Dato: 11. august 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

115. Til Jonas Collin. Bregentved den 11 August 1843.

Min kjære faderlige Ven!

Hjerteligt tak for det tilsendte Brev, jeg fik det igaar, og var meget glad der ved; det var fra Spanien, skrevet af Andreas Buntzen, som i denne Tid har tumlet sig i les hautes Pyrenees, han beskriver mig saaledes Bjerg­naturen og de brusende Strømme der, at det risler mig ned over Ryggen og jeg faaer »Ud-Vee«. Den 20 August venter han imidlertid at være til­bage i Paris og beder mig i denne Anledning at huske hans Broder Eduard paa, at der til den Tid er Penge til ham; denne Paamindelse og Ønske om at jeg meddeler hans Moder noget af Brevet, da han ikke saa snart faaer skrevet hjem, bringer mig til at lægge hans Brev inden i dette og bede Dem om at det maa blive sendt hen til hende, hun boer, saa vidt jeg veed, paa Vandkunsten.

I aftes, silde, ind traf en Pakke Bøger til mig, den var nok ogsaa besørget ud ved Deres Omhue, tak derfor! Pakken indeholdt en tydsk Oversættelse af min »Bazar«, en anden Udgave, end den viewegske; Baz[ar]en er over­sat af en Dame og ret storstilet; det er mig naturligviis ganske behageligt at man saaledes kappes om at oversætte mine Bøger, havde jeg kun selv nogen Fordeel deraf; jeg maa dog engang tale med Dem og Eduard derom, sligt lod sig dog vel arangere, især da Kobbe i Oldenburg har lovet mig at arangere en Forbindelse mellem mig og Huset Cotta. - Oversætter­inden der ogsaa i samme Pakke har vedlagt sin tydske Oversættelse af »OT«, spørger mig i Brevet om det er sandt at jeg i mit Fædreland ikke er »beliebt« og tilføier da, »Es wäre virklich seltsam wenn die Dänen Demjenigen nicht gut wären derjetzt, wie: es im Auslande anerkannt wird, in der dänischen Literatur den ersten Platz einnimmt, dies konnte man nur durch das alte Sprichwort erklären »ein Prophet gilt nirgends in seinem Vaterlande!««

Deeltagelse er jo meget god, men bedre var dog bedre! - Jeg gad vidst hvad de Danske sige om mig om 20 Aar; jeg hører det da rimeligviis ikke! Dog strængere mod mig end nu kunne de ikke være!

Paa Mandag forlader jeg Bregentved, hvor jeg da har været i 14 Dage, jeg er indbudt til Nysø, men tager ikke derhen, derimod lige til Kjøbenhavn, hvor jeg, som De vel indseer, længes efter Dem Allesammen (i Bredgaden), men der er ogsaa Hjertet for min Længsel, der er Foreningspunktet med mig og Danmark, hvor jeg kun føler mig overseet og daarligt behandlet. Hvormangen Søe vil der ikke endnu i denne Vinter gaae over mit Hoved, hvormange de kommende Aar! Mandag Aften indtræffer jeg med Dilegensen fra Laaland, vi sees altsaa Tirsdag-Middag! Nu skal Jeg da altsaa til at leie Værelser, voxe fast igjen i de Danskes By; med Hen'syn til mine Finantser da bringer jeg med lidt over 30 Rdlr, det er Alt, men jeg troer dog ganske godt [at have] oeconomiseret; af min saa kaldte kongelige Gage, tog jeg op ved Nytaar, et halvt Aar forud, altsaa, til Juni-Maaneds Udgang; Qvartalet Juli, August og September kan jeg hæve den 1ste October, men jeg vil bede Dem om at hæve det til mig en Maaned tidligere, nemlig til den 1ste September, vil De ikke nok være saa god, at arangere det!

De sidste fire Dage har jeg været meget forkjølet, ja det i en Grad, som jeg ikke har prøvet det i mange Aar, dertil kommer en skrækkelig Hovedpine; endnu er jeg ikke ganske helbredet og drikker hver Aften Hyldethee; i forgaars laae jeg den halve Dag; jeg har faaet dette Smæk ved de mange Toure, der alle ere smukke, men ende efter Midnat og da har jeg ei havdt Reisetøi nok paa; det værste fik jeg forleden, da jeg af Fritz hørte om et nyt Arangement ude i Markerne, nemlig "Engvandingen", jeg havde Lyst at see det og vi kjørte begge derud; det Hele interesserede mig meget, men jeg havde tynde Støvler og fik ganske vaade Fødder; da jeg kom hjem og beskrev for Excellensen hvad jeg havde seet, forklarede hvorvidt man var og hvor dygtigt jeg fandt det Hele, blev han, som det syntes, meget fornøiet, over at jeg saaledes gik ind paa Landvæsenet og paalagte mig at jeg skulde fortælle Dem derom, naar vi saae hinanden, han meente at det vilde interessere Dem meget, især da den unge Mand, der stod der for, og som jeg roste for sin klare Maade at udtale sig paa, var anbefalet af Dem. Engen bliver færdig i disse Dage, og seer ganske industriøs ud med sine smaa ophøiede Agre, sine smalle Vandrender og de nu tilklappede Græstørv. Vandbeholdingen forekommer mig imidlertid temmelig lidt righoldig, jeg veed ikke ret hvor den skal faae Vandforraad fra da den ingen Kilde har [i] sin Dybte; men det maa Hr Honum om; hedder han ikke Honum? De veed nok jeg er ikke stiv i Navne!

Iaftes var der en stor Kirkekonsert i Kjøge; hvor der iblandt andet blev afsjunget en Sang af Ingemann, kaldet Kjøge; det er en ganske god Idee, Ingemann vil efterhaanden skrive en Vise om hver dansk By; jeg troer det er noget der ret egner sig for hans Geni. - Men nu lev vel! tusinde Hilsener til Dem Allesammen!

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost