H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. 27. maj 1826

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 27. maj 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Søndag den 27. maj 1826

Nu er jeg da kommet til Helsingør, men ej rigtigt i Rolighed, da alt vort Tøj er gaaet til Søs, men endnu ikke er kommet hertil, da hverken Æolus eller Neptun er os gunstige. Rektoren har af Skolens Bibliotek laant mig nogle Bøger, til mine kommer, saa at manglerne paa denne side er erstattet, fik jeg kun nu snart min Kuffert, er den ikke med skib og alt skulle faa den grille at indlogere sig paa Bunden af Storebælt. Thi Meisling har ingenting assureret. -

Det var en deilig Tour herned, og vi gjorde den paa 2 a 3 dage. I onsdags Middag tog vi nemlig fra Slagelse, og fredag Morgen var vi her. Der var dog nogle enkelte Steder, det gjorde mig ondt at sige lev vel. Men mødes og skilles er jo Verdens Løb. Jeg fik en del ret smukke Stamblade, især udmærk­ede sig eet fra en Discipel Wendelboe i Sorø med Schillers Portræt, der lig­nede herligt, - og en broderet sommerfugl fra en Dame samt et Blad fra Digteren Ingemann.

Vejen fra Roskilde og ned til Helsingør har jeg aldrig rejst, og De kan derfor tro, at den ret gjorde Indtryk på mig. Det er den mest romantiske Egn, jeg endnu har set, hvor majestætisk dejlig tager ikke Roskilde Dom­kirke sig ud ved Fjorden, hvor dejlige, vide Udsigter finder ikke Øiet der. Men det er en halsbrækkende Vei at kjøre, Bakke op og ned, og nogle ere steile som et Tag, og dertil kom, at vore Heste vare sky, saa jeg kun halvt kunne nyde den deilige Natur. Vi rullede over Værebro, og jeg tænkte paa vor Frode. Slangerup længtes jeg ret efter for at se den By, hvor den herlige Kingo legede som Barn, men byen og indvaanerne gav mig Idee om en sand Ravnekrog. I torsdags Aftes var vi i Frederiksborg, klokken var 10, men jeg maatte ind i Slotsgaarden. Hvilket underligt Indtryk gjorde ikke den gamle gotiske Bygning med sine Taarne og Vindebroer paa mig. Inde i den inderste Slotsgaard groede Græsset op mellem Fliserne, og det drønede i Echo ved hvert Skridt. Det var Tusmørke, og kun fra et enkelt Vindue skinnede et Lys ned. Det var mig ret, som om jeg var steget et par Aarhundreder tilbage, dette var den første Ridderborg, jeg havde set. I Fantasien saa jeg Christian IV og pyntede Fruer om mig. O, det var en deilig Aften, hvor holder jeg ikke af det gamle Slot, dog Lyst til evigt at leve derinde kan jeg just ikke sige, jeg har. Ærværdige er vel Middelalderens Bygninger (skønt dette Slot er yngre), men jeg holder dog mere af vore lyse, muntre Værelser. De gamle Bygninger forekommer mig stedse som Spøgelseshistorierne Børn, de har, de har noget tillokkende, noget kildrende, men det skræmmer dog evigt at leve i dem.

Fredensborg så dejligt lys og munter ud, men den kan ikke virke på nogen (tror jeg), naar man kommer fra det herlige Frederiksborg. - Hele den øvrige vei var poetisk dejlig og saa rig paa Afvexling, at jeg følte mig forfrisket paa Aand og Legeme. ­

Betragtet ude fra Veien lovede Helsingør mig ikke meget, men nu, jeg er inde i den, synes den mig et lille Kjøbenhavn, og jeg tror ofte at være der. Hvilken Færdsel! Hvor livligt på Skibsbroen, her taler nogle tykke Hollændere deres hule Sprog, der hører jeg det harmoniske italiensk, længere henne læsse de Stenkul af en engelsk Brig, saa jeg tror at lugte London, Sun­det er besaaet med Skibe, der som Strandmaager svæver forbi Kysterne.

I dag gik der et stort Krigsskib herigennem trukket af et dampskib, de saluterede, og lystigt drønede det og gav Echo fra Kullen. I gaar var jeg med Meisling i Marienlyst. O, det er noget af det første, jeg har set! Hvor Søen og hele Egnen er deilig, Meisling siger, at hele Kysten her skal have megen Lighed med Kysten ved Neapel. Hvilke herlige Bakker er der ikke i Haven. Alt forekom mig som et Schweiz, og jeg følte mig saa usigeligt lykkelig. O, man maa blive Digter eller Maler ved at se den dejlige Natur. O Velgører, tak! tak! for hvert lykkeligt Øieblik! Livet er dog herligt!!! ­

I morgen begynder da Undervisning. Fremad vil jeg! Gud give mig Kraft, ske, hvad vil! Han kan ikke forlade mig! I tillid til ham vil jeg stræbe og haabe, at ikke alle mine Drømme er Fantasi. Jeg håber nok, Meisling vil vedblive at interessere sig for mig, derfor bort med al frygt! Disciplene ser heller ikke saa rebelske ud, som jeg frygtede, og de synes endog ret artige og godlidende imod mig. ­

I Aften bliver her Illumination (som der jo ogsaa er i Kjøbenhavn), Sko­len bliver ogsaa illumineret. Det er ret en brillant Gaard, har tilhørt Hauch, med store gipsede og malede Værelser, men den ligger i en hæslig Ny­bodersgade og stikker da ogsaa Hovedet høit over de omliggende Padde­hatte.

Men nu lev vel! Når der er noget at skrive, tør jeg jo nok? Hils Deres Kone og Børn, og tænk undertiden paa

Deres inderligt taknemmelige

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter