H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 24. september 1828

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 24. september 1828
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Kjære Frøken Jette.

Den 24 September 1828.46

Forsmaae ikke disse to smaae purpurklædte Personer; vel er Snittet paa Kjolen meget slet, men tro mig, Kjærnen er bedre end Skallen, de kan maaskee saaledes være et poetisk Billede paa mig selv. ­-

Jeg vilde saa gjerne idag skrive Dem et muntert Brev til, der ret kunde bringe Dem til at lee, men der kommer mig ingen flere Lystigheds-Løgte­mænd i Sjælen, som jeg kan gjøre Dem et passende Geburts-Dags Fyr­værkerie med; - Det er vistnok den sidste 24 September, jeg selv kan bringe Dem min hjertelige Lykønskning, Om 10 Dage prøver jeg det store Terning-Spil,47 saa begynder en nye Act i mit Liv, hvor Scenen næppe tør blive i Danemark. - Det klinger lidt eventyrligt, men jeg er jo ogsaa en Eventyrier her i Livet. - Tak for hver en glad Time jeg ved Dem har nydt i Deres Forældres Huus; ene De har bragt mig til at glemme at jeg var en fremmed, fattig Stymper, og at Tiden kan tære paa Kjolen som Sorgen paa Hjertet. - Som et Beviis paa min Tillid til Dem, vil jeg betro Dem min Plan for Fremtiden, som Ingen, selv ikke Bagger veed. - Med Examen gaaer det galt48 og jeg veed hvad Verden vil sige. - Da holder jeg mig inde, fuldfører min Fodreise49 - at sige, hvis jeg ikke, for at ligne Camöens, sulter ihjel, - sælger den til en Boghandler og seer derved at faae et Navn og en Smule Brød, kan jeg da ved lignende Smaae-Arbeider, slæbe mig igjennem, saa deler jeg Tiden mellem disse og Studeringer, for næste Aar at gaae op til Examen, kan jeg ikke saa griber jeg til den Udvei, Schley50 vil aabne mig, og er dette kun et tomt Løfte saa - - saa har jeg gjort mit. ­Glem mig ikke; tro, at ingen holdt mere broderligt af Dem end jeg, og dømmer Nogen mig forhaard, som den der selv styrtede sin Lykke, saa vil De vist huske paa, at der er saa mange yddre og indre Omstændigheder der griber ind i Livet og danner det store Malerie. - Lev vel, Gud give Dem Sundhed og et glad Sind, og gid jeg paa en tilkommende 24 Septem­ber med et gladere Hjerte kan hilse paa Dem. ­

Deres taknemlige Andersen. - ­

Tekst fra: H.C. Andersens Hus