Dato: 7. maj 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

24. Til Jonas Collin. Slagelse den 7de Mai 1826.

Kiære Velgiører !

Tilgiv at jeg paa denne Tid og til dette Sted sender Dem et Brev, men da der vil gaae en 14 Dage og maaskee længere Tid før De kommer igiennem Slagelse, saa er der ikke andet for end at jeg maae skrive og i Tillid til Deres Godhed for mig har jeg da her giort det; desuden sagde Rectoren at jeg maatte giøre det og tilmelde Dem hvad han har sagt mig.

Idag (Søndagen den 7de Mai) fik han et privat Brev med sikkert Underretning om at han var valgt til Rector i Helsingeur og at han næste Post dag kunde vente sin Bestalling herpaa tilsendt, da den til denne Tid vilde være udfærdiget. Altsaa paa Søndag (den 14de) faaer han Bestallingen, og har derfor bestemt allerede en 8te Dage derefter at reise med sin hele Familie ned til Helsingeur. I Anledning heraf har han i Dag talt til mig og da jeg ikke selv kan giøre noget Skridt i denne Sag der er af temmelig Vigtighed for mig, bedet mig at spørge om De vel har noget imod at jeg følger med, da jeg meget godt kan blive optaget som Gratist i Helsingeurs Skole, kun om De ville, naar De kom hiem til Kiøbenhavn, tale med Mynster eller med hvem af Directionen der udvirkede fri Skole for mig da jeg kom her ud til Slagelse; saa at ikke disse skulde have noget imod min Forflyttelse, som de sikkert ikke vilde, da de jo vidste at jeg var her i Rectorens Huus og han ønskede at jeg fulgte med. - Men da det nu varer en Tid før De mueligt kommer til Byen og før De faaer talt om denne Sag og kan skrive til Rectoren eller mig herom, saa vil Rectorens Afreise imidlertid staae for Haanden, og han vilde derfor at jeg skulde spørge Dem om jeg maatte følge med ham strax naar han nu om en 14 Dage eller Uger reiser; ­

Jeg har, kiære Velgiører! flere Prøver paa Deres Interesse for mig, Deres Breve og Deres hele Forhold imod mig har ikke allene vakt min hele Taknemligheds Følelse men ogsaa bundet mit Hierte til Dem; - De veed hvor underligt Forsynet ved gode Mennesker har sørget for mig; lige ind til dette Øieblik har Alt udviklet sig til det Bedste, nu bugter Veien sig, og hvad kan jeg da bedre giøre end at overgive min Skiæbne til Gud der ved Dem saa faderlig virker for mig; Helsingeur eller Slagelse?, det er to Veie; det vil muelig have stoer Indflydelse paa min Fremtid hvilken jeg tager, jeg tør ingen Stemme give, vil De jeg skal blive i Slagelse, nu saa anseer jeg det som det bedste for mig, og vil De jeg skal reise, saa giør jeg det gierne; dog mine Tanker i denne Henseende tør jeg vel nok komme frem med, men Bestem De kun efter Deres gode Følelser for mig. - Jeg har nøie overveit Sagen, ogsaa spurgt mig til Raads og paa begge Maa­der, faaer jeg det Resultat, at jeg vil tabe meget ved at komme fra Meisling; jeg vil neppe faae en Rector der saaledes vil interesere sig for mig som han især i den sidste Tid har giort; han har stedse med Velvillie hiulpen mig med det af mit Pensa som jeg ei kunde komme ud af og der ved er det gaaet saa temmelig godt for mig siden min Optagelse i øverste. Classe, som ogsaa mine Characterer har viist desuden, at han har øvet mig i Latinsk Stiil, har hiulpet mig overordenlig meget (jeg fik den sidste Maaned af Hr Qvistgaard Megetgodt? for Stiil), men naar jeg nu skilles fra Meisling frygter jeg for at det vil gaae mig mindre godt, da jeg der­ved mister den Hielp han gav mig, og hvem veed, især naar jeg bliver mindre god, hvorledes Lærerne vil blive imod mig, jeg veed egentlig ikke een eneste iblandt de øvrige Disciple de interesere dem for, og hvor kan jeg da vente de giør det for mig. Den mathematiske Lære var mig saa temm[e]lig paa Nakken før jeg kom i Rectorens Huus, men neppe kom jeg der før han er bleven. den personificerede Venlighed selv, ja roeste mig endog i mine egne Øine for nogen Tid siden, for min særdeles Fremgang i den senere Tid, skiønt jeg ikke kunde fortiene det, da jeg ret er en Stymper i det jeg har maattet lære af Mathematik i den senere Tid; hvor­ledes mon han vel vil blive imod mig, naar han tør være som han vil? ­Dog naar jeg giør hvad jeg kan, saa kan jeg ikke frygte ham som ingen af de andre Disciple frygte. Men kiære Velgiører, hvilken Forvirring, som ogsaa Meisling sagde, vil der ikke blive her i Skolen, for det første, bliver nu den en Tid uden Rector og vil komme i sin gamle Slendrian, jeg staaer, som De veed, kun paa svage Fødder, interesere nu Ingen sig for mig, mueligt er gnaven imod mig, saa taber jeg let Modet, thi at maatte tilmelde Dem mindre gode Charakterer endnu, eller at klage for Dem, kan jo give mig Grund nok til (at] blive tungsindig, i den senere Tid har jeg været mere munter og rolig og det har ogsaa bidraget til at det er gaaet bedre. - Naar Rectoren tager mig med &sig til Helsingeur vil han sikkert sørge paa det bedste for mig, han vil blive ved med min Stiiløvelse og det er dog alletider anbe­falende at min Rector har Godhed for mig og at jeg er i hans Huus; han troer da ikke De kan have noget derimod, da det er til mit eget vel; han har bedet mig at jeg her i mit Brev vilde bede Dem om at give mig et Svar til ham, om jeg maatte følge med eller ikke, men om De vilde bevise ham den Tieneste at skrive det med første Post; for at jeg strax kunne følge med og uden Tidsspilde tage fat i mine Sager dernede; Han fik først at vide ved mig, da jeg kom hiem og De var reist, at De havde været i Sla­gelse, da han ellers havde kommen og hilset paa Dem og talt om denne Sag. - Her har jeg nu i Korthed nedskrevet Alt; De kan tro der er en Uro i min Siæl før jeg faaer Svar fra Dem. Deres Bestemmelse vil have megen Indflydelse, i det mindste paa de første Aar der staae for mig. I hele mit Liv har jeg troet at see Faderhaanden der ledede Alt, jeg anseer derfor dette Tilfælde for et Vink af Forsynet, og tør derfor ikke bede Dem om det ene eller det andet; jeg har ikke uden Dem, lad Deres Hierte tale for mig, overvei Sagen og bestem i Herrens Navn hvad De vil, jeg vil ansee Deres Villie for det bedste og har da den Trøst om Gud vil at jeg skal blive mindre Lykkelig at jeg ikke selv har bidraget der til. - Nu endelig vær ei vred for mit Brev og at jeg sender Dem det hertil, men De indseer jeg maatte og altsaa kan jeg jo ikke frygte at De bliver vred. - Lyst har jeg at følge med Rectoren, fordi jeg troer at det er mig gavnligst og at jeg her fra Slagelse vilde blive et Aar sildigere Student eller ogsaa staa mig daarligere; men jeg vil Intet mere sige, giør som De vil; Gud lønne Dem.­

Hils Deres Datter! Deres taknemlige

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost