Dato: 20. november 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Nysø den 20 Nov 1843.

Kjære Ingemann!

Det var smukt og kjærligt af Dem at De strax skrev og at De slog ind i mine Eventyrs Stiil viser at De er tilfreds med mig i disse Vinge-Slag! gjerne havde jeg øieblikkelig i Torsdags, da Brevet kom taget fat paa Pennen og redet afsted til Sorøby, men der var ingen Tid dertil, jeg stod paa Farten til Nysø, hvor jeg allerede i over et Aar havde lovet at komme! her er jeg, som De seer af Overskriften; jeg tog fra Kjøbenhavn i Fredags og saaledes blev det mig umueligt at skrive Torsdagaften, da der jo, selv ved den mindste Udflugt er lidt at arangere. - Bring Deres kjære Kone tusinde Tak for hendes Interesse for mine Tanke-Børn, det vil ikke vare meget længe før jeg sender et lille Bundt ud igjen! hvad hun lader mig sige om Toppen og Bolden finder jeg træffende, kun i een Ting er jeg ikke enig med hende, at det skulde være et piinligt Hofliv Toppen følte, det at være forgyldt, men hver Dag faae Pidsk; det er just Pidsk han holder af, det er hans Champagne, derfor er hans Eed jo ogsaa: gid jeg aldrig faae Pidsk om jeg lyver! To nye Eventyr ligge saa godt som færdige, eet "Troldspeilet", troer jeg er ikke uheldigt. Fanden finder en Dag paa Noget, som han har en stor Fornøielse af, han skaber et Speil, der har den Egenskab, at alt Smukt og Herligt der afspeiler sig deri kryber sammen og bliver smaat, [overstr: og gaaer der] men hver Feil og Svaghed voxer og fremtræder. Gaaer der en god Tanke igjennem et Menneske-Bryst, da farer der et Griin gjennem Speilet. Efter at Jorden har afspeilet sig flyver Fanden op mod Himlen, for at Gud og Englene kunne sees deri, men da griner / Speilet meer og meer altsom det nærmer sig Himlen, saa at det zittrer og falder Djævlen ud af Hænderne, det styrter mod Jorden og slaaes i millioner Stykker, hver af disse flyve Folk i Øinene og da er det de faae Øie mere for det Svage end det Fortræffelige, kommer der en Splint i Hjertet da bliver det Grine-Mennesker, der kun grine, og det af Alt! - Nu kommer Historien i Eventyr, hvorledes Sligt fremtræder og hvorledes kun ved at græde dybt og skue ind i Guds Natur, Glasstumpen grædes ud! - Det andet er et Eventyr om "Hyldemoer". - Jeg troer, og det vil glæde mig om jeg har Ret, at jeg er kommet paa det Rene med at digte Eventyr! De første jeg gav, vare jo meest ældre jeg havde hørt, som Barn og som jeg, efter min Art og Maade, gjenfortalte og omdigtede; de jeg selv skabte: f Ex: den lille Havfrue, Storkene, Gaaseurten & vandt imidlertid meest Bifald og det har givet mig Flugt! nu fortæller jeg af mit eget Bryst, griber en Idee for den Ældre - og fortæller saa for de Smaa, medens jeg husker paa at fader og Moder tidt lytte til og dem maa man give lidt for Tanken! - Jeg har en Masse af Stof, mere end til nogen anden Digte-Art; det er tidt for mig, som hvert Plankeværk, hver lille Blomst sagde, see lidt paa mig, saa skal min Historie gaae op i Dig og vil jeg det, saa har jeg Historien! -

De spørger mig om Ahasverus og jeg kan fortælle at jeg er avanceret til Luther, altsaa mod Slutningen af fjerde Afdeling; men før langt ind i 1844 bliver jeg neppe færdig; noget af det Heldigste, troer jeg, er Colombus, det vil endsaa, som Brudstykke kunne læses og blive forstaaet, medens det i den hele Digtning selv er meget indgribende. Fra Kjøbenhavn har jeg kun faae Nyheder, Den unge Wiehe deputerede forleden, som Jørgen i Erik og Abel, der blev hysset lidt, men jeg troer han har meget Talent. Øehlenschlæger har taget sit Lystspil Garrick tilbage fra Theatret, det bliver ikke opført, derimod gives snart Erik Glipping. / Holst arbeider paa nogle sicilianske Noveller og Hertz, troer jeg oversætter Noget efter Calderone. - Hvad Nysø-Livet angaaer, da har jeg i dette Øieblik kun været her i to Dage og igaar (Søndag den 19) var det Thorvaldsens Geburtsdag, han var særdeles livlig og havde fuldendt et smukt Basrelief: Architecturen og Billedhugger Kunsten; mange Fremmede havde vi igaar til Bords og om Aftenen Komedie oven paa, der spilledes Heibergs Vaudeville: Intriguen i Skolen, De veed jo nok hvorledes slig privat - halv Comedie er! - Baron Stampe havde skrevet to Viser, Søetoft een; jeg maatte i al hast ogsaa lave noget og gav en Vise til at gaae fra Comedien til Spisebordet. Jeg havde halvveis glædet mig til at træffe Dem og Hauch, men det har vel været for lang Vei paa denne Aarstid. Maleren Bunzen er herude og fuldender et Maleri: "Nysø", det er den gamle Gaard seet fra Haven, saaledes at man har Thorvaldsens Atellier og ham selv med der staaer for at give Svanerne Korn; Baronessen vandrer mellem Blomsterne. Jeg har et Værelse med smuk Udsigt ud over Præstøbugt! det er ganske interessant at see det efteraarlige Hav og de sorte, halv i Taage indsvøbte Skove. Alt til Morgen har jeg vandret langs Stranden og faaet mig en smuk Efteraars Bouquet af Slaaen, Berberitser og vilde Rosengrene. Jeg bliver her en 8 a 10 Dage og tænker at faae lidt bestilt, i det mindste skrevet et Eventyr eller en ny Scene i Ahasverus! siig til Hauch at jeg længes utroelig efter hans nye Roman; jeg veed den bringer mig ind i en frisk levende Natur og i denne kan jeg selv føde nye Tanker! - Bring Boyesens mine venlige Hilsener! - I dette Øieblik fik jeg Brev fra Stockholm, en Skrivelse fra Frederike Bremer, hun hilser Dem! altid spørger hun til Deres Musa; selv har hun fuldendt end ny Bog der er udkommet i disse Dage! hele hendes Væsen og Characteer, synes mig, i den senere Tid at have taget en dyb religiøs / Retning. Dette hendes sidste Brev handler imidlertid meest om Jenny Lind! - Ja hun er ogsaa en Perle! jeg har nok aldrig talt med Dem om hende. Hun er ikke saa stor Sangerinde, som Malibran, men slutter sig dog til hende, og er endnu større som Skuespillerinde! hun er det elskeligste Barn jeg har kjendt, hun syntes mig, i privat Livet, en forædlet Cendrillon; hør nu hvad Frederike Bremer skriver om hende. - "Ja, De maa ikke troe at De i Kjøbenhavn først har opdaget hendes Værd, hendes Kraft til at henrive. Hun har, fra det første Øieblik hun her optraadte paa den lyriske Scene været det svenske Publicums Yndling. Blomster regne ned for hendes Fødder, ja Vers, selv Friere! hun indtager ligesaa meget Fruentimmerne som Mændene ved sit bly, naturfriske behagelige Væsen. Hun er en mangfoldigt riigt begavet Natur. Gud bevare hende! - Jeg har altid havdt en Svaghed for hende og været ligesom Alle her, indtaget i hendes underfulde Gave, som Sangerinde og Skuespillerinde. Vil De see Jenny Linds Øie lyne og hele hendes Ansigt og Væsen gjennemstraales af Glædens og Indskydelsens Skjønhed, saa tal med hende om hendes Kunst, om det Skjønne og Uskyldige i den, om dens velgjørende Virkning paa Menneskesjælene. Men vil De see det Dybeste og Skjønneste, saa tal med hende om Religionens hellige Lære, om Guds Naade og Villie, om Alles lige Værd og Ret for ham, om hans Aabenbarelse i Christus, om alle Menneskers Bestemmelse, - see da Taarer af Glæde og Bevægelse, strømme ned over det unge Ansigt, med det barnlige Udtryk og Øiet straale saa fromt og stort, da - da er hun skjøn! -" - Jenny L, er, maa jeg tilføie, ved første Møde grim, men tal med hende - og hvert Ord Frederike Bremer har sagt er Sandhed! - men jeg har alt talt for meget om hende! - Misforstaae mig ikke, hun er - forlovet! - Hils Deres kjære Kone! Deres trofast

hengivne H.C. Andersen

[Tilføjelse i marginen sidste side:] Faaer jeg snart Brev? Fra Jenny L fik jeg forleden.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 191-94)