H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. Marts 1827

Hop forbi menu og nyheder

Dato: Marts 1827
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

[Marts 1827]

Kjære gode Velgjører

At De ret inderlig tager Deel i mit Vel og Vee har De allerede givet mig Prøver paa, og jeg tør haabe at Deres Godhed ikke er mindre for mig nu, end da De første Gang ragte mig Haanden. Den sygelig Klynken og undertiden vel hæftige Brusen i mine Breve har ikke stødt Dem fra mig,: "siig mig kun Alt hvad der ligger paa Hjertet," har De muntligt sagt mig flere Gange, men dog er det mig tungt at gjøre Brug af Deres Godhed, som saalet kunde blive misbrugt. - Frygt ikke for at jeg i Dag vil plage Dem med de sædvanlige Klager, nei jeg vil roelig men ret af Hjertet tale med Dem. - Lad ikke Brevets Længde skræmme Dem, læs Alt med Deres sædvanlige Godhed for mig. - Det er en Tid siden jeg skrev sidst, og endnu længere siden jeg ret sagde Dem hvorledes jeg har det. - Urigtigt er det jo dog ikke at jeg ret ærlig siger Dem min Stilling? Det var vel langt bedre om det skede muntligt, thi Papiret forekommer mig næsten, som en tredie Mand, man maa veie sine Udtryk for, men Dem kjære Velgjører tør jeg nok betro mig til; jeg vover Intet, men om jeg taug, tabte muelig Alt. - Siden De skrev M til har han ikke skjældet saaledes, som før; men hans Kulde imod mig synes daglig at tiltage; Helsingør er et dyrt Levested, og Alt bliver derfor mere og mere indskrænket. - Hver Middag sidder jeg paa Skolen og læser ind til Undervisningen begynder om Eftermiddagen, for at der kan spares med at lægge Brænde i min Kakkelovn. - Hver Aften faaer jeg 5 Stykker Brænde, mit Værelse er temmeligt høit, Kakkelovnen stoer saa at de 3 Stykker er halv udbrændt naar Klokken er lidt over fem og jeg kommer paa mit Værelse, med de 2 andre Stykker holder jeg det ikke ud i denne Kulde til Klokken 9 og mere kan jeg ikke faae; undertiden liste vel Pigerne et par Stykker til mig, men det kan ei skee hver Aften, og saaledes maatte jeg forleden lidt over 9 søge Sengen. - Dog det kunde saa være, naar jeg dog saa et venligt Ansigt, men Intet er sjældnere. - Nu i Søndags blev der lagt i min Kakkelovn Klokken sex om Morgenen men da den gik til 9 var næsten Alt ude og jeg bad derfor Pigen sige til ham om nogle Stykker Brænde, da jeg hele Formiddagen blev paa mit Værelse, jeg fik vel tre Stykker, men da vi sadde ved Middagsbordet, hele Familien, samt den nye Lærer i Hebraisk og dennes Broder, og der blev talt om Logi og deslige, vendte M sig til mig og sagde at jeg i Dag havde forlangt til min Kakkelovn, men at han ei kunde staae ved det, for den Betaling han havde for mig, at man i Byen gav saa, og saa meget for Middagsmad men jeg for Alt, kun 200 Rdlr og at han leed Tab nok ved at have mig. - Hvor smerteligt dette maatte være for mig, indseer De nok kjære Velgjører, og hvorledes hans Stemning, da han anseer mig for en Byrde, maa være imod mig er tydelig nok. Og sandelig jeg har alt her saa indskrænket som mueligt, lever saa yderst tarveligt og føier mig i Alt efter Omstændighederne. - Siden Huusjomfruen tog bort, tager man sig næsten slet ikke af mit Smule Tøi; aldrig kommer jeg om Søndagaften et Øieblik op i Stuen naar Nogen er der, og ved Middagsbordet taler han næsten aldrig til mig. - Hvorledes Tingene gaae paa Skolen, har De seet af mine Charakterer, der alle ere gode, paa Græsk og Latin nær, men disse ere de vigtigste 2 Ting som næsten gjør hele Udslaget til Artium og de følgende Examiner. De veed, at jeg har betydelig bedret mig i Mathematik og i Hebraisk yttrer den nye Lærer særdeles megen Tilfredshed med mig og endnu har jeg særdeles gode Characterer (Megetgodt og Udmærketgodt.) hos ham; De veed, at Hebraisk gjorte mig engang noget modløs, men nu frygter jeg ikke derfor, da jeg næsten med et, har faaet et bedre Greb derpaa; mon det samme ikke kunde blive Tilfældet med Græsk og Latin? - O kjære Velgjører, jeg maa forsøge at gjøre Dem mine Ideer tydelige, det er ikke øieblikkelig Lidenskab der bringer mig til at skrive, jeg har overveiet Alt, kun ikke Følgerne, om De tabte Taalmodigheden med mig, thi jeg stoler af min hele Sjæl paa Dem. - Meislings Maade at læse med os er, at de ældre i Classen ved hans Hjælp gjennemgaae høit Classikerne, hele Timen anvendes dertil og først de sidste Timer om Maaneden hører M os hist og her. - Der bliver saaledes et temmeligt stort Pensum hver Aften at gjennemgaae, enkelte Stæder erindrer jeg da ikke, kan ikke hjælpe mig ud af, og ved Maanedens Slutning blive disse flere; kommer nu Tiden, at han vil høre og jeg standser, da bliver han heftig og ingen bliver lettere bragt mere ud af det end jeg. - Alt dette veed De, og jeg vil derfor hellerikke opholde Dem ved Tale herom. - I min Skoletid har jeg allerede læst mere end det man i Græsk og Latin forlanger til Artium, men jeg kan ei meget deraf og dog tør jeg nok sige, at jeg ikke har været uden Flid; jeg har endnu over halvandet Aar for mig, før jeg skal aflægge Regnskab, men Tiden løber hurtig, staaer jeg nu ved Maalet, og M ikke kan dimitere mig saa er Alt tabt for mig, De kan ikke og bør ikke gjøre noget mere for mig og jeg bliver da grændsesløs ulykkelig; antager jeg nu at M dimiterer mig og jeg faaer en daarlig Characteer, da seer det ogsaa mørkt ud for mig; jeg har jo Intet; kan allene existere ved mine Medmenneskers Interesse og Godhed, og hvor kan en daarlig Student vente den; jeg maa ved Regents og Legater staae tilbage for de langt dueligere, ved Informationer seer man ogsaa hen til Candidatens Characteer ved Artium, og hvad bliver der da for mig,? Hvorledes har jeg da gjengjældt Deres, kjære Velgjører, og andres Godhed for mig? I et lille Land, som Dannemark, hvor de Studerendes Antal er saa stort kan man ikke tage sig uden af de flinke og duelige og hvad vil der da blive for mig især, naar jeg har skuffet den første Tillid man havde til mig? - Endnu er der Tid; alt kan, med Guds Hjælp, endnu ende godt og da jeg er saa lykkelig, at min Velgjører tillige føler varmt og inderlig for mig, at De ikke tænker paa det personlige Forhold og Afstanden mellem os saa vil jeg ogsaa lette mit Hjerte og uden Frygt tale med Dem om mit Vel og Vee. - De har sagt mig, at blev min Stilling hernede, alfor utaalelig, vilde De sørge for, at jeg igjen kunne komme tilbage til Slagelse; herved vandt jeg, naturligviis, særdeles meget, i henseende til den huuslige Omgang og det daglige Liv, men dette bliver jo, paa en Maade, kun en Bisag med Hensyn til min hele Fremtid; at gaae fra Skole til Skole er ikke godt og jeg er bleven noget ængstelig derfor; Lærerne her i Helsingør ere alle saa humane og venlige at de staae meget fremfor de i Slagelse; jeg har før nævnet Dem den mathematiske Lærer dernede, som tidt har gjort mig mismodig, den nye Overlærer hører jeg skal være meget pedantisk med sin Græsk; jeg vil nu tænke mig det værste, at man ikke tog sig synderlig af mig, at Een satte sig imod min Dimition, saa var min Stilling der næsten endnu værre end den er og kunde blive her. - Derfor griber jeg høist ugjerne til dette Middel, men at forblive rolig, ganske pasiv at lade den ene Dag svinde efter den anden, kan jeg ikke, naar jeg tydelig forudseer at det ikke ender godt, jeg bør det ikke engang da jeg uden Frygt kan betroe mig til Dem. - I Mandags bragte jeg min hebraiske Lærer en Bog (Dagen forud havde han hørt Ms Ord til mig, som De veed) han spurgte mig om min Stilling, talte ret hjertelig med mig, men jeg har givet

[Slutningen af brevet mangler] .

Tekst fra: H. C. Andersen og hans Rektor.