H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. 26. november 1826

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: kjærlighed

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. november 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Kjære faderlige Velgjører!

Hvormegen Utilfredshed og Uleilighed forskaffer jeg Dem ikke, men o Gud, det er nu saaledes Tingenes Gang, jeg kan ikke gjøre derfor, og De vil jo ei at jeg skal blive ulykkelig. - I den sidste Tid har jeg ofte været ueens med mig selv, om jeg skulde skrive Dem til, da det begyndte at gaae bedre paa Skolen og Meisling yttrede mindre Uvillie; næsten troede jeg, at nogle Linier fra Dem havde bevirket denne Forandring, men jeg vilde dog ikke sende Dem et Brev før, da Maaneden nu snart er ude, at jeg kunde tillige levere Dem mine Characktere for denne Maaned. I Aftes fik, som De veed, Rectoren Deres Brev; imorges kom han ned til mig paa mit Værelse og sagde mig det; han er meget forbittret paa mig og han spurgte: "Hvorledes jeg havde kunne yttre Mismod, kunne klage for Dem; hvem der havde sagt Dem Noget om mig osv.", o tilgiv mig Velgjører, jeg kan næsten ikke ordne Dem mit Brev rigtig, jeg vilde sige saa meget, men i Aften gjærer Blodet i mig, men jeg maa skrive, Rectoren har paalagt mig det; han vil at jeg skal spørge Dem: "om De vil, da mit Qvartal er betalt ham forud, at jeg skal blive i hans Huus dette ud, eller om han skal tilbagebetale hvad der er betalt fra nu af og til 27 Januar; thi længere end i dette Qvartal kan jeg ikke være der i Huset." - Velgjører slaaer ogsaa De Haanden af mig? - Er da nu det Øieblik, jeg altid frygtede for? - Jeg indseer nu Feilen paa min Side, jeg burde aldrig have yttret Mismod i mine Breve, først naar M skrev til Dem, at han var utilfreds med mig, først da burde jeg skrive noget; men De kjender min svage Charakteer, jeg har sagt Dem hvad M sagde til mig, og er det ikke naturlig at jeg maatte blive inderlig bedrøvet; Tanken om at forlade Studeringerne bringer mig til Fortvivlelse og da nu De er min eneste Støtte og mit Hjerte hænger ved Dem saa har jeg hjerteligt sagt Dem hvorledes Alt gaaer. De veed selv at jeg har aldrig yttret at M gjorde mig Uret; jeg har troet hans Ord og derfor sagt Dem at jeg ikke duede til Noget og i min Fortvivlelse bedet Dem tage mig bort, kun at De ikke slog Haanden af mig. Dem, Fru Wulff og Guldberg i Odense, ere de eneste som have læst i min Sjæl, fordi min Tillid og Kjærlighed er udrokkelig til Dem; for ingen Anden har jeg yttret Noget; og at det er Sandhed, enhver af mine Ord, dertil er Gud mit Vidne. Men jeg burde tie; rolig vente paa Forsynets Bestemmelse. Meisling troer at det er mig der har foranlediget Deres Brev, som det jo ogsaa i Grunden er, og vilde at jeg skulde sige hvorfra De vidste det, thi mismodig kunde han ei vide hvorfor jeg havde været; da jeg jo nok vidste han Intet havde imod mig.- Især var han vred for den Anbefaling han havde givet for mig, da han havde gjort det af Godhed. - O Gud alt er da ude! - De indseer nok at naar jeg ikke kan blive i Huset, saa kan jeg heller ikke i Skolen, o for Guds Skyld slaae ei Haanden af mig, jeg vil, hvad De vil! - er der dog ikke Muelighed i, at jeg kan faae privat Underviisning, Kosten faaer jeg nok, og den Pengesum, som spares, kan da bidrage til at betale en Lærer, at jeg vil være flittig er naturlig, mit Liv staaer jo paa Spil, om to Aar maa jeg være Student og ikke med Skam; frygt ikke for, at jeg vil adspreddes inde i Byen, jeg veed jo nu hvorledes det bør være, Dag for Dag skal jeg hænge i Bogen, kun Søndagaften skal være mit eneste Hvilepunkt; - o Gud hjælp mig dersom De kan, gjør mig ikke ulykkelig; eller veed De en privat Lærer paa Landet, det er det samme hvor, kun at han vil hjælpe mig frem; det er just ikke behageligt at komme tilbage til en Skole man har forladt, og mueligt kunde Lærerne fatte Uvillie, men dog, er der ikke andet for, saa gaaer jeg gjerne til Slagelse, et par Linier fra Dem vilde sikkert vække Qvistgaards Interesse, men jeg vil i Alt, som De, og kan jeg ikke studere, o saa lad mig dog ikke overlades til den vide Verden, jeg veed ingen Uvei, der er Intet jeg kan gribe til, Ingen jeg kan vente Interesse hos o De seer, De veed min Stilling, mine Følelser, for Cristus Skyld vær mig dog en Fader i Liv og Alt vil jeg være Deres. Vær Dag er det Postdag, vær Dag vil jeg vente Brev fra Dem, men kjære, gode Velgjører, skriv ikke mere Meisling til, thi han bliver da mere vred paa mig og hvorledes jeg da maa have det, kan De nok vide. - Siig mig naar De skriver, hvad jeg skal svare Rectoren, - giv mig Haab dersom der er noget; og i hvad der endog maa skee, lad det skee ret snart, kun forlad mig ikke, - forlad mig ikke. - Lev vel! jeg kan ikke skrive mere i Aften, Tanker om min Fremtid knuger mig til Jorden. Lev vel! lev vel! fat ikke Uvillie imod mig! - Gud lever og vil lønne Dem.

Deres evig taknemlige Andersen.

Helsingøer, Løverdagaften den (26) November 1826.-

Tekst fra: H. C. Andersen og hans Rektor.