H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Johan Ludvig Heiberg 3. maj 1844

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 3. maj 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Johan Ludvig Heiberg
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 3 Mai 1844

Da De og Flere i den sidste Tid omtalte mig som den anonyme Forfatter til: Dramaet Kongen drømmer, vakte denne Omtale Lyst hos mig ogsaa engang at forsøge paa, at optræde anonym med et dramatisk Arbeide. Imidlertid var den Idee, som jeg vilde behandle, og af hvilken jeg var ganske opfyldt, saa beslægtet med mine "Eventyr", at jeg maatte frygte for let at blive kjendt, og det især af Dem, i dette Tilfælde, jeg tilstaaer Dem det aabent, ventede jeg at en saadan Gjenkjendelse vilde virke ind paa Deres Dom, thi i den sidste Tid har De bedømt mig meget haardt, stedse fremhævet kun mine Feil; dog, da Arbeidet var fuldført, De ansee nu min Yttring for latterlig Egoisme, men jeg vil ikke skamme mig ved min Overbeviisning, fandt jeg at om De endog med Grund kunde indvende imod meget deri, De dog ikke kunde eller vilde forkaste det. Jeg hører nu at det er aldeles forkastet af D e m. Det har overrasket mig! Ved et Par Leiligheder hvor Deres Muse ret henrev mig, følte jeg, efter min Natur, en inderlig Trang til at nærme mig Dem; det uvenlige Forhold mellem os var m i g trykkende; her, hvor De, som jeg troer i et anonymt Arbeide har gjenkjendt mig og derfor atter været meget for stræng mod mig, vil det, efter Verdens almindelige Maade at tage sligt paa, ikke være Stedet til at begynde en saadan Tilnærmelse, og dog maa jeg gjøre det her, for at komme til Bevidsthed hos mig selv, om en saadan nogensinde kan skee, og om ikke jeg opfatter Dem urigtigt, om ikke jeg er Dem ubillig. "Vore Veie ere høist forskjellige", sagde De selv engang til mig og tilføiede, at De ogsaa erkjend[t]e "det gode, der trivedes paa min Vei"; Gid at dette i Deres Øine havde været stort nok til Deres Venskab, De kunde i Meget ved Raad og Daad, have virket godt ind paa mig, dog Sympatier lader sig ikke paatvinge! - Mit indleverede Stykke "Lykkens Blomst" har D e forkastet. Stærke Grunde maa have bestemt Dem dertil, viis mig den Velvillie at sige mig disse. Almindeligviis har man erkjendt mit Talent til at opfinde og fortælle Eventyr, jeg har her forsøgt at give eet i dramatisk Skikkelse. Ideen deri troer jeg ligger klar; den udsprang hos mig ved Sagnet om Hyrden der havde fundet Lykkens Blomst, men ikke vidste det, før Blomsten var tabt; en Historie der saa ofte gjentager sig i Hverdags Livet. - Jeg har fremstillet en Lykkelig, som Mennesket kan blive det ved: "at være glad i lidet, elskes trofast, Og see sig selv gjenfødes i sit Barn" Jeg har hos denne Lykkelige, som saa tidt hos os selv ladet en falsk Forestilling, en lille Nisse, udpege en Andens Lod for langt lykkeligere end hans, ladet ham ønske sig i dennes Sted, og faae Ønsket opfyldt, og da just føle hvor meget han har tabt ved Byttet. Hans ny Individualitet, i Forbindelse med de for hans Person indtrædende Livs Conflicter gjør ham høist ulykkelig, om endogsaa Stand og Rigdom eller et udødeligt Navn følger med. Ideen troer jeg ikke De med Billighed kan forkaste, det er altsaa i Udarbeidelse[n] af den, at jeg maa søge de Feil der bringer Dem til at fjerne mit Arbeide fra Scenen; her ligger mig kun een egentlig Indvending nær, den om det er et Misgreb at lade de samme Spillende der optræde i Episoden om Ewald ogsaa optræde i den om Prinds Buris; dog dette Misgreb lader sig jo rette ved en forandret Besætning. At imidlertid den der udfører Henriks Rolle ogsaa udfører Ewald og Buris, ligesom at Johannes Fremstillerinde ogsaa bliver liden Kirstens, ligger i Ideen selv. Schønheiders Characteer er opfattet efter Mandens egne Breve i Olsens Bog om Ewald, hvorvidt det forresten vilde passe sig at han under sit rette Navn optraadte, var det min Tanke, efter Stykkets Antagelse at tale med Direktionen [om], jeg nedskrev Navnet for den historiske Sandheds Skyld. Idet jeg nu her for Dem og for Publicum navngiver mig og underkaster mig den offentlige Dom troer jeg at De Herre[r] Censorers Ansvar her bliver mindre hvis ikke mit Arbeide bør forkastes af moralske og høiere æstetiske Grunde, men disse er det jeg ønskede at vide. - Forfatteren til "Alferne" og "Syvsoverdag", (dette sidste regner jeg ikke til Eventyr) vil vist ihvor ringe Sympatie han føler for mig, dog indrømme mig noget Værd som Eventyrfortæller og ikke uden Stykkets Jammerlighed byder det, forhindre mig fra at prøve hvorvidt jeg i denne Digte-Art har Kræfter for Scenen og hvorvidt Publicum kan ønske oftere at [see] mine "dramatiske Eventyr". Stykket lader jeg her følge med og venter at De kommer mig ligesaa aabent imøde, som jeg nok paa en usædvanlig Maade henvender mig til Dem. Skulde dette Skridt bringe en venligere Tilnærmelse istand, da betragter jeg Deres første Forkastelse af Stykket, som et Gode, der er tilsendt mig.

Med høiagtelse [H.C. Andersen]

Tekst fra: Breve og Aktstykker vedrørende Johan Ludvig Heiberg

Kjøbenhavn den 3 Mai 1844

Da De og Flere i den sidste Tid omtalte mig som den anonyme Forfatter til: Dramaet Kongen drømmer, vakte denne Omtale Lyst hos mig ogsaa engang at forsøge paa, at optræde anonym med et dramatisk Arbeide. Imidlertid var den Idee, som jeg vilde behandle, og af hvilken jeg var ganske opfyldt, saa beslægtet med mine "Eventyr", at jeg maatte frygte for let at blive kjendt, og det især af Dem, i [overstr: hvilket sagte] dette Tilfælde, jeg tilstaaer Dem det aabent, ventede jeg at en saadan Gjenkjendelse vilde virke ind paa Deres Dom, thi i den sidste Tid har De bedømt mig meget haardt, [overstr: altid kun] stedse fremhævet kun mine Feil; dog, da Arbeidet var fuldført, De ansee nu min Yttring for [overstr: reen] latterlig Egoisme, men jeg vil ikke skamme mig ved min Overbeviisning, fandt jeg at [overstr: det i det mindste var ikke forkasteligt] om De endog med Grund kunde indvende imod [overstr: flere Ting] meget deri, De dog ikke kunde eller vilde forkaste det.

Jeg hører nu at det er aldeles forkastet af Dem. Det har overrasket mig!

Ved et Par Leiligheder hvor Deres Muse [overstr: har] ret henrev mig, følte jeg, efter min Natur, en inderlig Trang til at nærme mig Dem; det uvenlige Forhold mellem os var mig trykkende; her, hvor De, som jeg troer i et anonymt Arbeide har gjenkjendt mig og derfor atter været meget for stræng mod mig, vil det, efter Verdens almindelige Maade at tage sligt paa, ikke være Stedet til at begynde en saadan Tilnærmelse nær mig til Dem, / og dog maa jeg gjøre det her, for at komme til Bevidsthed hos mig selv, om en saadan nogensinde kan [overstr: finde Sted] skjee, og om ikke jeg opfatter Dem urigtigt, om ikke jeg er Dem ubillig. "vore Veie ere [overstr: saa] høist forskjellige", [overstr: har De] sagde De selv engang [overstr: selv sagt] til mig og tilføiede [overstr: dengang] , at De ogsaa "erkjende det gode, der trivedes paa min Vei!"; [overstr: kun havde] Gid at dette i Deres Øine havde været stort nok til Deres Venskab, De kunde [overstr: her sikkert] i Meget ved Raad og Daad, have virket godt ind paa mig, [overstr: ved Raad og Daader], dog Sympatier lader sig ikke paatvinge! -

[Overstr: De har forkastet] Mit indleverede Stykke "Lykkens Blomst" har De forkastet. Stærke Grunde maa have bestemt Dem dertil, viis mig den Velvillie at sige mig disse.

