Dato: 25. december 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Henrik Stampe
Sprog: dansk.

En Efterskrift!

Juledag

Da jeg fik Dit Brev, fik jeg eet til - et Brev fra hende; forstaaer Du hvad det vil sige! saa langt, saa ærligt, det er et Hjerte, trofast og udholdende! og hvad stod der Spørger Du? Drøm en smuk Drøm og Du veed hvad Brevet fortæller! - O, hvor det er tungt at gaa ene i Verden, uden at kunne meddele sig, at søge, uden at finde! - dog hvorfor fortæller jeg Dig alt dette og det i et Brev der gaaer med Leilighed! mit Hjertes Mysterier burde kun dykke frem i Digte! Brænd derfor denne Udgydelse! Guds Fred og Glæde over Dig!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 6, 34)