Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 29. maj 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Peter Holst
Sprog: dansk.

Hamborg 29 Mai 1843

Kjære Ven!

Det gjør mig ondt at Du først saa seent er faldet paa at skrive mig til og da det endelig skete Du ikke da sendte det med Posten eller gjennem Legationen, men gav det til Hr. Lunding. Du har selv reist og veed at slige Breve komme med Sneglefart! Lunding er først indtruffet i Paris flere Dage efter min Afreise og jeg har altsaa først her i Hamborg faaet Brevet, det var saa humoristisk, jeg har ikke seet Dig før endnu i denne Retning. Det med A-sen, er jo glimrende! - Jeg bliver nogle Dage i Hamborg og gaaer da over Fyen til Kjøbenhavn hvor jeg glæder mig til at see Dig og de jeg har kjære! - Collins har vel fortalt Dig om den gode Modtagelse jeg har fundet i Paris. Himlen maa vide hvorledes det er gaaet til, thi man kjender mig der aldeles ikke, kun min Biographie som Flere kjendte, gjorte disse til mine Venner. A Dumas og Rachel, skylder jeg meest; V. Hugo og David viste mig megen Opmærksomhed og Alfred de Vigni sluttede sig til mig med en Hjertelighed, der havde jeg blevet længer i Paris vilde jeg vist i ham have fundet en Ven, jeg med tungt Hjerte havde skildt mig fra. I mit Album ere smukke Erin­dringer, saaledes har jeg et Digt til mig som Lamartine skrev den sidste Aften jeg var i hans Kreds, ligesaa et særdeles gemytligt Digt af Heine. I Heidelberg blev jeg hilst paa tydsk Grund, med "Gesammt Ausgabe Andersens Werke," der udkommer i 16 Bind, og hvoraf var sendt mig de tre første til Prøve, de ere smukt udstyre de og dedicerede Kongen af Danmark. Den Modtagelse jeg paa hele Reisen har fundet i Tydskland er saa stærk, at jeg ikke engang til en Ven - til Dig, tør nedskrive det, sligt kan ikke læses paa en Jordbund, hvor jeg er Nummer 9, l0, 11 af dens Poeter. - Efter en Indbydelse af en riig og meget dannet Familie i Oldenburg, hvem jeg aldrig før kjendte, men hvor jeg som Digter indtog den betydeligste Plads, tilbragte jeg her 5 lykkelige Dage, hvor jeg nød en Hyldest en Kjærlighed, saa man var istand til i mit Kjøben­havn at stene mig ihjel derfor naar jeg kom hjem. - Marmier reiste fra Paris strax i den første Maaned jeg kom der, jeg veed altsaa Intet om den Novelle, men skal erindre ham om den. Næste Aar er jeg af Freiligrath indviteret at tilbringe nogen Tid hos ham i St Goar, lad Collins fortælle Dig om vort Sammentræffen. I Frankfurth er, sidste Messe hos een Boghandler alene, solgt flere Hundrede Exemplarer af Billedbog uden Billeder. Mit Stykke Kjærlighed paa Nicolaitaarn, seer jeg oversat det skal nu paa den tydske Scene. Hils Din Kone og Din raske Dreng. Vær mig altid god, jeg trænger til et venligt Haandtryk i mit kolde, hjerteløse Hjem, (eller ret­tere, Hjem, hvor man ikke har Hjerte for mig) Aldrig har man i Kjøbenhavn viist mig en 100 Deels Opmærksomhed af hvad jeg ­og det grundigt - har mødt i mit store Hjem - Tydskland. Hils nu Agerskou, og andre gode Venner som ikke just pidske mig med Skor­pioner! Din trofaste H.C.Andersen

Til

Hr. H.P.Holst.

Tekst fra: Solveig Brunholm