H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen m.fl. til Jonna Stampe, f. Drewsen 25. januar 1844

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 25. januar 1844
Fra: H.C. Andersen, Henrik Stampe   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

25. Januar 1844

Du kjære elskelige Pige (vel stærkt)[kursivskrift er = Henrik Stampes tilføjelser]

Ja det klinger vel stærkt, men jeg maa sige det, som jeg elsker Dig vil ikke Du eller nogen saares! Min Tanke omslutter Dig og Dit Hiertes det Bedste, saa inderligt, saa trofast, jeg kan ikke selv forklare mig det! en saadan Følelse har jeg ikke før kjendt. Jeg sidder iaften med Dit kjære velsignede Brev for mig, det er alt fjerde Gang jeg har læst det igjennem, siden jeg fik det i Dag, det er saa ungdomsfriskt, sprunget ud af Hjertet! jeg maa skrive for at tale med Dig, dog imorgen vil jeg ikke sende det: liden Fugl kan have sjunget for smukt for Dig, naar Du vandrer imorgen i Solskin, at mine fattige Ord ikke klinge, som de virkeligt klinge i det de fødes, Overmorgen først skal disse Linier flyve til Dig! - Din Kjærlighed til Fanny rører mig, jeg skatter ret den velsignede Pige! hvor deiligt seer jeg ikke hendes Billede i Din Sjæl! siig hende at ogsaa jeg føler mig bundet til hende ved den Trofasthed hun viser Dig, siig at jeg har læst det i hendes Øine, lad hende kun see dette Brev, hvad jeg skriver til hende er jo kun Spøg og Narrestreger, men i dette Brev til Dig, som kun Du og hun seer, kan jeg lade mit Hjerte tale, hun vil her bedre forstaae mig, vide hvor jeg agter hende, hvor god jeg er hende, den velsignede Pige! "Hun bærer mere over med Dig" skriver Du, "end selv jeg har gjort!" - Maaskee? Men har hun havt de Prøver, som jeg, har hun været bundet som jeg, har hun maattet bøie sig under Forhold, som mine! O Jonna, jeg har lidt en Deel for Din Skyld, grædt mange Taarer, ikke sovet om Natten! Du veed ikke min Kamp; jeg er Dig god! bedøm mig ikke efter et almindeligt Maal, saa slaaer det ikke til! - jeg skriver ikke dette for at roses, for at vinde Din Tak, jeg har intet lidt eller gjort uden hvad jeg vilde hvad jeg maatte efter min Natur, hvad jeg i mig selv føler Belønning nok for; jeg har kun handlet for at nære min egen Tilfredshed! Du skylder mig ingen Taknemlighed! men bedre er jeg end mit Rygte, jeg er ikke den Egoist man troer om mig, ikke den Daare der idelig beskjæftiger sig med sig selv; - nok herom! min egen, min elskede Jonna!

- (vel stærkt, men det er det samme, det var Fuglens Ord, -- Tak for Solskin i Regnveir - Tak ogsaa hende, F[uglen].)

jeg holder saa uhyre af And. han er iaften saa umaadelig elskværdig, skiønt ikke ret glad; derimod / er jeg ellevild, men denne Pen er meget jammerlig. Husk altid paa den 24. Januar.

Hvad er det for noget Snak og Skriven ind i mine Breve; dog da jeg intet forstaar af det Hele eller denne Ellevildhed, saa lad staae; jeg har ellers lidt Feber; o hvor ogsaa jeg trænger til Solskin, til varmt, aandeligt mildt Veir, det kommer ikke; iaften synes jeg at være i mit Livs Oktober, jeg som ellers er et April-Barn! Igaar fik jeg et Brev fra Sverrig, som forstemte mig. Du har vel hørt mig nævne Comtesse Mathilde Bark i Skaane, een af de smukkeste unge Piger jeg har seet. - Hun gjorte for nogle Aar siden et stærk Indtryk paa mig, jeg troer næsten jeg kunde have forelsket mig i hende, men det skete ikke, en fattig Poet og en Grevinde - jeg reiste! Da jeg imidlertid 1840 vilde til Orienten skrev jeg Mathilde et lille Epistel, bad hende sende mig Brev i Rom, jeg turde ikke vente et saadant, der kom heller intet og flere Aar gik, hun blev forlovet med den belgiske Diplomat her ved Hoffet, jeg saae hende ikke. Den Aften Jenny Lind fik sin Serenade hos Nielsens og jeg vilde derud, mødte jeg i Hotellets Port Frøken Bock, der tilfældigviis fortalte at hun i 3 Aar havde et Brev til mig, som hun skulde have besørget til Rom for M. jeg blev ganske overrasket, men Jenny Lind opfyldte mig, da jeg om Natten kom hjem laae paa mit Bord Brevet fra M; jeg læste det ikke, min Tanke havde saa meget andet at omslutte; næste Morgen faldt det mig ikke ind, først Dagen efter læste jeg det venlige Brev, der havde fortjent et Svar, jeg ville før have blevet lykkelig. - Forlovelsen med Diplomaten blev hævet for et Aar siden, M levede stille i Skaane, jeg havde glemt Skjønheds Indtrykket, thi man maa mødes og forstaae hinanden for at elske! - Igaar fik jeg Brev at hun var død forrige Mandag, ung og blomstrende. Min smukke Rose i Skaane! - Jeg troer jeg skriver et lille Digt over hende og sender Moderen.

Lev nu vel kjære Jonna!

Torsdagmorgen den 25 Jan: 1844

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 37-38)