H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Bernhard Severin Ingemann 5. august 1843

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 5. august 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Bregentved den 5 August 1843.

Kjære Ingemann!

Nu er jeg atter ikke langt fra Dem! min Sommer-Flugt gjennem Fyen er tilende og jeg lever paa det smukke Bregentved, men med Længsel i Hjertet efter at flyve ud i Verden! - »Naar man har smagt det jordiske Brød vil det himmelske ikke ret smage«, staar der i Bibelen og jeg maa tid anvende det paa mit »Hjemme og Ude«. - Jeg sagde Dem nok i mit fynske Brev hvor smukt jeg fandt det paa »Langensøe«, det var denne ægte danske Skov-Eensomhed; »Holstenshuus« frembyder en ganske anden Natur, et heelt udstrakt Panorama; man seer Fyen i Fugleperspeciv, hele Als begrændser Horizonten og man har Østersøen foran sig; hver Morgen og Aften sad jeg der, saae ud over det udspændte Vand, og længtes efter at flyve bort; det eneste der trøstede mig var Tanken om at jeg »Gud være lovet«, dog ikke er en Grønlænder, og maa leve og døe der. Hjemvee er vist nok en slem Syge, men De kan troe, »Udvee« er det ikke mindre!

Fra Holstenshuus tog jeg til det stille Glorup, hvor jeg ret har faaet arbeidet en Deel! den gamle Greve lever i Sommer meget eensom, jeg havde der, som jeg ret ønskede, hel Dagen indtil Klokken 5, at arbeide i, jeg skrev en stor Deel af fjerde Afdeling i »Ahasverus«; det gaar mig forunderligt med dette Arbeide, omtrent som Skattegraverne, jeg har som de, synes mig, stundom en lykkelig Midnats Time, hvori jeg troer at have hævet det røde Guld, men jeg har igjen ofte Dagtimer, hvori dette Guld synes mig døde Stene, fattigt, ja aldeles intet! det er slet ikke det jeg vilde, slet ikke det, jeg troede at give! - Kjender De disse Qvaler?

I Mandags forlod jeg Fyen og kom Dagen efter her til Bregentved; igaar vare vi til Begravelse paa Gisselfeldt; det var af en egen Virkning at gaae efter Kisten i det smukke Sommerveir, gjennem den solbelyste Skov og høre Basunerne; jeg følte mig afficeret der ved, men tillige opfyldt af en brændende Livslyst! det er mig skrækkeligt at skulle ligge i den vaade Grav, med al den tunge Jord paa sin Kiste! jeg elsker Livet, og Livet er at tumle sig, flyve med Jernbane Flugt afsted rundt om Jorden, man kommer tids nok ned i den!

I Ringsted, da jeg i Mandags Nat indtraf med Dilegensen mødte jeg Rector Boyesen, vi fik talt sammen og saa fløi han afsted til Kjøbenhavn. Hils ret hjerteligt Deres kjære, gode Kone, jeg haaber at hun i Sommer samler saa mange Kræfter at hun til Vinter kan begynde at tænke paa en Foraars Reise; den vil dog være hende den bedste Medicin; det at reise er Medeas Drik, som gyder friskt Blod i Aarerne. Naar De seer Hauchs da bring dem mange Hilsener fra mig! jeg har stor Længsel efter hans nye Roman; Guldmageren og en polsk Familie have begge i høi Grad interesseret mig! - En ny Roman dykker ogsaa op i min Tanke, men jeg maa nu først have Ahasverus ud i Verden, Gud veed hvor langt han kommer til at vandre, Kjøbenhavnerne slaar ham vel strax ihjel, i det mindste forsøge de derpaa!

Deres Idee at give os en Samling Folke-Viser, som Vignet til hver dansk By, tiltaler mig i høi Grad, en poet og en vates er jo eet, troe derfor min Spaadom, denne ny Bog bliver den Rune, som staaer længst og tydeligst paa Deres Grav.

Fra Beskow har jeg faaet Brev, han sender Dem Hilsen; han er for Øieblikket paa Reise i Udlandet og gaaer rimeligviis fra Tydskland til Paris.

Jeg bliver omtrent en Uge endnu her paa Bregentved, men meget faaer jeg nok ikke bestilt, dog saa gaaer det raskere fra Haanden naar jeg kommer i Ro, det vil sige i Ro med mig selv, thi endnu gaaer mit Fartøi jo paa den høie Sø. - Lev nu glad og vel i Deres Skov-Eensomhed og lad os snart høre Sangen om Byerne paa de grønne Øer!

af ganske Hjerte Deres hengivne H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Bregentved den 5 August 1843.

Kjære Ingemann!

Nu er jeg atter ikke langt fra Dem! min Sommer-Flugt gjennem Fyen er tilende og jeg lever paa det smukke Bregentved, men med Længsel i Hjertet efter at flyve ud i Verden! - "Naar man har smagt det jordiske Brød vil det himmelske ikke ret smage", staar der i Bibelen og jeg maa tid anvende det paa mit "Hjemme og Ude". - Jeg sagde Dem nok i mit fynske Brev hvor smukt jeg fandt det paa "Langensøe", det var denne ægte danske Skov-Eensomhed; "Holstenshuus" frembyder en ganske anden Natur, et heelt udstrakt Panorama; man seer Fyen i Fugleperspeciv, hele Als begrændser Horizonten og man har Østersøen foran sig; hver Morgen og Aften sad jeg der, [overstr: og] saae ud over det udspændte Vand, og længtes efter at flyve bort; det eneste der trøstede mig var Tanken om at jeg "Gud være lovet", dog ikke er en Grønlænder, og maa leve og døe der. Hjemvee er vist nok en / slem Syge, men De kan troe, "Udvee" er det ikke mindre!

Fra Holstenshuus tog jeg til det stille Glorup, hvor jeg ret har faaet arbeidet en Deel! den gamle Greve [overstr: der] lever i Sommer meget eensom, jeg havde der, som jeg ret ønskede, hel Dagen indtil Klokken 5, at arbeide i, jeg skrev en stor Deel af fjerde Afdeling i "Ahasverus"; det gaar mig forunderligt med dette Arbeide, omtrent som Skattegraverne, jeg har som de, synes mig, stundom en lykkelig Midnats Time, hvori jeg troer at have hævet det røde Guld, men jeg har igjen ofte Dagtimer, hvori dette Guld synes mig døde Stene, fattigt, ja aldeles intet! det er slet ikke det jeg vilde, slet ikke det, jeg troede at give! - Kjender De disse Qvaler?

I Mandags forlod jeg Fyen og kom Dagen efter her til Bregentved; igaar vare vi til Begravelse paa Gisselfeldt; det var af en egen Virkning at gaae efter Kisten i det smukke Sommerveir, gjennem den solbelyste Skov og høre Basunerne; jeg følte mig afficeret der ved, men tillige / opfyldt af en brændende Livslyst! det er mig skrækkeligt at skulle ligge i den vaade Grav, med al den tunge Jord paa sin Kiste! jeg elsker [overstr: ret] Livet, og Livet er at tumle sig, flyve med Jernbane Flugt afsted rundt om Jorden, man kommer tids nok ned i den!

I Ringsted, da jeg i MandagsNat indtraf med Dilegensen mødte jeg Rector Boyesen, vi fik talt sammen og saa fløi han afsted til Kjøbenhavn. - Hils ret hjerteligt Deres kjære, gode Kone, jeg haaber at hun i Sommer samler saa mange Kræfter at hun til Vinter kan begynde at tænke paa en Foraars Reise; den vil dog være hende den bedste Medicin; det at reise er Medeas Drik, som gyder friskt Blod i Aarerne. Naar De seer Hauchs da bring dem mange Hilsener fra mig! jeg har stor Længsel efter hans nye Roman; Guldmageren og en polsk Familie have begge i høi Grad interesseret mig! - En ny Roman dykker ogsaa op i min Tanke, men jeg maa nu først have Ahasverus ud i Verden, Gud veed hvor langt han kommer til at vandre, Kjøbenhavnerne slaar ham vel strax ihjel, i det mindste forsøge / de derpaa! -

Deres Idee at give os en Samling Folke-Viser, som Vignet til hver dansk By, tiltaler mig i høi Grad, en poet og en vates er jo eet, troe derfor min Spaadom, denne ny Bog bliver den Rune, som staaer længst og tydeligst paa Deres Grav.

Fra Beskow har jeg faaet Brev, han sender Dem Hilsen; han er for Øieblikket paa Reise i Udlandet og gaaer rimeligviis fra Tydskland til Paris. -

Jeg bliver omtrent en Uge endnu her paa Bregentved, men meget faaer jeg nok ikke bestilt, dog saa gaaer det raskere fra Haanden naar jeg kommer i Ro, det vil sige i Ro med mig selv, thi endnu gaaer mit Fartøi jo paa den høie Sø. - Lev nu glad og vel i Deres Skov-Eensomhed og lad os snart høre Sangen om Byerne paa de grønne Øer!

af ganske Hjerte Deres hengivne H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 187-90)