Paa Søndag faaer jeg vel neppe Brev fra Dem, men dog i næste Uge. - Som sagt jeg vil nok tage til Rektoren, nok følge med ham, jeg vil af Hiertet giøre ligesom De vil, thi jeg anseer det for Guds Villie. - Paa Mandag skal jeg op til Examen, jeg har repeteret efter Evne, en Deel kan jeg men endeel støder jeg i, nu overlader jeg det til Gud, som gav mig Alt og som atter kan tage. - Det vil nedkue mig bliver jeg ei forfløttet og det vil frygter jeg meget, ogsaa svække Deres Godhed for mig; dog jeg har giort hvad jeg kunne[,] Guds Villie skee! -.

Vil De hilse Alle i Deres Kreds ret meget, siig ogsaa Madam Andersen hvor god Rektoren nu er bleven, og hvorofte jeg tænker paa hende; Nu lev vel! Tiden er mig kun knap i disse Dage.

Deres inderlig taknemlige Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersen og det Collinske Hus.