Almindeligviis har man erkjendt mit Talent til at opfinde og fortælle Eventyr, jeg har her forsøgt at give eet i dramatisk Skikkelse [overstr: og troer at]. Ideen deri troer jeg ligger klar; den udsprang hos mig ved Sagnet om Hyrden der havde fundet Lykkens Blomst, men ikke vidste [overstr: at han] det, før Blomsten var tabt; en Historie der saa ofte gjentager sig i Hverdags Livet. - Jeg har [overstr: villet vise] fremstillet en Lykkelig, som Mennesket kan blive det ved:

"at være glad i lidet, elskes trofast,

Og see sig selv gjenfødes i sit Barn" /

[overstr: ved selv] Jeg har hos denne Lykkelige, som saa tidt hos os selv [overstr: kan tidt] ladet en falsk Forestilling, en lille Nisse, udpege en Andens Lod for langt lykkeligere end hans, ladet ham [overstr: kun] ønske sig i dennes [overstr: Andens] Sted, og faae [overstr: dette] Ønsket opfyldt [overstr: opfyldes], og da just føle [overstr: sig] hvor meget han har tabt [overstr: han ei erholder] ved Byttet. Hans ny Individualitet, [overstr: der] i Forbindelse med de for hans Person indtrædende Livs Konflicter gjør ham høist ulykkelig, om endogsaa [overstr: om endogsaa] Stand og Rigdom eller et udødeligt Navn følger med.

Ideen troer jeg ikke De med Billighed kan forkaste, det er altsaa i [overstr: dens] Udarbeidelse af den, at jeg maa søge de Feil der bringer [under påklæbet bagside af en regning: dem til at fjerne det fra Scenen, her ligger mig kun een egentlig Indvending nær, et Punkt hvor jeg har været noget usikker, før jeg bestemet mig, at om jeg burde med Undtagelse naturligviis af Henrik og i sidste Afdeling Johanne, lade de Spillere der optræde i ... ] Dem til at fjerne mit Arbeide fra Scenen; her ligger mig kun een egentlig Indvending nær, den om det er et Misgreb at lade de samme Spillende der optræde i Episoden om Ewald ogsaa optræde i den om Prinds Buris; [overstr: om det naturligviis ikke den gjælde en Henrik og en sidste Af] dog dette Misgreb lader sig jo rette ved en forandret Besætning. At imidlertid den der udfører Henriks Rolle ogsaa udfører Ewald og Buris, ligesom at Johannes Fremstillerinde ogsaa bliver liden Kirstens, ligger i Ideen selv. / [Overstr: Priinds Buris, men en her er en Feil, lader den sig jo rette ved nogle Pennestrøg] - Schønheiders Characteer er opfattet efter Mandens egne Breve i Olsens Bog om Ewald, [overstr: om] hvorvidt det forresten vilde passe sig at han under [overstr: dette] sit rette Navn optraadte, [overstr: havde jeg isinde] var det min Tanke, efter Stykkets Antagelse at tale med Direktionen, jeg afskrev Navnet [overstr: ned] for den historiske Sandheds Skyld. [overstr: Mere veed jeg ikke at]

Idet jeg nu her for Dem og [overstr: senere] for Publicum [overstr: stille rmit navn fremdette Arbeide/Stykke] navngiver mig og underkaster mig den offentlige Dom troer jeg at De Herre Censorers Ansvar her bliver mindre hvis ikke[overstr: mt det hele] mit Arbeide bør forkastes af moralske og høiere æstetiske Grunde [overstr: forkastes], men disse [overstr: Grunde jeg beder Dem udvikle mig] er det jeg ønskede at vide. -

Forfatteren til "Alferne" og "Syvsoverdag", (dette sidste regner jeg ikke til Eventyr) vil vist ihvor ringe Sympatie han føler for mig, dog indrømme mig noget Værd som Eventyrfortæller og ikke uden de aller vægtigste Grunde, forhindre mig i at jeg i at jeg prøver hvorvidt jeg troer jeg følger og venter at De kommer mig ligesaa aabent imøde som jeg nok her paa en uforstandig Maade har /

Stykkets Jammerlighed byder det, forhindre mig fra at prøve hvorvidt jeg i denne Digte-Art har Kræfter for Scenen og hvorvidt Publicum kan ønske oftere i mine "dramatiske Eventyr".

Stykket lader jeg her følge med og venter at De kommer mig ligesaa aabent imøde, som jeg nok paa en usædvanlig Maade henvender mig til Dem. [Overstr: Om] Skulde dette Skridt [Overstr: skulde] bringe en venligere Tilnærmelse istand, da [overstr: vil jeg] betragter jeg Deres første Forkastelse af

[fortsættelse mangler]

[på bagsiden af den påklæbede lap:]

Ud fra Hjewrtet sig Svinger Sangen Dybt fra Gud, paa Sangens Svane Vinge

Toner bedre kan udsige, End det kolde Ord, vort Tanke-Rige

Varmen kommer, føl dog Solen

Varmen kommer -

Alt os hilser Foraars Solen,

Hjertet strømmer da til; Melodien

Sang har Fuglen, Duft Violen

Svagt min Sang jeg blandt med]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 876-83)