Dato: 7. juli 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

28. Til Jonas Collin.

Kjære Velgiører. ­

De har selv sagt: »er der Noget De har skrevet om og jeg ikke svarer, saa husk mig kun derpaa«; paa Grund heraf vover jeg at bede Dem om at tænke paa mig, i henseende til mine Støvlers Reparation. Der er ellers i disse Dage mødt mig noget Ubehageligt som har giort mig meget mis­modig. - Noget før Examen skrev jeg et Brev til Professor Nyrup, der ofte glæder mig med et par Linier fra sig. Jeg fortalte ham Touren herned, omtrent saaledes som jeg i mit Brev fortalte Dem den; forleden Dag træffer jeg paa Kjøbenhavns Skilderi, og tænk Dem min Forundring, seer næsten det halve af mit Brev indrykket, under Tittel: Brudstykke af en Reise fra Roeskilde til Helsingøer. - Det staaer saaledes der uden mit Vidende og aldeles imod min Villie, ingen har spurgt mig om Tilladelse dertil.- Der staaer vel intet Navn under, men det ærgrer mig dog at det er trykket, mindst tænkte jeg derpaa da jeg skrev det, og var derfor ikke saa ængste­lig med Udtryk og Form som jeg vilde have været dersom det var faldet mig ind. Glæd mig endelig med et par Linier, jeg har.endnu ikke seet et Bogstav fra Dem siden jeg kom herned. Om 8 eller 9 Dage haaber jeg at kunne hilse paa Dem, De skal da faa mine mathematiske Udarbeidelser at see, som jeg er ret heldig med. De har vel hørt Rygtet om Pesten paa Bornholm, man taler meget hernede om den, ja siger at et Krigsskib skal i disse Dage derned, for at passe paa Ingen lister sig derfra. - Vil De hilse Deres gode Kone og Børn, snart har jeg den Glæde at tale med dem alle sammen Deres taknemlige

Andersen.

Jeg havde først bestemt at sende Dem dette Brev paa Søndag eller Mandag for at see om jeg endnu ikke skulde faa Brev fra Dem; men i dette Øieblik skrev Guldberg mig til og et Sted i sit Brev siger han: »til Held skal det lede Dem, naar De kun, og det vil De jo, stræng samvittighedsfuldt, følger "Pligt og øver Flid, korsfæstende Kjødet - det er den poetiske Kjæphest, indtil den kan nedtages af Korset og gives frit Løb, indtil den, efter at have lagt i Graven kan opstaa i en forherliget Skikkelse. Saalænge, min gode Andersen! - jeg taler som Deres fader­lige Ven - faaer selve Skilderiet Intet fra Dem! (vide Reisen fra Roeskilde til Helsingøer)!«

Han troer altsaa at jeg har indrykket det; og nu falder det mig ind, maskee De troer det samme, derfor maa mit Brev strax bort og sige Dem min Uskyldighed. ­

Helsingøer den 7 Juli 1826.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost