H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. 27. juni 1826

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 27. juni 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Helsingør 27. Junii 1826,

Kj. Velgj.

Det forekommer mig næsten som en Evighed siden jeg skrev Dem sidst til. MEISLING har allerede bragt Skolen i god Gang, Med mine Meddisciple troer jeg nok jeg skal komme ud af det, de ere ret godmodige Fyre, og jeg mærker slet ikke til det brutale Væsen man udskreg saa meget hos dem. -

I Mathematik synes jeg ordentlig at brillere; det undrer mig selv, thi i Slagelse blev jeg anseet for intet mindre end et mathematisk Rovede; om det reiste sig af Lærerens Idee, at den som havde Anlæg for Poesi aldrig kunde lære Mathematik, da det var som Ild og Vand, veed jeg ikke. Min danske Stiil rose de meget, men jeg faar dog ikke meer end Mg. for den; mit Ug. for Sang er tabt, thi her synges ikke en eneste Tone.

Jeg gjør mig Dag for Dag ret Umgae for at kjende mig selv, men i Henseende til Evner og Kræfter vil det ikke ret lykkes mig, thi jeg føler nok at den slemme Forfængelighed lister sig med i Spillet, og om jeg i et mørkt Øieblik bedømmer mig selv lidt for strængt, saa vil jeg forresten dog gjerne troe det Bedre om mig; dog det har Meisling bragt mig til at indsee, at der ligger noget hæslig luftigt i mit Væsen, noget Uroligt og Ilende i min Aand, der gjør at det falder mig dobbelt vanskeligt at trænge ind i Sprogene. O gid jeg ret anderledes kunde fare frem med Græsk og Latin, da vilde jeg ikke have saa mange mørke Øieblikke. Dog hvad hjelper det at føle uden at kunne afhjelpe; og evig at tale i sine Breve om samme Materie maa kjede Læseren, det føler jeg ved ethvert Brev jeg skriver til Dem, og jeg befinder mig ordentlig i et slags aandelig Snøreliv; jeg vil gjerne lade mit Hjerte tale til Dem, men jeg frygter alletider, at mit Skriverie kjeder Dem, især da Tonen deri stedse bliver slæbende og klagende; jeg veed nok hvorledes et Brev til Dem burde være, det skulde være Liv og Aand. Jeg bevidner Dem heller ikke med Ord noksom min Taknemlighed, men - ærligt sagt - det forekommer mig, naar jeg læser eller hører Nogen tale vidt og bredt om denne Taknemlighed, at denne da meest bestaaer i Ordene, og derfor føler jeg mig forlegen ved stedse at fortælle hvad jeg føler, da jeg frygter De i denne Henseende kunde have samme Idee herom som jeg. -

Hver Søndag gaaer jeg en lille Tour med Meisling, han har viist mig mange deilige Partier, saa det forekommer mig jeg er forfløttet fra Lyneborg-Hede til en Phantasie-Verden eller et lille Gesnerssk Idylland. Fru Wulff advarer mig ret moderligt: »ikke at lade in Phantasi forlede mig til, begeistret af den skjønne Egn at skrive Elegier eller andre lyriske Stykker«, men jeg har forsikkret hende og lover Dem, at jeg for Øieblikket skal slukke hver Gnist af denne aandelige Ild.

Ferien begynder den 14de og varer til 1ste August. Da Fru WULFF har tilbudt mig Logi, saa kommer jeg nogle Dage, som jeg haaber De intet har imod; jeg længes ret efter at tale med Dem. Jeg har ogsaa en Bøn paa Hjertet - tør jeg ikke nok komme med den? Mine Støvler trænge til en Hovedreparation og jeg har ingen Penge dertil; derfor tænk paa mig før Ferien. Det er nu over 1½ Aar siden jeg fik til en Kjortel af Dem, og da jeg lod den gjøre af meget grovt Klæde, er den til denne Tid bleven slidt meget, og jeg maa derfor altid gaae med min Frakke; naar det kan skee saa tænk paa mig. Det gjør mig ondt nok idelig at maatte overhænge Dem; men tænk Dem i mit Sted. Nu lev vel! Til Støvlerne faaer jeg jo? Hils Alle i Deres Omgivning fra

Deres taknemlige

ANDERSEN.

Rectoren er idag i Dyrehaugen og jeg staaer da ene for Skolen (c: de tomme Værelser).

[Herefter gengives brevet fra "Fra den Colinske Brevsamling ..." - Jonas Collin jun. skriver i en note til denne gengivelse: "I HCA og det Colinske Huus er s. 52 ( = ovenfor) aftrykt et Brev fra Andersen til min Farfader, dateret d. 27. Juni 1826. Det originale Brev, som er udateret, indeholder en Delmere end det trykte. Datum er imidlertid rigtig, ti Kladden til Brevet (eller maaske snarere et kasseret Udkast dertil) hører til den nævnte Datum. Da dette Udkast indeholder et og andet som ikke er uden Interesse, meddeles det her. J.C."]

Kiære Velgiører!

Eftersom vi have en Frihedsdag i dag saa tager jeg mig den Glæde at skrive dem nogle Linier til. - Nu er da Skolen i fuld Gang, og de kan troe her er blev en en heel Forandring; i den sidste Tid, en ganske anden Disciplin end her skal have været før. I Slagelse skal det derimod gaa mindre godt; og de Disciple som have skrevet mig til klage Gudsjammerligt, at de ingen Græsk og Latin lære og at Tonen fra Lærernes Side skal være saa meget forandret.

Jeg troer nok jeg kommer ud af det med mine helsingørianske Meddisciple, de ere slet ikke som man afmalede mig dem, men ret venlige og godmodige; med Lærerne vil jeg vistnok ogsaa komme ud af det, og endnu har jeg faaet - jeg formoder det - gode Characterer; kun [med] Hebraisk kniber det noget, da det her tages langt strængere og sikkert bedre end i Slagelse; i dette Sprog og i Fransk staaer jeg en heel Deel tilbage frem for de Andre; og for Latinsk-Stiil giver man mig ikke saa god Charakteer som jeg fik i Slagelse; derimod synes jeg her at være ret heldig med min Geometri som den slaglosianske Lærer fandt jeg hinkede i, med Religion, B. Historie og Dansk Stiil gaaer det som i Slagelse, kun faaer jeg her i min danske Stilebog Latinske Charakterer, da (som Læreren sagde i Spøg) de saa mere lærd ud end de danske. - Jeg fik saaledes for min første Stiil: Laud. - Her bliver ikke siunget en eneste Tone og altsaa har jeg mistet mit Ug som maanedlig tilfaldt mig i det gamle Slaglosia. Tysk troer jeg ogsaa at findes bedre hos mig. her end der. Naar Lærerne vil vedblive med den humane Behandling de have begyndt saa vil jeg haabe det Bedste, og naar jeg blot kan haabe saa gaaer Alt, men mistvivler jeg, da kommer den ene mørke Idee efter den anden og saa er jeg ganske distrai. - Om Søndagen gaaer jeg altid en Tour med Meisling; han har viist mig mange, deilige Partier saa at jeg synes mig at være forfløttet fra Lyneborg-Hede til en Phantasi-Verden eller et lille Gesnersk Idylland. Fru Wulff advarer mig ret moderligt "ikke at lade min fhantasi forlede mig, begeistret af den skjønne Egn ved det livfulde Sund, til at skrive Elegier eller andre lyriske Stykker", men jeg har forsikkret hende og lover ogsaa dem, at slukke hver aandelig Gnist af denne Art, - i en Ferie vil jeg nu ikke tage det saa strængt, men selv da skal jeg tro giøre dem Regnskab: - Meisling vil vistnok nu vedblive at interessere sig før mig og behandle mig paa samme venlige Maade som han har begyndt, thi da han i Slagelse spurgte mig: "om jeg havde Lyst til at følge ham" sagde jeg: "ja, for jeg anseer det mest gavnlig for mig; kun at de ikke taber Modet med mig; de veed hvorledes jeg er under dem, kan jeg staae mig i Græsk og Latin, de øvrige Ting vil vist nok gaae ret godt." - Han bad mig være rolig herfor, kun see hos Lærerne at holde Trup med de Andre; Det troer jeg nok at kunne, thi lad det i Førstningen falde lidt tungt i Hebraisk og Fransk før jeg naaer de Andre saa haaber jeg dog nok at naae dem. - Jeg giør mig ret Umage for at kiende mig selv, men i Henseende til Evner og Kræfter vil det ikke ret lykkes mig, thi den slemmeForfængelighed føler jeg lister sig med i Spillet og om, jeg en enkelt Gang, i et mørkt Øieblik bedømmer mig lidt for strengt, saa vil jeg dog for Resten gierne tro det Bedre. - Kun det har Meisling bragt mig til at indsee at der ligger noget hæsligt luftig i min Characteer, noget uroligt og ilende i min Aand, der giør at jeg ikke som han vil kan trænge ind i Sprogene; bestod Underviisningen kun af Historie, Religion og i at udvikle sine egne Tanker over lignende Materier, da troer jeg sikkert at jeg skulde vise mig fra en klarere Side end jeg giør. - Dog at det gaaer fremad, troer jeg nok at turde sige og jeg vil haabe det Bedste. Ofte er jeg ret uroligt og ængstelig ved at skrive mine Breve til dem, jeg tænker mig ind i deres Sted og maa da frygte at mit Skriveri ret kjeder, da Tonen deri alletider har været noget slæbende og klagende, jeg veed nok hvorledes et Brev til dem burde være, men det kan det desværre ikke; der skulde være Liv og Aand og idel Underretning om den herligste Fremgang. Jeg troer ogsaa at der i mine Breve mangler Udtryk nok af den inderlige Taknemlighed jeg føler for dem, men ærligt sagt, det forekommer mig at naar jeg læser eller hører nogen her i Verden snakke vidt og bredt om sin Taknemlighed, at denne da bestaaer mest i Ordene, og saa føler jeg mig ret forlegen ved at udtrykke mine sande Taknemligheds-Følelser da jeg frygter de kunde have samme Ideer her om, som jeg har. Paa Mandag begynder Qvartals Examen; Lærerne skal examinere mig i den Smule jeg har læst hernede men og tillige i alt hvad jeg i den sidste Tid har hørt gjennemgaae i Slagelse, som just ikke er saa lidet i Græsk og Latin. Bange kan jeg ikke sige jeg er skiønt jeg forudseer at i Hebraisk og mueligt i Fransk, da jeg skal oversætte et ubekiendt Stykke af dette; der sikkert vil gaae daarlig; Latinsk Stiil tør jeg heller ikke haabe det Bedste thi vi maa ikke bruge Lexicon og jeg er slet ingen Glosemand. I næste Uge skal de faae nøie Underretning om Examens Udfald; jeg skammer mig ved at yttre dem nogen Frygt, de har desværre hørt Jeremiader tidtnok og jeg vilde derfor gierne meddele dem noget godt; de maa blive kjed af idelige Undskyldninger og jeg har derfor besluttet aldrig at kjede dem paa denne Maade; jeg giør hvad jeg kan, Forsynets Villie med os maa og vil jo skee, altsaa i Guds Navn skee hvad vil! - Iforgaars var jeg oppe hos Meisling i Græsk og Latin, det første gik daarlig,- Latinen derimod ret godt; for min Historie fik jeg udmærket godt? og idag gik min Tydsk, Historie og Geographi ret godt, men endnu veed jeg ikke Charactererne. - De kan tro at her ret var en Stads forleden da Kongen paa sin Tour til Jylland kom herind; Byens Hovedgade baer aldeles et sydlig Præg, ret som i en italiensk By ved en hellig Procession stode Husene pyntede med grønne Greene og Krandse, fra Gienbo til Gienbo hang Guirlander og Snore med Flag; Kongen spiste paa Marienlyst og her dandsede et Liniedandser Selskab uden for $lottet og da pladsen ikke kostede Noget var der ret et talriigt Publicum. De veed at Guldberg har inviteret mig til sig i Sommerferien, jeg vilde ogsaa inderlig gierne; men det bliver nok klogest jeg bliver her hjemme, thi deels er Veien for lang, dels vil jeg bedre, ved Meislings Hielp, kunde faae min Græsk repeteret herhjemme; et par Dage kommer jeg dog op til Byen da Ferien varer henved 3 Uger. Nu lev vel, tab ikke Modet med mig, dog er de, eller bliver, utilfreds med mig, saa lad ikke deres gode Følelse bringe dem til at fortie det for mig:; i hvor lykelig jeg er venter jeg dog stedse det Værste, Tabet af mit hele Livs Lykke; lev vel.

Helsingøer den 27 Juni 1826,

deres taknemlige

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter