H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Ferdinand Emil Hundrup 31. oktober 1826

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Rigsarkivet

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 31. oktober 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Ferdinand Emil Hundrup
Sprog: dansk.

[31. Oktober 1826]

S.T. Hr. Emil Hundrup. Discipel i den lærde Skole i Slagelse. ved Godhed.

Kære Emil.

Du faaer kun et par Linier i Dag, dog disse skal du have, da jeg ikke kan lade Ester komme til Slagelse uden at have et Brev til dig. - Længe har jeg ventet et Brev fra dig, men maaskee du ikke længer bryder dig om mit Venskab? - O Emil jeg er et ulykkeligt Væsen, duer til Intet, bliver til Intet og ender med Fortvivlelse. Collin har jeg ærligt sagt alt, men den kjære gode Mand har Medlidenhed med mig og trøster, men jeg kjender mig selv nu for godt og seer bedre end før, Verden og Alt omkring mig. O gid jeg kunde begynde Livet igjen forfra! Lev vel! vi sees sikkert aldrig, idet mindste seer du mig ikke som et lykkeligt Menneske. O Emil læs aldrig Digterne, den drømme Verden du finder hos dem er ingenstæder i Verden. Gid min Fader havde brændt enhver Bog for mig og tvungen mig til at sye Sko saa havde jeg aldrig blevet gal, aldrig kommen i den Stilling at skuffe mine Velgjørere. Du har nok i et af dine Breve talt om mig til Hr. Rectoren, - men tjen mig i, naar du skriver ham til aldrig at nævne mig; - Men lev nu vel, gid at du med Ro i Sjælen maa kunne gaa en lykkelig Fremtid i Møde. Hils vore fælleds Venner

fra din tro Ven Andersen.

ihast

Tekst fra: H. C. Andersen og hans Rektor.

Helsingoer den 31 Oct. 26.

Kjære Emil

Nu faaer kun et par Linier i Dag, dog disse skal du have, da jeg ikke kan lade Ester komme til Slagelse uden at have et Brev til dig. - Længe har jeg ventet et Brev fra dig, men maaskee du ikke længer bryder dig om, mit Venskab? - O Emil jeg er et ulykkeligt Væsen, duer til Intet, bliver til Intet og ender - med Fortvivlelse. Collin har jeg ærligt sagt alt, men den kjære gode Mand har Medlidenhed med mig og trøster, men jeg kjender mig selv nu for godt og seer bedre end før, Verden og Alt omkring mig. 0 gid jeg kunde begynde Livet igjen forfra! Levvel! vi sees sikkert aldrig, idet mindste seer du mig, ikke som, et lykkelig Menneske. O Emil læs aldrig Digterne, den drømme Verden du finder hos dem er ingenstæder i Verden. Gid min Fader bavde brændt enhver Bog for mig og tvungen mig til at sye Sko saa havde jeg aldrig blevet gal, aldrig kommen i den Stilling at skuffe mine Velgjørere.

Du, har nok i et af dine Breve talt, om mig til Hr. Rectoren, - men tjen mig i, naar du skriver ham til aldrig at nævne mig; Men nu lev vel, gid at du med Ro i Sjælen maa kunne gaa en lykkelig Fremtid i Møde. Hils vore fælleds Venner fra din tro Ven

Andersen

ihast.

Udskrift: S. T. Hr. Emil Hundrop Discipel i den lærde Skole i Slagelse.

Ved Godhed.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter