H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. 1. maj 1844

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 1. maj 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 1 Mai 1844.

De tillader mig at jeg udtaler mig for Dem i Anledning af den mig meddeelte heibergske Forkastelse af mit Stykke. Ved Indleverelsen yttrede jeg for Dem, at det var mit Ønske, at det indsendtes under det forrige Mærke, eftersom Heiberg da, om han endogsaa var forvisset om at jeg var Forfatteren, dog, efter sin seneste Bedømmelse af mit Talent, vilde af Klogskab ikke ganske forkaste, hvad der ikke var forkasteligt; - eller og at sætte mit Navn under dette Arbeide, som jeg var overtydet om han vilde gjenkjende mig i og da, naar ingen Hensyn bandt ham, ganske vist forkaste; De sagde da, at om Heiberg forkastede dette Arbeide, vilde det alligevel meget godt kunde blive opført, det var skeet med flere Stykker. Denne Yttring bestemte mig at indlevere det uden Navn og Mærke, jeg udtalte det tydeligt, og De vil erindre det. Nu er Stykket forkastet af Heiberg og af Deres Ord i Aften var det mig klart at jeg kunde betragte det som almindeligt forkastet! Det har overrasket mig! Hvad er det nu Heiberg skriver! han sammenstiller det ideligt med sin "Syvsoverdag", og paa det Theater hvor den ikke vandt Bifald maa mit Stykke ikke komme! Men hvilke Grunde fremfører han? De vil ved at gjennemlæse dem see en Tomhed, en Mangel paa sande Grunde, der maa overraske Dem. Han siger at i Syvsoverdag gaae de Handlende over i historiske Personer uden at Individualiteten forandres, her derimod er det "Misgreb", at den handlende Person bliver en anden, end den han er; det skal han! det maa han! han ønsker sig ind i en anden Personlighed end hans egen er og troer der at gribe Lykken men føler da just hvor meget han har tabt ved Ønskets Opfyldelse! Det er ingen "Tanke og Phantasie-Forvirring", som Heiberg her beskylder mig for, nei hos ham er en Eensidighed, en Lyst til at drage mit Drama aldeles i slavisk Sammenpassen med hans! Det skal det ikke.- Det er forunderligt at Heiberg kan nedskrive saadant, som at det er taabligt at lade, "en Skovfoged føle og tænke, som Ewald!" ja, det kan en Skovfoged, mangen en Mand der ikke har skrevet og ladet trykke et Ord, kan være i sit Indre, en Digter saa stor som Evald, som Heiberg selv. Hvad "uværdigt" er der i at en Skovfogeds Sjæl gaaer over i Evald? Og just dette fremhæver Heiberg; og sæt endogsaa at denne Skovfoged var en langt mindre begavet og ædel Natur, end jeg har fremstillet ham, det var dog Sandhed i Digtningen at han blev den danske Evald, naar de aandige Kræfter, (dem der ligger i Lykkens Perle) tillod det og han kunde fatte Ønsket at være ham. - Den næste Indvending er om at indføre Schønheider; her kan jo Navnet forandres; hvad Fremstillingen af ham angaaer, da er denne historisk og kan findes i Olsens Bog om Ewald. Og her ere alle Indvendinger, herved forkastes mit Arbeide, intet er anført mod dets dramatiske Værd; der er endogsaa indrømmet Routine hos Forfatteren. Heiberg veed, jeg er Forfatteren og derfor vil han forstøde mig og al min Virksomhed for Scenen, eller ogsaa Kjærlighed til hans eget Drama, der ikke behagede, Frygt for at faae det sammenstillet med et andet, bringer ham til at være imod dette Stykke; hans Følelse har ikke tilladt ham at skrive med faae Ord, at det ikke fandtes skikket til Antagelse, han har maatte ligesom give Grunde for dets Forkastelse og givet dem saa tomme, at det kan oprøre mig i mit Inderste! - Deres Meddelelse til mig er privat, som Faderens til Sønnen, jeg kan ikke svare, ikke skrive, ikke modbevise, Ingen kan det, uden De; og kun om De er gjennemtrængt af den Erkjendelse, som jeg, "her er det ikke Digterarbeidet ganske der leder Heiberg, det er enten Hensyn til mig, eller til ham selv!" - Mit Arbeide er ikke forkasteligt! Der er gaaet tunge Søer over mig, jeg har snart ikke Udholdenhed mere! i hvor aaben min Sjæl kan ligge for Dem, den har dog sine sammenklistrede Blade, der er mere nedskrevet til at fortvivle over end De troer; jeg stoler snart hverken paa Gud eller mig selv - hvorledes Menneskene dømme mig, hvad jeg har at vente, vil jeg leve, veed jeg for godt! - Raad mig hvis De kan, men anseer De virkeligt Heibergs Dom for motiveret, Stykket, som De sagde - forkastet! - saa send mig det! vi tale ikke mere derom! Lad Alt gaae som det vil!

Deres sønlig hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus