H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Wulff til H.C. Andersen 6. januar 1844

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 6. januar 1844
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 108. Fra Henriette Wulff.

Lissabon d. 6t Januar 1844.

Til Andersen.

Endskjøndt jeg endnu ikke har seet nogle Ord fra Dem gode kjære Andersen, saa skriver jeg Dem dog til i Dag, da jeg errindrer, hvor ofte De har sendt mig Soelskin og Varme, naar De havde det godt i et dejligt Clima, nu er touren til mig at gjengjelde det, og hvor lykkelig vilde jeg være kunde jeg ret levende gjøre Dem deelagtig i al det Gode der nu bli­ver mig til Deel! I Dag er det bogstavelig det skjønne Vejer der giver mig en uimodstaaelig Lyst til at tale lidt med Dem; see mig her kjære Ander­sen siddende ved mit Skriverbord ved det aabne Vindue, hvor ind af der strømmer en mild varm Luft, let og behagelig. Paa mit Thermometer her i Skyggen er 13 Grader; seer jeg ud af Vinduet tilHøjre da ligger Tajo'ender med sine klare blaa Bølger, og vugger en Mængde Skibe, Store og Smaa, der alle flagrer i Dag, Helligtrekongedag, det er stor Fest, Klokkerne ringe Himlen er saa blaa, Fuglene synge! ja jeg maae sige som en Digter , jeg holder meget af, »det er Noget man maae see, det kan ikke beskrives«!1528) Og jeg haaber ogsaa at samme kjære Digter engang skal kjende dette Clima, og besøge Portugal og Spanien.1529) Troer De ikke nok De kommer her engang? I Dag har jeg just talt meget med Jorge om Dem, og han siger De maae endelig komme og see hans Fædreland. Hvor ofte kjære Ander­sen har jeg ikke tænkt paa Dem, og ønsket Deres Talent til at meddele Andre af hvad der er mødt mig, hvad jeg har seet; thi virkelig har jeg allerede samlet et herligt Forraad, af skjønne Indtryk, som ogsaa naar jeg tænker paa min Sørejse herhid, af frygtelige Scener, der nu, de ere lykkeligt overstandne, have en egen Tillokkelse, naar jeg tænker tilbage paa dem. Hvor ofte maae jeg ikke tænke paa de Ord De skrev mig til: »De begynder et smukt Eventyr!« Ja virkelig er det ofte for mig som et Eventyr! Da jeg Juledag plukkede Roser i en dejlig Have udenfor Lissabon, hørte Nattergalen slaae, og saae fra en Pavillon, hvor Alt var med østerlandsk Pragt, ned i en Dal, hvor de gik og pløjede Jorden med 6 hvide Oxer, Fuglene fløj bag Plougen for at plukke Indsekterne op, og sang saa lystig derved, i Haven omkring mig duftede Oranger og Tange­riner, de yndige Tangeriner, da troede jeg næsten jeg drømte, eller det var et Eventyr. Naturen er skjøn, meget skjøn her, og hvad vil jeg da sige naar Foraaret nærmer sig, naar Jorden er bedækket med Blomster; jeg glæder mig ret dertil, thi jeg elsker Naturen meer end nogensinde; hvor vilde en Vinter her ogsaa gjøre Dem godt; paa mig har den første Maaned allerede gjordt Underværker, hvad min Helbred angaaer, jeg føler mig saa frisk og let som havde jeg ikke det dumme Lægem at slæbe paa. Jeg ønsker ret at kunde sende Dem, hvad der i dette Øjeblik staaer for mig paa mit Bord, en lille Vase med de yndigste friske Blomster, hvide Roser og Helliotroper, og en Kurv med Tangeriner; kjender De den Frugt? jeg troer ikke man har den i Italien. Det er en Art Oranger, meget min­dre, meget mere aromatiske i Smagen og finere i Lugten, de ere meget mere afholdte her end Oranger, da her er færre af dem. - Ja det er i det Hele et dejligt Land kjære Andersen! Vor Herre har gjordt saa usigeligt meget for det; Naar han vilde give det en god Regjering, gode Institu­tioner, da kunde det blive Perlen af Lande - men som det nu er - stak­kels Portugal! Jeg har aldrig gjordt mig idee om, at et Land kunde i d l9d Aarhundrede være saa langt tilbage, som dette, i saa mange Hen­seender, og naar jeg tænker paa Danmark, naar jeg daglig sammenligner vores Regjering med denne , Folkets Standpunkt her, med det danske Folks, Embedsmændenes Forhold og Handlemaade - ja ved Gud Ander­sen, da forekommer mig Danmarks Stilling og Regjering at være fuld­kommen!

- Og mit Hjerte bløder ofte naar jeg seer himmelraabende Uret­færdigheder. Havde dette Land og dette Folk med sine ypperlige naturlige Anlæg blodt halv saa god en Styrelse som vores, da kunde det blive her­ligt, og Folket lykkeligt. - Men det er sand[t] kjære Andersen, her er jeg kommet ind paa et Gebeet, der ingen synderlig interesse har for Dem, og jeg vil skynde mig at komme over paa et andet. - Jeg lovede Dem, at sige hvorledes Poesien havde det her, det bliver lidt vandskeligt for mig, da jeg endnu er svag i det Portugisiske, vel begynder jeg at tale det fornødne daglige - men Poesien er endnu vanskelig for mig at forstaae. Her er en Digter i Lissabon Garett ,1531) der har skrevet dejlige Ting, efter hvad jeg kan dømme af det man har oversadt for mig. Hans Bedste er et Digt »Dona Branca, ou a conquista do Algarve« i Smag af »Cid«. Men et lille Digt han har skrevet, kaldet »Saudades« det vil sige »sværmerisk Længsel« har især gjordt hans Berømmelse. Dette Digt skrev han for 3 Aar siden til en Moder, hvis Datter han havde bortført, og da hun havde født ham en lille Datter, døde hun! Dette Digt er Noget af det Yndigste man kan tænke sig - men det gjør jo ikke hans Synd god igjen. - Jeg seer ham hvær Dag her skraas over for mit Vindue, naar han om Morgenen kommer ud paa sin Balcon i Slaabrok, og Fess paa Hovedet, med sit store sorte Skjæk. Han seer meget smuk ud, men som Menneske har jeg hørt saa meget ondt om ham, at jeg altid seer paa ham, med en vis Skræk. Dette bliver ventelig det nærmeste Bekjendtskab jeg gjør med ham som Menneske, thi han kommer ikke de Steder jeg kommer, eller her i Huset, hvor ellers Alt Udmærket kommer, og ogsaa meget der ikke er udmærket, men Frue O'Neill1532) er meget stræng i saa Henseende, og Garett er ikke agtet. Som Digter haaber jeg at lære ham nøjere at kjende, for der troer jeg han er yndig i høj Grad. Men om ham og Flere skal jeg sige Dem en anden Gang. En Herre har lovet mig en lille Afhandling over, og Forteg­nelse paa portugisiske Digtere og deres Frembringelser og Alt det skal jo være for Dem! Smag for Poesie har man egentlig slet ikke her, og mindst for fædrelandsk. »Den finere portion«, som Oehlenschlæger siger,1533) skam­mer dem endogsaa ved at læse Portugisisk, og Damer læse aldrig Poesie af nogen Slags! Her - kjære Andersen, kan en Digter rigtignok med en ube­gribelig Sandhed sige, at han ikke er paaskjønnet, jo han er ikke engang læst. Her finder jeg det rigtignok ulønnende at skrive et Ord! Og dog hvor megen Stof er her just til at skrive til at blive begejstret! en Himmel, en Natur de meget maleriske Situationer - jo undertiden forekommer det mig, at jeg prosaiske lille Væsen er Digter, saa dejligt føler jeg, - men gjem­mer det vel for mig selv, thi ellers beskylde de mig her de kjære gode Mennesker for - hvad de kalde »romantisisme!« - Om hvorvidt de andre Muser ere yndede her, kan De læse hos Ida og Chr. - Men nu til Dem kjære Andersen, hvordan har De det? hvad skriver De? disse og mange flere Spørgsmaal haaber jeg at faae besvarede før De seer dette, thi med hvær Postdag venter jeg Brev fra Dem, og det forundrer mig, ikke allerede at have faaet fra Dem for længe siden. Hvordan gaaer det med Deres Følelser hiin Side Sundet?1534) Vedblive de endnu? Ja det faaer jeg jo ogsaa at vide med det Første. De kan troe Andersen det er ellers en besynderlig Følelse at vide saa lidt om sit Fædreland, som jeg veed, siden jeg forlod det. Men Gudskelov veed jeg at Ida og alle hendes, at Chr., De og mine faa Venner har det godt Alle, og saa er jeg glad, dog vil det more mig engang at høre lidt om Alt der hjemme i Norden. Her har jeg et kjært Hjem; De spaaede mig venlige milde Ansigter, og det er i højeste Grad gaaet i Opfyldelse, kjære Andersen; jeg lever jo i den elskeligste fortreffe­ligste Familie, og vil undertiden min Længsel efter Fædrelandet opstaae hos mig, da søger jeg strax at forjage den og ret levende at føle, hvor godt jeg har det, i det dejligste Clima af Verden, omringet af fortræffelige Men­nesker, der kun lade mig føle idel Godhed og Venlighed! Dagene gaae saa hurtige, om Morgenen med Arbejde, Skrivning, Læsning etc: saa prome­naden til Vogns og til Fods, saa Middagen og Aftenen, hvor Alle ere samlede og Familien forøget som oftest med Flere, meer eller mindre underholdende. Ofte er conversationen meget interessant om Aftenen, det kommer jo an paa hvem her kommer - dog altid føres den med Sydboens Liv og Lethed. ­

I Theatret her er jeg ikke ofte, Rossi Caccia1535) har jeg hørt, og finder hun synger fortreffeligt, ellers er den øvrige Trup, her er i Vinter daarlig, jeg troer den der i Kjøbh: er bedre, naar jeg untager prima donna, Decora­tionerne ere smukke, og Scenen der er saa umaadelig stor giver jo Rum til meget, men den er for stor for Menneskene og for de Mskelige Stemmer. Man bygger nu et Theater her for den portugisiske Comedie og Tragedie paa en meget smuk Plads Roseo1536) kaldet, dog er den Intet i Sammenlig­ning med en Plads ved Tajo - Tercio do Paço,1537) eller Børspladsen, det er mit Yndlings Sted her i Lissabon. Den er gandske regelmæssig, bebygget paa de tre Sider, den Fjerde er aaben til Tajo'en og en umaadelig stor Steentrappe føre ned til Floden i Midten en herlig Statue til Hest. At see den anden Side af Kysten fra denne Plads, er gandske herligt! Hvad der gjør Lissabon saa pittoresk i det Hele, er dens Beliggenhed paa Bjerge. Af det gamle berømte Jordskjelv1538) er her nu kun faa Spor tilbage; egent­lig kun en dejlig Ruin af en Kirke, der ligger meget højt, og strækker sine dristige Buer op mod Himlen.1539) Udenom Byen finder man destoværre mange friske Spor af Don Miguels Grusomheder, nedrevne og brændte Strækninger af Huse. Men hvor dejligt er det ikke ellers omkring Lissa­bon, min Glæde var stor i Gaar, jeg gjorde en rigtig landlig Kjøretour med Jozé, der nu er kommet tilbage fra Cadix. Da han kjender min Smag, der afviger lidt fra de portugisiske Damers, kjørte vi paa ret landlige eensomme Veje, men hvor det var saa mageløst dejligt, paa Siderne af Vejen Aloe'er saa kraftige og store, som jeg aldrig har seet dem, og i Masse; Orange Træerne prange i denne Tid med al sin modne Frugt, det er praktfuld i høj Grad, lidt længere borte de blaalige Olivenskove, og i Baggrunden Bjergene ved Cintra; undertiden, naar vi vare højt oppe saae man Tajo'en slynge sig, med Skibe der sejlede baade op og ned af den, og Alt det beskinnet af en Soel - ja en Soel, som De ingen idee har om, thi den har en egen Maade at skinne paa her, troer jeg. Derfor kom og see og føel selv! - Fra Jozé og Jorge har jeg mange Hilsner til Dem. Det er sandt, jeg har fundet her i en fransk Bog Deres »døende Barn« oversadt af Mar­mier1540) snart skal jeg sende den oversadt paa Portugisisk. - Tirsdag 16d Januar. Dette skal bort, kjære Andersen, og jeg skynder mig at slutte det; dette er et højst ufulstændigt Brev, men jeg har ikke Tid at skrive meer, og jeg vil dog gjerne sende det for at vise Dem, at jeg trofast tænker paa mine gamle gode Venner, og for at sige Dem, at De maa skrive mig meget til. Gid jeg snart hørte, at De havde det godt, skrev meget Smukt, etc. etc. De vil hilse fra mig Ingeborg og Louise og den gode Frue Lessøe. - Me­get havde jeg endnu at tale med Dem om, men man forlanger mit Brev for at sende det bort, derfor Lev vel kjære Andersen! I Morgen ventes Dampbaaden fra England, maaske bringer den mig Breve fra Norden! Hvor meget jeg er Dem hengiven veed De, tænk da ofte med Venskab paa Deres

Sorella.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost