Dato: 3. maj 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Kiære Velgiører!

Jeg sender Dem herved Qviteringen fra Meisling samt en Afskrift af mine Charakterer, men først min inderligste Tak for det tilsendte. - Den ene Dag gaaer som den anden, fra Sengen til Bogen, derfra til Skolen og fra den til Bogen om Aftenen igien; thi ud kommer jeg ikke, men lever som en sand Eneboer; Meisling siger nok "De skal gaa ud og røre Dem, den megen Sidden giør Dem sløv!" men Slagelse Landevei ligner om Vinteren et Kamtschatka og om Sommeren en sand Lyneborg Hede altsaa kan den ikke lokke mig ud og besøge Nogen, veed jeg M ikke lider, altsaa bliver jeg heller hiemme. - Men denne lille Tvang giver mig en stoer Fordeel, nemlig den, at M sieldnere siger noget til mig paa Skolen, og hiemme behandler mig ret fortrolig og venlig. - Jeg indseer ganske sikkert at han mener mig det godt, men lidt underlig er han dog ofte, eller ogsaa det er mig, eller min forfængelige Egenkiærlighed der seer galt. (Til en Anden end Dem turde jeg ikke skrive saaledes, men De har jo selv tilladt mig stedse at aabne mit Hierte, mine Følelser for Dem. Jeg var, f Ex, forleden Søndag gaaet i Kirke; men var han ikke ganske vred derfor og sagde "det var bedre jeg sad ved mine Bøger!" men han var da ogsaa i daarlig Lune den Dag; - En Klemme er der rigtig nok paa mig, men trykkende kan jeg just ikke sige den er, og det, at han er mild mod mig, giør at jeg endogsaa føler mig ret vel og ikke længer kan spille en klagende Werthers Rolle. Jeremiader kieder ogsaa, derfor Mod, og en Portion har jeg allerede begyndt at samle mig. - Jeg begynder allerede at mærke hvor meget det hiælper mig at M læser privat med mig, især seer jeg det i min Latinske Stiil, han har givet mig et ganske tydeligere Begreb om at udtrykke mig i dette Sprog end jeg før har havd, og Hr Qvistgaard, som paa Skolen har Stiil med øverste Classe, yttrer ofte sin Tilfredshed med at det gaaer nu bedre og bedre. - Derfor som Wessel siger "Ondt og godt i Lande, Roser sig med Torne blande Da det nu saa maa være, her i denne underlige Verden, min Lod er dog bleven i blandt de bedste; og jeg vil derfor bære de smaa Ubehageligheder med de store Goder der ellers er tilfalden mig. - Var min Aand ikkun mindre flygtig og mere rolig, da vilde jeg vel ogsaa endnu mere kunde vinde Ms Godhed; dog endeel af den indbilder jeg mig at have, og om ikke mit Hierte kan ganske aabne sig for ham, om jeg ikke kan elske ham, saa er jeg ham dog inderlig taknemlig for hans Interesse for mig. -

Charaktererne for denne Maaned er


Græsk Godt?
Latin Megetgodt?
Latinsk Stiil Megetgodt?
Hebraisk Godt?
Fransk Godtgodt.
Dansk Gramatik Megetgodt.
Danske Stile Megetgodt.
Latinsk Gramatik T Godt.
Sang Udmærketgodt.
Aritmetik Temmeliggodt.
Historie Godt.
Historisk Udarbeidelse Megetgodt.
Geographi Godt.
Religion )
Nyt Testament > Megetgodt.
Bibelsk Historie )
Tydsk Godt.
Opførsel - hos alle Lærer Udmærketgodt.-
Hovedcarakter Megetgodt.-

Meisling venter hver Dag paa at blive forflyttet til Helsingeur, og troer ganske sikkert at det vil skee i denne Maaned, han ønsker da, som De veed, mig med, men har da sagt jeg Intet skulle skrive til Dem herom før han veed det ganske afgiort. - Jeg maa hermed sende Dem en Skoleregning; det haster just ikke strax med den, naar det kun skeer i denne Maaned. I Juleferien skulde jeg have havd een med, men havde ingen, som De nok er saa god at erindre, den var ved Indpakningen af den Smule Tøi jeg havde med, bleven borte, og Casereren som jeg bad om en ny, sagde det kunne være til nu, da han saa kunne skrive dem paa et Papir, derfor staae de saaledes der. - Nyt, her fra Slagelse, har jeg ikke at kunne fortælle Dem; man maatte være en sand Gert Westfaler for at kunne fortælle noget, derfor undskyld at mit Brev er lidt for tørt og prosaisk. - Hvorledes lever Deres ældste Frøken Datter? hun er dog ikke endnu reist til [det] deilige Fyhn? vil De hilse hende ret meget fra mig. - Glem ikke at sige mig, naar der er Noget De ei er tilfreds med hos mig, saalænge De Intet yttrer, troer jeg der er Intet; derfor glem mig ikke. - Dag for Dag samler jeg mig en liden Portion større Mod, det hiælper jo ikke dette fæle Mismod, som endogsaa - saavidt jeg mærker - kieder mine Venner. Vil De hilse Madam Andersen, jeg seer ret tidt paa Billedet i Gefion, men det falder dog reent igiennem imod Orrignalen, der staaer meget naturligere og skiønnere i mit Bryst. - Kobberstikkeren har vist vildet skildre hende som hun virkelig er - en Engel; men han har giort hende til en Basun Engel; i det mindste bringer de hovnede Kinder mig paa denne Idee. - Ordsproget siger, "Det er vanskeligt at binde Munden paa en Barbeer", men man burde snarere sige det er vanskeligt for den Snakkelystne at tie; i det mindste gaaer det mig saaledes; gierne blev jeg veed at skrive til Dem, men jeg har jo egentligt Intet at skrive og frygter derfor at kiede Dem alfor meget, jeg vil derfor slutte.

stedse bliver jeg Deres taknemlige Andersen.

Slagelse den 3 Mai 1826. -

Det er en daarlig Mai herude paa Landet, Skoven er ganske bruun endnu og een Dag er her en Hede som i en rusisk Badestue en anden Dag klapre Tænderne af isnende Kulde. - Dog, hvorfor fortæller jeg Dem dette, der er jo, hvis jeg ikke feiler, Træer i Deres egen Gaard, og altsaa er ogsaa denne Notitze overflødig. -

Tekst fra: H. C. Andersen og det Collinske Hus.