Dato: 16. august 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

116. Til Jonas Collin. Kjøbenh: 16 August 1843.

Her sender jeg den forlangte Reise-Route; hvad i øvrigt »Ledsageren« angaaer, da var det virkeligt mit Alvor, at jeg nok havde Lyst til at ledsage Fru Poulsen, derimod ikke at reise, som Drengens Lærer og som saa­dan blive et Aar borte. De sagde: »Det gaaer dog ikke ret an!« jeg forstod ikke her Deres Mening; ja naar man i Danmark satte mig kun halv saa høit, som i Tydskland og jeg havde et Udkomme, som det der er skaffet Heiberg, da gik det ikke an og skete heller aldrig. For Tydskerne er jeg den bekjendteste og meest anseete Poet de Danske nu har, hvad Plads der egentligt tilkommer mig er her ikke Stedet at afhandle, men for Tydskerne vilde det vel see lidt fattigt ud at jeg travede gjennem deres Land, som Lærer hos en lille Dreng, men det vil jeg heller ikke, jeg vil ledsage Moderen og gjøre mig en Glæde af at læse Tydsk og Dansk med Drengen, saa at han kan udtrykke sig nogenlunde i disse Sprog; lærer han halv saa meget, som jeg selv kan, da er det vel nok. - Det vil slet ikke være mig nogen Fornøielses Tour, jeg kan Veien udenad og vil paa den være meget bunden, men saa er jeg dog saa længe fra Danmark, hvor sandelig ene og alene Deres Huus ret holder mig fast, jeg føler en Uvillie mod mit Fædre­land, en Uvillie der næsten er ligesaastor som den man viser mig her, som Digter. - For Dem kan jeg ærligt udtale mig, jeg synes at Danmark, saaledes som det aabenbarer sig i Kjøbenhavn og det er dog Hjertet, er et Land hvor Folket er smaa »Corsar Børn«, det lever kun for at see Smaaligheder og Feil hos enhver fremtrædende Personlighed.

Jeg vil imidlertid slet ikke anvende nogen Slags Overtalelse, men lade Forsynet raade i denne Sag, siger De reis med, da gjør jeg det, synes De endnu ikke at det gaaer an for mig og ikke at det vil være meget godt for Fru Poulsen, saa bliver jeg! – Det maa jeg da ogsaa sige at jeg kun vilde føle mig forpligtet til at være I/2 Aar borte, og at jeg naturligviis havde Reisen hen og hjem, samt et anstændigt Ophold i Rom, aldeles sikker. Lader det maaskee sig heller ikke sætte i Forbindelse med den Gage, eller hvad jeg skal kalde det, jeg har af Landet? Jeg troer jo, naar det kun er som Fru Poulsens Ledsager jeg gaaer til Italien paa ½ Aar!

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen

E.S. I dette Øieblik faaer [jeg] fra en Boghandler i Berlin et Tilbud, som kunde være ret godt, lod det sig realisere. Manden ønsker, mod Betaling, at have første Ret til at udgive i Tydsk hvad jeg herefter skriver, samt at udgive mine tidligere udkomne Skrifter – til dette sidste veed jeg ikke ret hvad jeg skal svare, da Vieweg jo alt, og med min Tilladelse, dog den at jeg har noget derfor, har begyndt at udgive mine »samtlige Værker«, som han kalder det. Maa jeg tale lidt med Dem om denne Sag, og glem mig ikke med Hensyn til Theatret, da jeg har stor Lyst til en større Virksomhed, end før.–Lev vel !

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost