H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 10. december 1843

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 10. december 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 107. Fra H. C. Andersen.

[10. December 1843].1483

Min kjære søsterlige Veninde!

Endnu er intet Brev fra Dem kommet i mine Hænder, men jeg veed jo De har skrevet mig til, og om De endogsaa ikke havde, saa skrev jeg dog aligevel; Deres fortræffelige Søster, har viist mig den store Tillid at lade mig læse alle Deres og Christians Breve og jeg føler mig ret hende taknemlig derfor! jeg veed om Vandringerne i Paris, om det uheldige Besøg hos A Dumas, men hvorved jeg dog maa undskylde Gatty, De kan tro Dumas er uhyre flygtig i sine Bestemmelser; mig gik det ligesaa ved første Besøg, han havde bestemt en Tid at see mig og da jeg kom, var han der ikke; »det ligner ham!« sagde Portnersken i Hotellet. Jeg har læst Deres Brev fra Engeland og ret været bedrøvet for Dem! jeg fortalte det hos Collins og de vare meget deeltagende, dog kunde Ingeborg ikke lade være at komme med et Udbrud: »ja, hvad vilde hun paa den Galei!« ­Nu maa De jo være i Lisabon, thi Ulykke vil jeg ikke tænke paa, nu sidder De i et hyggeligt Værelse, med venlige Ansigter omkring Dem, maaskee staaer endogsaa Vinduet aabent og Orangetrseet rækker sine friske gule Frugter op mod Dem! - O, hvor jeg har meget at fortælle Dem! ja hvor skal jeg begynde? - Naa da! ved Begyndelsen! Den 18 October reiste De; de to vigtigste Begivenheder for mig i Resten af Maaneden var at mine nye Eventyr kom ud1484 og at jeg fik Brev fra Jenny L.1485 De seer jeg skriver aabent og fortroligt, thi De er mig ærlig og god. Disse Eventyr ere blevne optagne med udeelt Bifald, ingen af alle mine Bøger have hjemme gjort en saadan Lykke, alle Blade rose dem,1486 alle Folk læse dem og det ikke laant hos Naboens Naboe, men de kjøbes! jeg bliver erkjendt, som den første Eventyr Fortæller - kort, jeg har denne Gang Grund til at være meget tilfreds med Publicum! Det fornøier mig, det er godt at have lidt Renomee at slide paa, thi der kommer nok en Leilighed hvor jeg kommer i slem Sø igjen, saa har man dog en Bræt at holde sig ved. Jennys Brev var meget langt og saa hjerteligt og velsignet, saa fuldkomment, som jeg kunde ønske det! hun er en stor, elskelig Sjæl, Gud lade hendes tilkommende Mand kunde gjøre hende lykkelig! Det bliver rimeligviis G;1487 jeg kan ikke ret udtale mig herom! - Fra Digterinden Frøken Bremer, der har udgivet en ny Roman, betitlet en Dagbog,1488 kom ogsaa et Brev,1489 hun fortæller mig, hvorledes hun og Jenny nogle Dage før Brevet blev skrevet, sad sammen i det lille Værelse hvori Romanerne bleve til,1490 de drak Kaffe og samtalede om deres Ven Andersen. - Om Jenny skriver hun smukt: »ja, De maa ikke troe, de gode Folk i Kjøbenhavn, at de først har opdaget hendes Værd, hendes Magt til at fortrylle. Lige fra sin første Optrædelse her paa den lyriske Scene, har hun været det svenske Publicums Yndling; Blomster regne for hendes Fødder, Vers ligesaa, ja selve Friere, om ikke saa rigeligt som med hine, iøvrigt indtager hun ligesaa meget Fruentim­merne, som Mændene, ved sit bly, naturfriske Væsen. Hun er en mang­foldig, rigt begavet Natur! Gud bevare hende! Jeg har altid været svag for hendes Person og ligesom Alle her været henrevet ved hendes vid­underlige Gave, som Sangerske og Skuespillerinde. Vil De see Jenny Linds Øie lyne,1491 og hele hendes Ansigt og Væsen gjennemstraales af Glædens og Indskydelsen[s] Skjønhed , saa tal med hende om hendes Kunst, om det skjønne og uskyldige i den, om dens velgjørende Virkning paa Menneske­Sjælen. - Men vil De see det Dybeste og Skjønneste, saa tal med hende om Religionens dybeste Lærer, om Guds Naade og Villie, om Alles lige Værd og Ret for ham, om hans Aabenbarelse i Christo, om alle Menne­skers Bestemmelse - see da Taarer af Glæde og Bevægelse rulle ned over det unge Ansigt med det barnlige Udtryk og Øiet straale saa fromt og stort, da - da er hun skjøn!« - Det er Frøken Bremers Ord, kan De ret begribe at min hele Tanke kan omfatte en saadan Perle! og dog bliver hun ikke min - kan ikke blive det, men hun skal foresvæve mig, som en god kjærlig Aand, der, jeg veed det, skatter mig, er mig god - maaskee mere end jeg fortjener! - Men ikke mere herom! - Hendrik Stampe kom da hen til mig, den Aften De var reist, han var saa alvorlig, hvad kunde jeg gjøre til hans Opmuntring, to Gange til har han været en Times Tid om Aftenen hos mig, jeg havde den hele Tid Følelsen af at han maatte kjede sig, at jeg ikke kunde gjøre ham det hyggeligt. - De første 14 Dage af November fik jeg gjentagende Indbydelser af Baronesse Stampe, at jeg ikke var taget der ud, var jo noget Deres og Christians Skyld, nu bad Hendrik mig, han vilde da tage hjem; De

havde sagt til mig, tag Dem lidt af ham, - jeg bestemte mig da til at følge H derud og vi reiste sammen med Diligensen, sad i Coupeen sammen og havde det ret godt.1492 I fire Aar havde jeg ikke været paa Nysø; Baronessen var overmaade net mod mig, vi kom egentligt slet ikke op at nappes før den allersidste Aften,1493 og det var over ingen Ting, og skal være glemt! Baronens ærlige Sind greb mig i høi Grad, men hvad der i en Grad, som De kan forstaae holdt mig derude over 14 Dage var de elskelige Børn! - For fire Aar siden var Elise mig lidt overspændt, dette synes jeg nu at være aldeles forsvundet! hun er en reen, ædel Natur, en høit begavet Pige; Faderens bedste Egenskaber er gaaet over i hende. Den trofaste, gode Holger var hjemme over otte Dage, saa drog han paa Landet, ned mod Holbek hvor De veed at han studerer Landvæsen hos den unge Hoffmand-Bang1494 og føler sig meget tilfreds. Meest sluttede jeg mig til Hendrik eller om De vil, han til mig! - han blev syg1495 fik Feber, laae flere Dage til Sengs, Elise og jeg sad inde hos ham om Aftenen, han var saa god, saa taknemlig, siden fik vi ham op, hele Aftenen sad han og jeg inde i Havestuen ved Klaveret, talte sammen om Dem, om Livet; han spillede, han kom mig med aabent Sind imøde, som kun faae Mennesker have gjort det, jeg blev grebet i Sjælen af dette ærlige, velsignede Sind, jeg er kommet til at holde af ham, som en Broder! - Jeg maa skatte noget hos den jeg skal holde af! men der er sandeligt meget at skatte hos Hendrik! der er Characteer, der er Gemyt, der er Ærlighed.

Hans Søtoure interesserede mig, de fik mig til at see op ad i noget jeg er en Kryster i, hans Kompositioner vidne om Følelse og Talent - og, han holder af mig! jeg er jo forfængelig, siger man, saa maa jeg holde af ham igjen. Jeg savner ham ordenlig nu, efter at vi ere her i Byen og jeg ikke, som derude seer ham daglig! - Nu kan jeg begribe hvorledes De saa søsterligt kan slutte Dem til ham! Gid jeg kunde ret gjengjelde hans varme Hengivenhed for mig, gid jeg kunde faae Leilighed til at vise ham hvor fast han er voxet mit Hjerte! - Jeg sender ham her et Haandtryk ­over Lisabon - det kan De bringe ham, saa bliver det vel endnu kjærere.

Kjøbenh: 16 December 1843.

Nogle Dage er gaaet siden jeg skrev sidst! Christian er kommet hjem,han boer hyggeligt og godt;1496 Malerierne pynte saa smukt de styggeste Vægge jeg har seet. Han har moret sig saa velsignet i Paris, han var saa elskværdig mod mig, siig De

ham, hvor kjær han er mig! det er nu et ældre Venskab, dog jeg haaber Hendrik altid bliver mig saa god, som den kjære Broder dog er det! - Ellers har han været Skyld i en slem Udsæt­telse. Min Biographie og udvalgte Eventyr1497 skulde ud paa Tydsk til Julen og Alt var istand, kun at jeg ikke havde læst Biographien og før det skete, tillod jeg ikke at Publicum fik den; Manuscriptet blev af Lenz i Hamburg overgivet til Deres Broder, jeg havde givet Løfte at jeg vilde sende det tilbage med første Pakkepost der gik efter Modtagelsen; og tænk nu, i det hurtige Arangement, med Deres Reise til Havre, lader han det ligge i Altona, til han kommer tilbage og jeg faaer det 6 Uger efter; nu kan Bogen ikke komme til Julen og Lenz er ganske fortvivlet. Voila! - hvem veed hvad det er godt for! - Idag har Hendrik været med mig at høre en General-Prøve paa Hartmanns og min Kantate til Præsten Bro­dersen,1498 vi sad saa temmelig ene i Kirken og jeg talte naturligviis ogsaa om Dem. Den kjære Hendrik, han slutter sig med en Inderlighed til mig, at jeg ordenlig føler Trang til at vise mig taknemlig! han er saa aaben og god; jeg har, hvad jeg kun gjør med faae Mennesker, spurgt ham om vi skulde sige Du

tilhinanden1499 og han syntes at modtage det med samme Sind, som jeg bød det! han havde ikke talt derom til sin Moder, hun hørte tilfældigviis at han sagde Du og saae lidt forundret paa ham, jeg bemærkede det og gjentog det samme. Hvad er det! udbrød hun og jeg sagde hende jeg holdt af hendes Søn, og han var mig god! - ja, det er saa, hun var i det Øieblik elskværdig og sagde: »det er en Ære De gjør min Søn, der glæder mig!« - Udtrykket var mig ikke det rette, men hun for­stod os! hun var virkelig god! Forstaaer De nu mig? - Gid jeg maa kunde virke godt ind paa den ærlige, aabne Natur; som han kommer mig imøde, er jeg tidligere kommet Andre, men de have ikke forstaaet mig, jeg kan forstaae ham. - Siig mig hvad han skriver om mig, om vort For­hold, thi han har skrevet derom. Ikkesandt! ­

Kjøbenhavn den 18 December 1843.

Iaftes i Theatret rakte Christian mig Brev fra Dem,1500) »hun er i Lisa­bon!« spurgte jeg. »Ja!« og jeg var glad kan De troe; efter Komedien kom han og Hendrik over til mig og drak Thee, vi sladdrede en Deel! saa læste jeg Brevet, det velsignede, interessante Brev! jeg saae det altsammen, jeg var med til Søes, nei! slige Toure maa De ikke faae mig paa! jeg foer ned af lange Bølger, som gik det til Havsens Dyb og Plankerne i Skibet vaan­dede sig og de store Søer slog utilladeligt, men i Couronne1501) var jo deilig! Solen skinnede mig lige ind i Hjertet! jeg saae blaae Himmel og Oranger! Georgs Huus eller rettere Hjem, tænker jeg mig, som Palazzo Borghese! De husker Værelserne der! hils den kjære Georg1502) - ja, jeg kommer nok der!1503) hvorfor skulde jeg ikke det! maaskee henter jeg Dem! ja jeg skriver noget! Hvo veed? Udsigterne dertil ligge rigtignok skjulte! - I Dag var Hendrik og jeg ude paa Holmen hos Christian, hvor vi spiiste Frokost og spadserede omkring! Det er to velsignede Mennesker. Hendrik har været lidt hos mig iaften medens jeg pakkede ind, thi i morgen Klokken 6 gaaer det ad Bregentved1504) til, der slutter jeg dette Brev, jeg kunde gjerne gjøre det i Aften, saa fik De det endnu iaar! men jeg troer det vil glæde Dem mere som Nytaars Hilsen! Nu har De jo nyelig faaet fra Ida, Chri­stian og Hendrik! - Mit bliver da doppelt saa langt; rigtig nok vilde det gjøre mig ondt om De skulde gaae og troe, nu har da Andersen glemt mig, eller maaskee, tænker kun paa sit; - men det vil De ikke sige naar Brevet kommer! Og, De kjender mig jo. - Eet maa jeg dog fortælle endnu! Idag sendte Reitzel Bud til mig at de nye Eventyr, af hvilke der var trykt 850 , alle vare solgte og vi maatte vel strax, da Julen endnu ikke er her, lade trykke 850 til!1505) er det ikke herligt! Bogen er som røget af! alle Blade rose den, Alle læse den! ingen af mine Bøger synes saaledes at skattes, som disse Eventyr! hvorledes skal jeg sende Dem den? De veed det er en tynd Bog! - Siig mig lidt om hvad Hendrik skriver om mig! dog jeg veed det jo! Det er godt, altfor godt. Ikke sandt, jeg har opfyldt Deres Ønske paa Toldboden da vi skildtes ad; husker De? »Vær Hendrik god! tag Dem af ham! han er saa forladt og bedrøvet! « - Er De tilfreds med mig! - Jeg tilføier da: tak for Hendrik! De har bedet mig skatte en Perle! jeg holder nu af ham for hans egen Skyld! ­

Bregentved den 28 December!

Det er nu den kjære Juletid, jeg har tilbragt Dagene herude, hvor De veed at Alt er rigt og prægtigt! fra Hendrik har jeg faaet to Breve, saa velsignet skrevne, saa begavede! jeg havde sandelig ikke ventet det saa meget ; han udtrykker sig saagodt, som den bedste Digter! Juleaften her fik jeg flere smukke Presenter, den som interesserede mig meest var en Bog: Deutschlands Dichter von 1813 bis 1843,1506) der ere ikke færre end 131 Digtere i den korte Tid, hver har givet et frisk Blad paa det store Træ, men meget mere end Blad er det heller ikke naar jeg undtager nogle faae f Ex Chamisso, Uhland, Ryckert etc - Af nye Bøger var her alt hvad vi have faaet f Ex Urania, en stjerne Kalender af Heiberg,1507) hvori er et smukt Digt af Christian Winther og en almindelig Novelle af Forfatteren til en Hverdags Historie; jeg skrev følgende Devise herude til den:

»Her har Du Heibergs Urania, hun er saa fornem hun;

Du veed han er en Digter, men her han kigger kun!«

H. P. Holst har givet en ny Bog: Frihed og Fædreland,1508) det er i et net Sprog fortalt bekjendte historiske facta f Ex Andreas Hofer, Niels Ebbesen etc. Af Forfatteren til en Hverdags Historie en nye Novelle: Korsveien,1509) jeg har ikke læst den og Ingen endnu herude. Christian Win­ther har leveret et Ark Nytaarsvers,1510) ret smukke; Hertz har lovet et lignende. Mig bød Reitzel 30 Rdlr for et halvt Ark, men jeg sagde nei, skjøndt jeg jo kunde nok bruge Pengene, men det er min Følelse imod at skrive invita Minerva.1511) - Juledag havde vi Komedie herude, der blev lavet i en hast, Plakaten forkyndte: En usædvanlig skjøn Juleforestilling, aldrig før seet paa denne Maade, uden al Prøve, saa at Publicum ret kan vente sig noget[;] først Skyggespil bestaaende af Liniedands og en roman­tisk forslidt Pantomime i een Act betitlet »De faae hinanden eller den lykkelige Mavepine«. Dernæst »Kjærlighed« pillet ud af Ørkenens Søn.1512)

Personerne

Han - de elske - en Landmand og c: Grev Knuth1513)udført af - Hun - hinanden - en Vandmand c: Lieut: Michelsen1514) Eskamoteer Kunster1515) af Bille Brahe,1516) tilsidst sener af Barselstuen; jeg var Engelke, De veed hende der neier.1517) Et NB paa Placaten bød: Ingen Piber tør medbringes; et dannet Publicum gaaer ind paa Ansigtet; det er Forpligtelse at more sig; klappe er ikke forbudt; Roes hører man gjerne.

Anden Juledag havde vi et stort Bal paa 200 Mennesker; iaften ere vi Alle indbudne til Walløe, hvor der i mange Aar ikke har været dandset, jeg var særdeles indbudt, desuagtet er jeg blevet hjemme! Grevinden1518) fandt det saa rimeligt, da jeg sagde hende det at jeg maatte blive leed og kjeed af at staae fra 9 om Aftenen til 5 om Morgenen stillet op til en Væg og see de andre springe og sveie, hun vil undskylde mig; for et Øieblik siden rullede 6 Vogne herfra; nu er alt stille, som ved et Havblik, jeg sidder alene i mit lille hyggelige Kammer og taler med Dem, min inderlig kjære velsignede Søster! Gud glæde og velsigne Dem! han kaste sit varme Sol­skin i Deres Hjerte! - Gid De nyde deilige Dage hos Vennerne i det fremmede Land, gid De komme glad og rask tilbage til os her i det kolde! Min Tanke er i dette Øieblik saa levende hos Dem, jeg synes ordentligt at see Deres blaae, kloge Øine, velsignet betragte mig! Tak for det gamle Aar, gid et nyt rulle op for Dem med herlige Timer, der siden ret kunne lyse i Erindringen. For mig var det henrundne Aar rigt og - egentligt godt; gid det nye maa bringe mig ligesaa meget, dog jeg vil ikke haabe noget særdeles, saa vidt er jeg kommet, at jeg ikke drømmer meer, det er saa bittert at skuffes! jeg vil gribe glad, hvad den gode Gud vil unde mig og i de mørke Dage tænke paa: »hvo veed hvad det er godt for!«

Kjøbenhavn 3 Januar 1843 [c: 1844].

Jeg er igjen i Byen,1519) har trykket den kjære Christian til mit Hjerte,1520) besøgt Fru Kock, der er saa engle mild og god mod mig ogsaa Peder har jeg været hos og seet hans smukke Kone,1521) som ikke syntes at kjendes ved H. C. Andersen, men hun bliver nok min Veninde! jeg sidder i denne Aften med Deres Brev hvor Solen skinner og Nattergalen slaaer, jeg er hos Dem, Atlaskes rasler i Damernes Kjortler! - Det er jo et velsignet Brev! ­men der er ingen Hilsen i til Henrik! hvad betyder det! Villiam Øehlen­schlæger omtaler De saa meget, vender altid tilbage til ham, saaledes var det ikke Tilfældet i de tidligere Breve! veed De hvad, det forstaaer jeg ikke! Han1522) var jo een af de første der skrev Dem til! - Naa, De har tænk[t] paa ham, men ikke skrevet! - Nytaarsdag var jeg om Aftenen sammen med ham hos hans Forældre, der var en Deel Fremmede, jeg var nok den moersomste, saa kan De slutte Dem til Resten. Elise taler saa nydeligt om Dem! Gud, hvor det er en velsignet Pige Hos Collins er der lidt trist, Ingeborg ligger tilsengs og lider af de hæftigste Ansigtssmerter; Louises mindste lille Pige1523) er syg. - I Theatret har jeg ikke været endnu iaar; forleden gav man et originalt Lystspil i fem Acter: »Skinnet bedra­ger«,1524) Heiberg skal have protegeret det; ved første Forestilling blev det eenstemmigt udpebet, ikke en Haand rørte sig! det skal have været særde­les slet, derfor er naturligviis hele Staden i Bevægelse med at gjætte paa, hvem dog Forfatteren kan være! Nogle sige Dr: Thornam,1525) hvilket Collin benægter paa det meest bestemte, Andre sige: Paludan Müller, det er ikke saa! nu gjættes paa Borggaard og - hvem tænker De -? Paa Theodor Collin!

Den gode Fyr har aldrig skrevet en Replik! men de fleste vil have en Doctor ud af det, selv Bunzen i Paris1526) maa holde for. - Kan De mærke Duften af det gode Kjøbenhavn! Iaften har vi endelig Maaneskin, hele Julen var graa med Regn og Blæst! hu! - Deres Jule-Engel, sad under aaben Himmel i klart Maaneskin og hørte paa Nattergalen der sang smukt om gamle Minder. Ikke sandt! - Hils den kjære Georg, Husets Herre! hils Joseph, min romantiske Ven, som vel, naar De læser dette har drømt en smuk Drøm i Cadix, siden han blev der saa længe! hils Kjære­sten hvis han har faaet een og siig det er fra en Poet du Nord, en Digter som Miranda, Manoel og Ferreira.1527) Seer De jeg kan ogsaa snakke med om den portugisiske Litteratur uden just at være en Camoens. - Men nu har De nok snart nok af mit lange Epistel! Lev vel min elskede kjære Søster! De forstaaer mit Hjerte og min broderlige Tanke for Dem.

H. C. Andersen.

[Udskrift]

Frøken Henriette Wulff

i Lisabon

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost