Dato: 25. februar 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 109. Fra H. C. Andersen.

Kjøbenhavn den 25 Februar 1844.

Med en lille Kasse der for nogen Tid siden sendtes fra Deres Broder, er fulgt mine »Eventyr«, samt et lille Epistel1541) hvori jeg udtalte min Tak for Deres kjære, velsignede Brev til mig! Igaar blev sagt at jeg i Dag kunde skrive et lignende, det vilde da flyve til de varme Lande! uh, hvor vi have det koldt! - Vinduerne ere aldeles tæt frosne skjøndt Kakkelovnen oser af Varme; udenfor stormer det, saa Folk staae stille ved hvert tredie Skridt og snurrer rundt for at finde Støtte. Hele Sundet er tillagt; to Skildvagter frosne ihjel paa Amager, og igaar kom en Mand paa Hospitalet for Kold­brand i Benene, som han havde faaet ved intet Nattehjem at have! - jo De sidder rigtignok godt, i Solskin og Orangeduft! - Hos vore Italienere1543) er der saa tomt at Entusiasterne maa have tre Kavaier paa og klappe i eet Væk for at holde Varme; paa det kongelige Theater gaaer det Bedre; et lille Stykke »Kongen drømmer« gjør stor Lykke; der er en evig Gjæt­ten paa hvem Forfatteren er, da det skal være politisk, man gjætter, tænk engang paa mig, paa Christian Winther, Hertz og Hødt1545) etc. etc. - det er Christian den anden, som i sit Fængsel paa Sønderborg drømmer sig tilbage i Bergen og i Kjøbenhavn hos Dyveke. Stykket ender med en smuk Scene mellem Christian den 2den og Christian den 3die, der besøger ham i Fængselet. Der udtaler sig i Stykket en stor Vrede mod den danske Adel; Dyveke siger eet Sted1546) ret pikant

- Alt hvad der er aandigt stort,
Det er den egentlige høie Adel!
De Andre, som kun have Vaabenmærket,
Dem kalder jeg med Ret: Skjoldholdere!
De bære Banneret jo kun for disse.
Som Konge kan jeg skabe nok af hine,
Jeg hænger Titler paa dem, overlader
Saa Skrædderen at gjøre Resten! ­-

en anden Replik, der beklappes lyder saa. Dyveke (Fru Heiberg) siger: Da jeg var lille og med Moder leved' - I Amsterdam, hvor man jo som Amphibier boer halv i Vandet,1547) gik vor Trappe ned I en Kanal; der sad jeg med mit Fartøi.
Og veed I hvad det var? Det var en Træsko!
Jeg kaldte den min lille, smukke Baad.
Da fik jeg høre om de høie Herrer,
Der ved hver Fest vandt større Rang og Tittel,
Jeg syntes om det og den næste Søndag
Lod ogsaa jeg min Træsko avancere
Fra Baad til Mudderpram, og næste Gang
Til Pæreskude, derpaa til et Fartøi,
Saa til Fregat, Tredækker, Admiralskab, -
­ Men altid var og blev det dog en Træsko!

Mad: Nielsens Fremstilling heri, som Sigbrith er noget af det meest eiendommelige jeg har seet. Forfatteren synes at være meget skandinavisk og kjæk i sine Livs Anskuelser. Dr: Robin1548) er blevet oversat og spillet, Nielsen er fortræffelig, men jeg synes dog der er noget ækelt i denne Drukkenskabs Scene; Deres Broder har nu ogsaa seet det hos os, og kan bedst udtale sig derom. Det seer heller ikke godt ud, naar Nielsen kaster Forklædningen at han da har det tilmalede Ansigt, som Doctor, hvidt og fedt, der gjør at Garrick seer meget styk ud; i Paris var det nok ander­ledes! - Et nyt Stykke af Hertz Amanda1549) er antaget, ligesaa en Opera: Kjøbenhavns Beleiring af Overskou til Musik af Rung.1550) - Dog nu har De nok faaet Historier i top Maal om Theatret, men jeg formoder at Deres Broder og Søster skrive om Alt andet, end om dette og saa ryster jeg min Posefuld ud derfra. En Novelle: Letsind og let Sind af Torkel Trane1551) roses; Fru Hauch har ogsaa givet os en ny Novelle1552) og Holst en Over­sættelse af det store franske Billedværk Napoleon.1553) Thorvaldsen har lavet et smukt Basrelief, der forestiller Fredens Genius1554) der lader Løven og Ørnen æde af een og samme Skaal! det er deiligt udført. Marstrand arbeider paa sin »holbergske Barselstue«.1555) Musikforeningen vil udgive Hartmanns Cantate for Weyse!1556) Constantin Hansen har gjort et sindrigt Tittelblad eller rettere Rammen om Portrættet; han viiste mig sit første Udkast, jeg syntes ikke derom, da der Intet var der bestemt antydede Weyse, det kunde ligesaa godt sættes om Donnizettis Portræt; han sagde mig da at han ikke ret kjendte Weyses Compositioner, jeg bad da om jeg maatte med Ord udkaste ham en Tegning[,] denne har han ganske fulgt og deiligt udført, det hedder ogsaa i Bladene om »Dybde og sindrig Tanke etc.« - Veyses Portræt er midt paa og Rammen saaledes. Nederst anty­des »Dybt Skoven bruser etc.« Man seer Havet og til Høiere en gam­mel Skov; til Venstre en Kjæmpehøi, hvor Harpen hælder sig til de store Stene; (Kjæmpeviserne); langs op af Bladet sees et rigt Løvværk og i dette Alferne fra Floribella1560) der smedde, ligeoverfor Alferne ved Kilden i Faruk; Moer Ludlam og Hr Peter med Bollen; Valentin der synger Serenade; Rosenborg Slot; Emmy Robsart der seer paa Leisters Pragt; den øverste Deel af Rammen er et stort Orgel omsvævet af Engle. Min skandinaviske Sang1566) er i denne Tid i Mode; naturligviis er den ogsaa sjunget i skandinavisk Forening1567) hvor jeg ikke er Medlem. Baronesse Stampe, der som De veed, boer i Weyses Værelser,1568) har hver Løverdagaften Italienerne1569) der at synge; jeg kan tænke at Weyse, dersom han gaaer igjen maa blive inderlig forfærdet ved i de Værelser hvor han componerede, nu lyder velske Sange og Donnizettis Compositioner; han skynder sig vist alt hvad han kan til Roeskilde igjen og fortryder Kjøben­havns Reisen i den natlige Time. Jeg har skrevet Texten til en Opera: Liden Kirsten,1570) Hartmann leverer Musikken. I Studenterforeningen har været en Forestilling1571) hvor min Ahasverus kom flygtende ind, da jeg holdt ham fangen i et Skab og piinte ham til at fortælle; mine »Lykkens Kalosker« benyttedes som Motiv til Handlingen; jeg var der ikke!1573) ­Øehlenschlægers Erik Glipping1574) giver ikke mere Huus. Corsaren1575) har allerede i et Par Maaneder været hjemme fra Paris og skriver sine Vitser. - Cetti og Hass1576) have faaet deres Afsked fra Theatret. Mod Anders Sandøe Ørsted har staaet et meget haardt Stykke i Fædrelandet,1577) da han ansees for tydsksindet. Øehlenschlæger holder Forelæsninger1578) over Tra­gedien, den romantiske Periode Schackspear og Calderon; han har skrevet et Digt til Maleren Gärtner med stærke Udtryk:1579)

»Din Farve Gertner

! nær jeg seer

Ved store Thorvalds Form i Leer!« etc.

Fra Ingeborg og Fru Lessøe har jeg mange Taksigelser for at De huske dem! Ingeborg taler tidt og kjærligt om Dem. Forleden spurgte Christian Winter meget til Deres Befindende. Naar jeg nu seer Deres Brevdue igjen da haaber jeg at her ogsaa er lidt Solskin og grønne Knoppe, der jo altid springe ud, om ikke af Varme, saa af Vane. Deres Broder Christian er inderlig elskværdig, dog det veed De nok; fra Henrik mange Hilsener, han er Dem trofast broderligt sindet, taler saa godt om Dem.

Lev vel! Broderen.

[I Marginen paa 2. Side:] Mange kjærlige Hilsener til den fortræffelige Jozé - Gud veed det, men jeg kommer vel nok til Lisabon.

[Udskrift]

Frøken Henriette Wulff

i Lissabon.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost