Dato: 2. oktober 1825
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Slagelse den 2 October 1825.

Kiære Velgiører!

Igaar endtes Examen, og herlig for mig; - Rektoren har flyttet mig op i 4de Classe (i øverste); o jeg er saa glad! saa siæleglad, jeg blev ikke engang Fuks, o gid jeg var hos Dem at jeg selv kunne fortælle Dem det dog jeg er der i Aanden! Examen begyndte, som De veed, for 14 Dage siden, vi havde al det Latin som var læst i de 2 sidste Aar, Ovid var jeg ikke bange for men Courtius, begge havde jeg i Sommeren repeteret men meget var der i den sidste jeg stødte i, nu tillod Tiden mig ikke at repetere Begge, kun den ene og lidt af den anden, jeg tog da Ovid og overlod saa min Skiæbne til Gud; hvor bankede ikke mit Hierte da jeg skulde op, jeg bad til ham, at jeg blot maatte staae mig saaledes som jeg havde staaet mig dagligdags og som jeg havde læst til, og gik saa i Guds Navn op, men Skiæbnen vilde det anderledes, jeg fik Courtius, da var mit Mod knækket, jeg hakkede slemt i det og stod mig maadelig, jeg var ganske fortvivlet, jeg saae nu ingen Udvei længer, o det var mig nogle skrækkelige Dage, men Fortvivlelsen gav mig Mod, jeg troede allerede at have tabt Alt, jeg syntes ordenlig at det var Synd af vor Herre at jeg skulde være saa uhældig i Latin; men lige fra den første Ting, nemlig Latinen stod jeg mig nu herlig, den eneste ringe Charakteer jeg fik var for min Latinske Stiil Temmeliggodt, og en Deel bidrog vel det, at jeg ei fik hele Stilen færdig, thi maanlig faaer jeg jo nu bedre og Qvistgaard siger jeg kommer mig godt deri, det glædede mig vel at jeg fik gode Charakterer, men min Latin stod mig som en fiensk Dæmon og skræmmede Haabet bort fra mig. - De andre Charakterer vare

Græsk Godt?
Fransk Godt?
Hebraisk Godtgodt.
Dansk Stiil Udmærketgodt?
Dansk Gramatik Megetgodt.
Religion Megetgodt?
B Historie Megetgodt.
Chaligraphi Megetgodt?
Regning Megetgodt.
Tydsk Megetgodt?
Aritmetik Megetgodt?
Geometri Megetgodt. (i denne var jeg saa heldig
at nogle af Censorerne skal have
givet mig Udmærketgodt med?)
Latinsk Gramatik Godt?
Historie et Godtgodt.
Geografi et Godtgodt.
Sang Udmærketgodt.
Opførsel - hos alle Lærer Udmærketgodt.
Hovedcarakter Megetgodt.

Rektoren sagde at mine Charakterer - Latinen frataget - vare meget gode og han var ret vel tilfreds med Examen, men dog sov jeg ei iforgaars Nat før jeg endnu vidste Udfaldet, mine Meddisciple gratulerede mig men jeg turde dog ikke troe det - igaar Eftermiddags fik jeg det først at vide og tænk Dem min Glæde. Naar jeg nu bare kunne komme nogenledes ud af det og Rektoren ei vil kiedes ved mig, nu han skal slide med mig i Græsk og Latin, daarlige Charakterer maa jeg vist faae i det mindste de første 6 Maaneder; men derfor maae De ikke betvivle min Flid, jeg skal giøre mit Bedste kan De være vis paa. - Skolen begynder imorgen, men 4de Classe er fri i henved 14 Dage da Rektoren gierne ønsker at de skulle være nærværende ved Examen i Kiøbenhavn for at vænnes til Methoden der, jeg vilde ogsaa gierne have været derind, thi de er der alle sammen, men da jeg ei var beredt derpaa saa havde jeg hverken Logi eller Lommepenge og saa var det jo klogest at blive her, næste Aar kan jeg jo komme derind.- 3 Ting har jeg at Bede Dem om, de 2 har jeg ikke havdt Mod til før jeg kunne meddele Dem noget behageligt, og da nu Examenens Udfald er det bedste jeg veed vover jeg at komme med dem, da jeg jo ingen anden har at henvende mig til, - det første er et par Støvler, thi mine er reent i tu, de er vel lappede, men de trække Vand og mine Sko er heller ikke uden i tørt Veir brugelige, jeg har taugt saalænge det var mig mueligt da det er mig saa besværligt at maatte bede, thi jeg føler at Overheng maae svække selv den Bedstes Interesse; nu faaer jeg - som sagt, - de første 15 Maaneder vel daarlige Charakterer, og saa tør jeg slet ikke bede om noget og imidlertid har jeg slet intet til Fødderne, derfor, da jeg trænger saa høilig, sender De mig vel til Støvler; den anden Ting, som ogsaa er en Nødvendighed og en meget stoer er rigtignok den kostbareste, og jeg rødmer næsten veed at komme med den, men De bliver jo ikke vred - tænk Dem i mit Sted og da vil De vist ikke - men De bliver maaskee vred for den megen Snak, derfor ligefrem, - maa jeg faae en ny Frakke? thi jeg kan ikke længer gaae noget Sted med den gamle, den er ganske lu slidt, ja endogsaa lappet; - og jeg kan ikke komme til Kiøbenhavn i Julen uden jeg har et ordentligt Stykke, thi ihvormeget jeg sparer kan jeg dog ikke saalænge bevare min eneste Kiole, som jeg fik ifior. - Det er mig ved Gud tungt at bede Dem derom, og jeg er jo dog nødsaget, derfor vær ei vred. - Den 3die Ting er nogle Bøger som jeg skal bruge i 4de, jeg har løbet rundt omkring herude om jeg ikke kunne faae nogle, for ei at forlange dem hos Dem, men det er ikke mueligt at faae mere end 1. nemlig Cicero de Officiis som jeg har faaet at laane hele Classen igiennem; men nu skulde jeg have følgende Wirgil - Livius - Horatz Græske Plutark (dog ikke uden den Deel som indeholder Themistokles og Cammillus Socrates's Samtaler ved Xenephon og endeligt Ideler og Noldes franske Læsebog (som er nok med den prosaiske Deel.)

Hvis der var Muelighed deri, maae jeg da ikke faae dem med Pakkeposten paa Søndag?

Rektoren er ogsaa i Kiøbenhavn, maaskee kommer han at hilse paa Dem; - jeg er saa glad, saa lykkelig i disse Dage, vær overtydet om at jeg vil stræbe - tvivlet har De jo endnu ikke, nu maa De derfor mindre. Daarlig er jeg - men Flid maa hielpe. Iaftes mødte jeg Qvistgaard jeg sagde ham Tak for jeg nu var kommen op. "Det skal De ikke takke for sagde han, var det uretfærdigt var De ikke kommen der, det var ikke Barmhiertighed, men vi fandt alle De fortiente det og det glæder mig at De har naaet saa vidt!" - Det sagde han men jeg kiender nok min Svaghed, men nu frem i Guds Navn!!! Hils endelig Deres Kone og Børn, og vær nu ei vred for Støvler og Frakke, det første maa De for Guds Skyld sende mig til, nu lev vel tak for alt, og vær overtydet om at ved enhver Glæde jeg nyder, et hvert Skridt jeg gaaer frem, jeg taknemligst erindre[r] hvem der skaber min Lykke.

Deres taknemlige

Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersen og det Collinske Hus.