H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Bernhard Severin Ingemann 8. juni 1826

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 8. juni 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Helsingøer den 8 Juni 1826. -

Kiære Hr Ingemann!

Inderlig Tak for begge Stambladene, det fra Dem og det fra Deres Kone, tak hende ret meget; dog hun læser vel disse Linier og saae kan jeg altsaa selv her. Deres Brev glædede mig usigeligt, og at De tillader mig undertiden at skrive Dem til vil skaffe mig mangt et glad Øieblik. Men see nu ikke for meget paa Sproget eller Tonen i Brevet, jeg forstaaer mig ikke paa at skrive efter Regler, det vilde være for trættende, Pennen maa løbe og Hiertet dictere. - De kan tro jeg fik mig nogle ret smukke Stamblade, men især udmærkede sig et fra Christian Wendelboe; han havde tegnet mig derpaa Schillers Portræt der lignede overordentligt, nedenunder et lille Vers: Med svage Træk jeg malet har en Digter stoer, et bedre Billed i dit Hierte boer. - Præsten Bastholm digtede ogsaa selv et par Linier til mig og en Frøken Herbst tegnede en smuk Pegasus. Naar vi træffe sammen skal jeg vise Dem og Deres Kone disse. De kan ellers tro at jeg var lidt blød om Hiertet paa nogle Stæder jeg maatte sige Levvel, og næsten skammer jeg mig over min Barnagtighed, jeg græd; jeg har jo egentligt intet rigtigt Hiem, her eller der, maa jo være mig det samme; det hele Dannemark er mit Hiem; men det er dog en underlig Følelse at skilles fra gode Mennesker man i en Tid har levet med og har faaet kiære. - Reisen herned til Helsingøer gik ret magelig da vi brugte henved 3 Dage til Touren. Rask rullede vi afsted, og snart laa det gamle Slagelse, som jeg, ikke blot for Rimets Skyld, har kaldet Plagelse, bag mig. Da vi kom nær Sorø ønskede jeg ret i Hiertet at maate møde Dem, men jeg saae ikke en eneste Sorianer, jeg vinkede mit Levvel over Byen til Dem, og til Ringsted und immer weiter hop, hop, hop, ging's fort in sausendem galop til vi naaede Ordrups Kroen hvor jeg ventede paa et Favntag af den kiære Hr Morpheus. - Men De begynder nok allerede at rynke lidet paa Panden og sige: "au au mit ene Knæ! han vil dog ikke fortælle mig sin hele Reise saa nøiagtig som en voszisk Idyl!" nei frygt ikke det, det kunde jo gaa mig som salig Gert Vestfaler, at De løb fra mit Brev. Desuden vil jeg heller ikke saa omstændelig fortælle den da jeg i Tidens fylde agter at udgive den, men ikke paa Dansk, saa duer Bogen ikke, men jeg vil lægge mig efter det kamschadalske og skrive den paa dette Sprog maaskee den da kan blive indført som Læsebog paa Universitetet ved Lopatka eller de lærde Skoler paa Novaja Sembla. - Veien til Roeskilde kiender De, den er tør som Lyneborg Hede og jeg kan ikke sige meget om den. Derimod fra Roeskilde og ned til Helsingøer var Alt nyt for mig, da jeg aldrig har reist denne Vei, hvor forfriskende var ikke Udsikterne her imod de foregaaende, hvor deilig kneiser ikke den gamle Domkirke for Enden af den bugtede Fiord med sine Skovkyster, store Bønderbyer og Fiskeleier. Mange Oldtidsminder stod for mig og jeg syntes for Øieblikket at leve i en heel Digterverden. Vi rullede over Værrebro og jeg tænkte paa Frode; - Meisling viiste mig hvor Digteren Smith boer og jeg misundte ham at han levede i en saa herlig Egn. - Hvor længtes jeg ikke efter at see Slangerup, hvor den store Kingo havde leget som Barn. Som Bachanter styrte vi, eller rettere Hestene fremad, og endelig efter at have rullet op og ned af Halsbrækkende Bakker kunde jeg da sige: jeg kom, jeg saae, og fandt - et Ravnekrog! - Byen saa malerisk nok ud men jeg havde dog hellere seet det paa Lærredet, end in natura. Nogle Huse var pyndtelige andre saae ud, som en polsk Bondehytte, paa Gaden laa skidne Unger og vrælede og paa Postgaarden havde de ikke engang en Trappe til at stige ned fra Vognen paa, men vi maatte balancere allesammen paa en Stoel; knap en Flaske suurt Øl var at faae før den hentedes fra Kroen, og i Stalden, (thi jeg besaae Leiligheden) stod Husets eneste Sviin i et Degntrug. - Dog var Folkene ellers ret galante imod os. Paa en ussel Kiste af Vogn der gialt for Postvogn rullede vi da ud fra dette Drøvelsens Sæde. - Henimod Klokken 10 naaede vi Frederiksborg; ihvor sildig det var maatte jeg dog ind i Slotsgaardene. - O hvilket Indtryk giorte dog det gamle Slot, med sine Taarne og Vindelbroer, paa mig. Jeg gik ind i den inderste Gaard og det gav Ecko ved hvert Skridt jeg giorte. Græsset groede høit op imellem Fliserne og kun hist og her skinnede et Lys ned til mig fra de høie Slotsvinduer, det forekom mig her inden for disse dunkle Mure, som om jeg var stegen et par Aarhundreder tilbage i Tiden, maaskee har Christian den IVde staaet paa samme Sted hvor du staaer, tænkte jeg, og saae i Tankerne Riddere og Fruer spadsere forbi mig. Dette Slot er den første Ridderborg jeg har seet og aldrig glemmer jeg den Følelse der i dette Øieblik levede i mig; dog evig at bo inden for disse mørke Mure kunde jeg ei have Lyst til. - De kiender sikkert Veien herfra, og ned til Helsingøer og kan altsaa tænke Dem hvor salig jeg maatte føle mig; det var som jeg kørede igiennem en heel Phantasi Verden; - Endelig naaede jeg Maalet og blev ganske flau da jeg udenfra saa kun en lille By nede i et Hul, men da jeg kom ind i Byen, tog jeg smukt til Hatten for de høie Huse og da jeg saae de snevre Gader og Menneskevrimlen troede jeg mig i mit kiære brogede Kiøbenhavn.

Helsingør Latinskole.

- Skolen er en smuk stoer Bygning og Læseværelserne store og gibsede; Eleverne ere heller ikke saa viltre som man udmalede mig dem, de ere ret godmodige og meget forekomne saa jeg tænker nok at komme ud af det med dem; her er en heel Deel Lærere og 2 iblandt dem Officere der undertiden komme i fuld Uniform, saa at Skolen forekommer mig som et fransk Universitet i Napoleons Tid. Jeg kan ellers ret godt lide Gangen dernede og Alt gaaer med Liv; jeg mærker ogsaa at Disciplene stikke dybere i det end Slaglosianerne og jeg maa altsaa spænde mig an at jeg ikke bliver, den fattige Fugl, (som) "kommer hinkende, kommer linkende!" - Jeg var forleden med Meisling ude i Marienlyst, o det er da Noget af det første jeg har seet, o hvem der en heel Sommer kunde leve der og alene nyde og digte, han var dog lykkelig. - Udsikten fra den øverste Therasse hen over Sundet er fortryllende; Meisling sagde ogsaa at den skulde være een af de første i Europa og ligne den omkring Neapel. Mod Høire seer jeg ned til Hveen og Taarnene af Carlscrone som jeg tænker mig at være Neapel; ligeunder mig Byen og det gamle Kronborg. Den svenske Kyst smiler saa søsterlig saa dansk til mig saa jeg neppe kan tænke mig at det er et andet Kongerige, kun det sorte Kullen i sin blaalige Taage siger at paa den anden Side Vandet begynder et Klippeland. Skibene svæve lystig forbi; o hvem der kunde flyve med og see alle Verdens smukke Stæder. Jeg bilder mig ogsaa ind at det vil være et af de første Skridt i vor Lyksalighed efter Døden, at Aanden frit kan svinge sig hen og see enhver deilig Plet her paa Jorden. - Da jeg var her i Haugen seilede just et stort engelsk Krigskib giennem Sundet, der var Musik om Bord, de saluterede for Fæstningen som svarede, saa at det gav Ecko fra det fierne Kullen. Paa Skibsbroen er der ogsaa livligt og romantisk, der ligger et stoer engelsk Skib som damper af Steenkul som om det indesluttede hele London; her sidder sortbrune Italienere og synge; der hører jeg nogle phlegmatiske Hollændere diskurere og hist kommer en Baad med svenske Flikkaer. - Ved Prinds Fritz's og Wilhelmines Forlovelse var Byen brilliant ilumineret baade i de større og mindre Gader hvor Janischarmusikken drog igiennem. - I Dag er her atter en Festdag. Skolen er fri og derfor kan jeg skrive et saa langt Brev som dette. - De kan tro her var en Stads; Kongen kom i Morges med sit Dampskib ledsaget af Prindser og Prindsesser, han vilde til Jylland men blev her hele Dagen. Byens store Hovedgade har aldeles et sydlig Præg; og Meisling siger ogsaa han har aldrig seet det før, men at det er Skik i Italien ved Prosessioner. - Alle Husene i hele Gaden vare her beklædte med Guirlander og Krandse, nogle endogsaa bedækkede dermed og paa flere Stæder i Gaden vare fra Gienboe til Gienboe dragen Guierlander eller Snore med Flag. I Havnen bølgede Skibene med Flag, og paa Vagtskibet stode Søfolkene i Geleder, den ene Række over den andens Hovede lige fra Dækket og op til Vimpelen. - Kongen spiste paa Marienlyst og der trak nu hele Byen sig ud. Her er i denne Tid en stoer fransk Berider Trup med et Personale af henved 100 Personer foruden fiirbende Heste, disse havde udbedet sig Tilladelse at vise deres Kunster udenfor Slotsvinduerne hvor de efter Taffelet dandsede paa Linnie og reed og Enhver kunde uden Betalning see derpaa. Men det deiligste Syn var at see op paa Therasserne der gaae i Zikzak opad og var propfulde af Herrer og Damer Karle og Piger, nogle sad endog oppe i Træerne og man hørte da en Klappen baade under, over og omkring sig. Tænk Dem nu Havens deilige Beliggende og denne Menneskevrimmel da vil De nok indsee hvor livligt og skiønt det hele har været. - Men nu begynder Papiret at raabe stop og jeg maa, hvor nødig jeg vilde ende; - glæd mig - jeg tør ikke bede snart men dog - ved Leilighed med nogle Linier jeg skal da snart svare Dem igien. - Gid jeg nu maatte arbeide mig godt igiennem Skolens Fabrik-Liv; jeg er sandelig kun tynd og det ikke alene i physisk Forstand, men Gud vil vist hiælpe, han maae hiælpe, selv vil jeg ikke kunde hæve mig til Maalet for mine Drømme, alt vil jeg giøre,skee saa hans Viliie. - De har tilladt mig at skrive til Dem, og jeg vil benytte mig af Deres Tilladelse, men ofte er jeg ret mismodig, bliv da ikke kied af mig om De faaer en lang Jeremiade, er jeg munter da vil De faae lutter Wrøvl; - Men nu lev vel! hils Deres Kone tusinde gange fra mig; taler De med Bager hils da ogsaa ham. Lev vel! lev vel! glem ikke Deres taknemlige

Andersen.

Min Adresse er til: H.C. Andersen (boende i den lærde Skole hos Hr Dr og Rector Meisling) i Helsingøer.-

[Udskrift:] S.T. Hr: Lector B.S. Ingemann i Sorøe

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (28)

Helsingøer den 8 Juni 1826. -

Kiære Hr Ingemann!

Inderlig Tak for begge Stambladene, det fra Dem og detfra Deres Kone, tak hende ret meget; dog hun læser vel disse Linier og saae kan jeg altsaa selv her. Deres Brev glædede mig usigeligt, og at De tillader mig undertiden at skrive Dem til vil skaffe mig mangt et glad Øieblik. Men see nu ikke for meget paa Sproget eller Tonen i Brevet, jeg forstaaer mig ikke paa at skrive efter Regler, det vilde være for trættende, Pennen maa løbe og Hiertet dictere. - De kan tro jeg fik mig nogle ret smukke Stamblade, men især udmærkede sig et fra Christian Wendelboe; han havde tegnet mig derpaa Schillers Portræt der lignede overordentligt, nedenunder et lille Vers: Med svage Træk jeg malet har en Digter stoer, et bedre Billed i dit Hierte boer. - Præsten Bastholm digtede ogsaa selv et par Linier til mig og en Frøken Herbst tegnede en smuk Pegasus. Naar vi træffe sammen skal jeg vise Dem og Deres Kone disse. De kan ellers tro at jeg var lidt blød om Hiertet paa nogle Stæder jeg maatte sige Levvel, og næsten skammer jeg mig over min Barnagtighed, jeg græd; jeg har jo egentligt intet rigtigt Hiem, her eller der, maa jo være mig det samme; det hele Dannemark er mit Hiem; men det er dog en underlig Følelse at skilles fra gode Mennesker man i en Tid har levet med og har faaet kiære. - Reisen herned til Helsingøer gik ret magelig da vi brugte henved 3 Dage til Touren. Rask rullede vi afsted, og snart laa det gamle Slagelse, som jeg, ikke blot for Rimets Skyld, har kaldet Plagelse, bag mig. Da vi kom nær Sorø ønskede jeg ret i Hiertet at maate møde Dem, men jeg saae ikke en eneste Sorianer, jeg vinkede mit Levvel over Byen til Dem, og til Ringsted [overstr: gik det nu] und immer weiter hop, hop, hop, ging's fort in sausendem galop til vi naaede Ordrups Kroen hvor jeg ventede paa et Favntag af den kiære Hr Morpheus. - Men De begynder nok allerede at rynke lidet paa Panden og sige: "au au mit ene Knæ! han vil dog ikke fortælle mig sin hele Reise saa nøiagtig som en voszisk Idyl!" nei frygt ikke det, det kunde jo gaa mig som salig Gert Vestfaler, at De løb fra mit Brev. Desuden vil jeg heller ikke saa omstændelig fortælle den, da jeg i Tidens fylde agter at udgive den, men ikke paa Dansk, saa duer Bogen ikke, men jeg vil lægge mig efter det kamschadalske og skrive den paa dette Sprog, maaskee den da kan blive indført som Læsebog paa Universitetet ved Lopatka eller de lærde Skoler paa Novaja Sembla. - Veien til Roeskilde kiender De, den er tør som Lyneborg Hede og jeg kan ikke sige meget om den. Derimod fra Roeskilde og ned til Helsingøer var Alt nyt for mig, da jeg aldrig har reist denne Vei, hvor forfriskende var ikke Udsikterne her imod de foregaaende, hvor deilig kneiser ikke den gamle Domkirke for Enden af den bugtede Fiord med sine Skovkyster, store Bønderbyer og Fiskeleier. Mange Oldtidsminder stod for mig og jeg syntes for Øieblikket at leve i en heel Digterverden. Vi rullede over Værrebro og jeg tænkte paa Frode; - Meisling viiste mig hvor Digteren Smith boer / og jeg misundte ham at han levede i en saa herlig Egn. - Hvor længtes jeg ikke efter at see Slangerup, hvor den store Kingo havde leget som Barn. Som Bachanter styrte vi, eller rettere Hestene fremad, og endelig efter at have rullet op og ned af Halsbrækkende Bakker kunde jeg da sige: jeg kom, jeg saae, og fandt - et Ravnekrog! - Byen saa malerisk nok ud men jeg havde dog hellere seet det paa Lærredet, end in natura. Nogle Huse var pyndtelige andre saae ud, som en polsk Bondehytte, paa Gaden laa skidne Unger og vrælede og paa Postgaarden havde de ikke engang en Trappe til at stige nedfra Vognen paa, men vi maatte balancere allesammen paa en Stoel; knap en Flaske suurt Øl var at faae før den hentedes fra Kroen, og i Stalden, (thi jeg besaae Leiligheden) stod Husets eneste Sviin i et Degetrug. - Dog var Folkene ellers ret galante imod os. Paa en ussel Kiste af Vogn der gialt for Postvogn rullede vi da ud fra dette Drøvelsens Sæde. - Henimod Klokken 10 naaede vi Frederiksborg; ihvor sildig det var maatte jeg dog ind i Slotsgaardene. - O hvilket Indtryk giorte dog det gamle Slot, med sine Taarne og Vindelbroer, paa mig. Jeg gik ind i den inderste Gaard og det gav Ecko ved hvert Skridt jeg giorte. Græsset groede høit op i mellem Fliserne og kun hist og her skinnede et Lys ned til mig fra de høie Slotsvinduer, det forekom mig her inden for disse dunkle Mure, som om jeg var stegen et par Aarhundreder tilbage i Tiden, maaskee har Christian den IVde staaet paa samme Sted hvor du staaer, tænkte jeg, og saae i Tankerne Riddere og Fruer spadsere forbi mig. Dette Slot er den første Ridderborg jeg har seet og aldrig glemmer jeg den Følelse der i dette Øieblik levede i mig; dog evig at bo inden for disse mørke Mure kunde jeg ei have Lyst til. - De kiender sikkert Veien herfra, og ned til Helsingøer og kan altsaa tænke Dem hvor salig jeg maatte føle mig; det var som jeg kørede igiennem en heel Phantasi Verden; - Endelig naaede jeg Maalet og blev ganske flau da jeg udenfra saa kun en lille By nede i et Hul, men da jeg kom ind i Byen, tog jeg smukt til Hatten for de høie Huse og da jeg saae de snevre Gader og Menneskevrimlen troede jeg mig i mit kiære brogede Kiøbenhavn. - Skolen er en smuk stoer Bygning og Læseværelserne store og gibsede; Eleverne ere heller ikke saa viltre som man udmalede mig dem, de ere ret godmodige og meget forekomne saa jeg tænker nok at komme ud af det med dem; her er en heel Deel Lærere og 2 iblandt dem Officere der undertiden komme i fuld Uniform, saa at Skolen forekommer mig som et fransk Universitet i Napoleons Tid. Jeg kan ellers ret godt lide Gangen dernede og Alt gaaer med Liv; jeg mærker ogsaa at Disciplene stikke dybere i det end Slaglosianerne og jeg maa altsaa spænde mig an at jeg ikke bliver, den fattige Fugl, (som) kommer hinkende, kommer linkende!" - Jeg var forleden med Meisling ude i Marienlyst, o det er da Noget af det første jeg har seet, o hvem der en heel Sommer kunde leve der og alene nyde og digte, han var dog lykkelig. - Udsikten fra den øverste Therasse hen over Sundet er fortryllende; Meisling sagde ogsaa at den skulde være een af de første i Europa og ligne den omkring Neapel. Mod Høire seer jeg ned til Hveen og Taarnene af Karlscrone som jeg tænker mig at være Neapel; ligeunder mig Byen og det gamle Kronborg. Den svenske Kyst smiler saa søsterlig saa dansk til mig saa jeg neppe kan tænke mig at det / er et andet Kongerige, kun det sorte Kullen i sin blaalige Taage siger at paa den anden Side Vandet begynder et Klippeland. Skibene svæve lystig forbi; o hvem der kunde flyve med og see alle Verdens smukke Stæder. Jeg bilder mig ogsaa ind at det vil være et af de første Skridt i vor Lyksalighed efter Døden, at Aanden frit kan svinge sig hen og see enhver deilig Plet her paa Jorden. - Da jeg var her i Haugen seilede just et stort engelsk Krigskib giennem Sundet, der var Musik om Bord, de saluterede for Fæstningen som svarede, saa at det gav Ecko fra det fierne Kullen. Paa Skibsbroen er der ogsaa livligt og romantisk, der ligger et stoer [overstr: E] engelsk Skib som damper af Steenkul som om det indesluttede hele London; her sidder sortbrune Italienere og synge; der hører jeg nogle phlegmatiske Hollændere diskurere og hist kommer en Baad med svenske Flikkaer. - Ved Prinds Fritz's og Wilhelmines Forlovelse var Byen brilliant Ilumineret baade i de større og mindre Gader hvor Janischarmusikken drog igiennem. - I Dag er her atter en Festdag. Skolen er fri og derfor kan jeg skrive et saa langt Brev som dette. - De kan tro her var en Stads; Kongen kom i morges med sit Dampskib ledsaget af Prindser og Prindsesser, han vilde til Jylland men blev her hele Dagen. Byens store Hovedgade har aldeles et sydlig Præg; og Meisling siger ogsaa han har aldrig seet det før, men at det er Skik i Italien ved Prosessioner. - Alle Husene i hele Gaden vare her beklædte med Guirlander og Krandse, nogle endogsaa bedækkede dermed og paa flere Stæder i Gaden vare fra Gienboe til Gienboe dragne Guierlander eller Snore med Flag. I Havnen bølgede Skibene med Flag, og paa Vagtskibet stode Søfolkene i Geleder, den ene Række over den andens Hovede lige fra Dækket og op til Vimpelen. - Kongen spiste paa Marienlyst og der trak nu hele Byen sig ud. Her er i denne Tid en stoer fransk Berider Drup med et Personale af henved 100 Personer foruden fiirbende Heste, disse havde udbedet sig Tilladelse at vise deres Kunster udenfor Slots-Vinduerne hvor de efter Taffelet dandsede paa Linnie og reed og Enhver kunde uden Betalning see derpaa. Men det deiligste Syn var at see op paa Therasserne der gaae i Zikzak opad og var propfulde af Herrer og Damer Karle og Piger, nogle sad endog oppe i Træerne og man hørte da en Klappen baade under, over og omkring sig. Tænk Dem nu Havens deilige Beliggende og denne Menneskevrimmel da vil De nok indsee hvor livligt og skiønt det hele har været. - Men nu begynder Papiret at [overstr: rapp] raabe stop og jeg maa, hvor nødig jeg vilde [overstr: E] ende; - glæd mig - jeg tør ikke bede snart men dog - ved Leilighed med nogle Linier jeg skal da snart svare Dem igien. - Gid jeg nu maatte arbeide mig godt igiennem Skolens [overstr: f] Fabrik-Liv; jeg er sandelig kun tynd og det ikke alene i physisk Forstand, men Gud vil vist hiælpe, han maae hiælpe, selv vil jeg ikke kunde hæve mig til Maalet for mine Drømme, alt vil jeg giøre, skee saa hans Villie. - De har tilladt mig at skrive til Dem, og jeg vil benytte mig af Deres Tilladelse, men ofte er jeg ret mismodig, bliv da ikke kied af mig om De faaer en lang Jeremiade, er jeg munter da vil De faae lutter Wrøvl; - Men nu lev vel! hils Deres Kone tusinde gange fra mig; taler De med Bager hils da ogsaa ham. Lev vel! lev vel! glem ikke Deres taknemlige

Andersen.

Min Adresse er til: H.C. Andersen (boende i den lærde Skole hos Hr Dr og Rector Meisling) i Helsingøer.-

[Udskrift:] S.T. Hr: Lector B.S. Ingemann i Sorøe

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 6-9)