Dato: 25. marts 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludwig Lenz
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 25 Marts 1844.

Kjære Ven!

Igaar Aftes er Thorvaldsen pludseligt død i Theatret. Jeg skriver hurtigst muligt, men paa Dansk, da kan jeg bedre fortælle det; i Hamburg er der Folk nok, som kunne oversætte det.

De begriber ikke, hvor jeg er rystet ved dette uventede Dødsfald! Jeg spiste igaar Middags med ham hos Baronesse Stampe; foruden Familien der og jeg var der OehlenschIæger, Botanikeren Schouw og den unge Maler Constantin Hansen, der skal levere Malerier til det Thorvaldsenske Museum. Thorvaldsen var, som De veed, ikke meget talende; det var derfor ganske eget igaar ved Bordet at høre ham fortælle Anecdoter og tale om flere Ting, der havde staaet i Aviserne; han var meget oprømt og høist elskværdig; jeg sad ved Siden af ham og drømte ikke om, at om en Time var han blandt de Døde. Han spurgte Oehlensclæger, om han vilde følge med i Theatret, hvor man gav for første Gang »Griseldis«. Oehlenschlæger havde ikke Lyst. Thorvaldsen spurgte mig, om jeg gik, og jeg gav ligeledes Nei, da jeg hele Dagen havde følt mig saa sygeligt forstemt. Vi vare sammen til henimod Klokken sex, saa gik han i Theatret, og der, under Ouverturen, reiste han sig op for at gjøre Plads for en Herre, der skulde ham forbi; Thorvaldsen satte sig igjen og bøiede i det samme Hovedet tilbage; man troede, han var besvimet, og bragte Vand at stænke ham med; men da han syntes død, blev han baaren ud; Digteren H.P. Holst var en af de Første, som greb den Døde; han blev bragt ud, Læger bleve hentede; men han var aldeles død. Flere af Tilskuerne gik bort, ledede af en naturlig veemodig Følelse. Jeg var lige fra Middagsbordet gaaet til mit Hjem, hvor jeg ene tilbragte Aftenen og hørte slet Intet derom, før imorges. Bournonville kom meget angreben og sagde mig det. Jeg løb strax over i Thorvaldsens Bolig. I Salen var Committee-Forsamling i Anledning af hans Død; i Soveværelset var der en Deel fremmede Mennesker, der stod om Sengen, hvor den Døde laae; Baronesse Stampe, der sandeligt har viist ham en datterlig Følelse, og som for faa Dage siden har mistet sin eneste, kjære Søster (Fru Schouw), sad ved Fødderne! Der saae uhyggeligt ud derinde med det vaade Gulv af Snee, Folk havde bragt ind, og den graae Luft ude. Jeg var rystet og bevæget! Endnu igaar, før han gik til Middagsbordet hos Baron Stampes, arbeidede han paa Luthers Statue; denne er altsaa hans sidste, ufuldførte Værk! Igaar holdt jeg hans varme Haand i min; igaar, en halv time før sin Død, sagde han til Oehlenschlæger: »Mit Basrelief »Poesiens Genius« skal jeg gjøre til en Medaille til Dig!« Det er smukt, at disse Ord have omtrent været de sidste, han talte til Oehlenschlæger.

Det er kun nogle Dage, siden jeg i Anledning af Deres Skrivelse om Thorvaldsens Biographie for Deres »Zeitgenossen«, gik hjem til ham, spurgte ham om Et og Andet angaaende Biographien og vist ham den Prøve, De har sendt mig med Lizt's Billede; jeg bad Thorvaldsen selv at vælge mellem de mange Portraiter, der ere af ham, et, som meest liigt og bedst givet. Han erklærede da, at et mindre Portrait, en tegning, som Gertner her har gjort, var det fortinligste; men da en saadan maaske blev Dem for dyr, og De rimeligviis kun vil have et Kobberstik eller et Steentryk, anbefalede han paa det bestemteste et Portrait, malet af Begas og stukket af Amsler i München. Jeg veed ikke, om De nu vil vælge dette, eller jeg skal tale med Gertner, hvad Priis han forlanger for en Copie af sin Tegning.

[Slutningen mangler].

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost