H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Bernhard Severin Ingemann til H.C. Andersen 15. november 1843

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 15. november 1843
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorøe d 15de Novbr. 1843.

Kjære Andersen!

Deres fire sidste smaa Børn har besøgt mig med Hilsen fra Dem og bedet mig snart skrive "saa skulde jeg faae et langt langt Brev igjen" - tilføiede Svaneungen (han, som før hed den grimme Ælling og som jeg af dem alle bedst kan lide) [.] Det var nok paa egen Haand; for den lille fromme Unge (som De har kaldet Engelen) rystede sit gule Lokkehoved og sagde: "ikke lyve, Broer Svane! - det talte Fader ikke om, og Børn som lyve, bærer jeg ikke til Vorherre, og han kysser hverken dem eller deres Blomster". "Har Fader ikke sagt det saa har han dog tænkt det, og det kommer ud paa Eet," meente Svanen, og deri gav "Nattergalen" ham Ret, og beredte sig paa Keiseren af China, som hvor stor en Chineser han saa var, dog havde forstaaet alle Nattergalens Tanker, uden at den først behøvede at sige eller synge det paa Chinesisk. Og hvad Fader tænkte, maatte Broder Svane bedst vide, som i Grunden var en af Faders egne Tanker og den der lignede ham selv allermeest. Snurrerum! - raabte "Guldtoppen" (som De har givet Saffians Bolden til Kjærest) [.] Hvad Fader tænker eller ikke kommer Ingen af Jer ved, om det aldrig var saa smukke Tanker han havde, kunde de jo komme for Skade og falde i Tagrenden og tilsidst komme i Skarnfjerdingen, og hvad var der saa ved dem, saa maatte man jo lade dem ligge der og aldrig mere bryde sig om dem, om man aldrig havde havt dem saa kjær. "Bedre er det da heller ikke gaaet Fader med Saffiansbolden" - tilføiede Toppen og snurrede hen ad Gulvet - "og det var dog ligesaa godt en af hans Tanker i Grunden, som den grimme Ælling der nu aldrig kan see afspeilet sig i Kanalen, siden den har gjort den vigtige Opdagelse, at den ikke var en Rendestensnadrer". Saaledes blev Toppen ved, og sandt at sige; den Unge syntes mig havde ikke saa vakkert et Gemyt som de andre. Den jeg bedst kunde lide var som sagt Svanen ogsaa for hans Godmodighed; for han blev slet ikke vred over Toppens Uartigheder, men krummede den lange Hals og nikkede venlig til mig: "vi forstaae nok hinanden" - sagde han - "og skriver ikke Fader et langt og meget morsomt Brev, vil jeg være den grimme Ælling igjen." - Hvorledes gaar det med Ahesverus? hvad lever De og den kjøbenhavnske Verden i? Nyt fra Sorøe vil jeg ikke tage mig paa at fortælle, allerhelst da det Nye, der skulde komme, endnu ligger i et uspraaet Æg, som Skjæbnen i mange Skikkelser ruger paa og hvoraf en nye Phønix skulde udklækkes, hvis det kunde lykkes[;] men om vore eller vore Børnebørns Øine skulde have den Fornøielse at see det er aldeles uvist. Mine Børnebørn tør dog neppe gjøre sig Haab derom; Jeg vil derfor selv haabe det Bedste. Forresten gjør jeg mit Testamente ): besørger Udgaven af samlede Skrifter, som jeg ikke sender mine gode Venner, deels fordi de allerede kjende dem og deels fordi jeg ikke dertil har betinget mig de fornødne Exemplarer. Noget nyt Arbeide af Betydenhed har jeg i det sidste Aar ikke kunnet tænke paa for Directorsager. Dog var jeg i nogen betydelig Grad frugtsommelig, fik jeg nok Tid til Nedkomsten. Den første Omstændighed bør nemlig altid gaae forud. Lucie beder mig takke Dem for den Fornøielse, hun har havt af Deres Eventyr. Hun [fandt] "Engelen" barnlig og gemytlig. Conversationen mellem Bolden og Toppen har moret hende meget; men hun siger, at hun ei kan komme ind i, at det skulde være at foretrække som Toppen at blive forgyldt, for at den kunde skinne hver Dag, medens den fik Pidsk- det blev en Hofmands-Glæde. - Heller flyve et Par Gange begeistret i Vejret som Bolden og lade sig levende begrave efter det stille Otium i Tagrenden! Ællingens Naturliv og huuslige Liv finder hun ganske fortræffelig udført; men i det Hele holder hun dog aller meest af "Nattergalen", hvis gemytlige Personlighed ogsaa særdeles tiltaler hende. Alt det har hun bedet mig sige Dem og med min egen bringe Dem hendes hjertelige Hilsen

Deres hengivne B.S. Ingemann

[Udskrift:] S.T. Hr H: C: Andersen i Kiøbenhavn Hotel du Nord frit

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (290)