Dato: 9. maj 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

25. Til Jonas Collin. Slagelse den 9 Mai 1826.

Kiære Velgiører.

Det var for sildig i Søndags at sende Dem mit Brev, derfor har jeg maatte lade det blive til i Dag; herfor skriver jeg endnu disse par Linnier.

- Jeg har flere Gange været til Sinds at skrive mit Brev om, da jeg ved Giennemlæsriing ikke fandt det godt nok, snart troede jeg at have skre­vet for meget om at følge med M, snart for lidt, jeg troer derfor det er bedst Brevet bliver som det er. - M, tro er da sikkert De tillader mig at følge ham, det eneste han frygtede var at det skulde afskræmme Dem at afgiøre min Omflyttelse, med, Directionen, og han lod sig derfor mærke med, dog sagde han jeg skulde tie dermed til De havde svaret, dog, hvor­for kan jeg ikke sige Dem det strax; han mente at hvis De ikke vilde eller ei havde Tid at tale om mig inde [i] Byen, vi (han eller jeg, jeg forstod ei hans Udtryk) kunde skrive et Brev til Directionen, som sikkert ei vilde have imod min Omfløtning naar De tillod det; men De skal da ikke lade Dem mærke i Deres Brev til mig, som jeg maa vise ham, hvad jeg her har tilmeldt Dem. - Endnu engang, kiære Velgiører, vær ikke vred for al den Ulei[lig]hed jeg giør Dem, dog jeg er overbeviist om at et Menneskes Lykke bringer Dem til at glemme hvad Uro De maa have for ham;­

Jeg haaber M vil blive mere og mere god mod mig, og naar han tager mig med og jeg er i hans Huus, maa han interesere sig for mig; heftig er han rigtignok, og noget ubehageligt kan jeg vel ogsaa vente dernede; desuden skal Disciplene være nogle urolige Krabater, men i Henseende til min Opførsel troer jeg nok at kunne love Dem at jeg ikke skal smittes ved Ex­emplet som M vist ogsaa vil sørge for. - Dog hvad hiælper alt hvad jeg skriver, jeg kan dog ikke forklare min hele Siæl, da jeg ikke engang kan forstaae mig paa den selv. Vælg derfor, vælg det bedste! og det vil De,­det veed jeg sikkert. - ... Med første Post tør jeg jo sik[kert] vente Brev.

Igaaer var Landsenererne ude at maneuvrere; Lieutenant Horne­mann, en Søn af Professoren fik sit Been brækket; han vilde nemlig stige paa Hesten, denne giøret Skridt frem, H forvrider Foden i Stigbøilen, snubler, Sabelen kommer imellem og han brækker Benet ved Ankelen. ­

Hils Deres Datter og Hr Drewsen og glem mig ikke næste Postdag; jeg venter med største Uro.

Deres inderlig taknemlige

Andersen.

.. De kan bedre end jeg overskue Ms Forhold imod mig hele min Skole­tid, De kan bedre end jeg see hvad der er det bedste, derfor lad intet Udtryk i mit Brev, bringe Dem paa den Tanke at jeg helst vil følge ham, ­nei jeg vil sandelig helst hvad De vil; Deres Villie er mig den Bedste. De vil vist nøie overveie Alt, og ogsaa tage i Overveielse de Grunde jeg i mit Brev har fremsat hvorfor jeg ansaa det bedst at følge nu da i Guds Navn, Deres Brev vil bringe mig ud afden pinlige Uvished jeg er i; jeg har frem­sadt Dem mine Tanker, nmeligt feiler jeg, derfor overlad ei Valget til mig, men bestem De som De vil! ­

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost