H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Johan Gunder Adler 17. maj 1844

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 17. maj 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Johan Gunder Adler
Sprog: dansk.

[kladde] Kjøbenhavn den 17 Mai 1844.

Af Alt, hvad jeg har skrevet, have mine "Eventyr" vundet størst Erkjendelse; herved er Lysten bleven vakt hos mig, at forsøge hvorvidt samme Digte-Art vilde lykkes mig i dramatisk Skikkelse; med følgende Arbeide er mit første af denne Slags. Ideen her til opstod hos mig ved Sagnet om Hyrden, der havde fundet Lykkens Blomst, men ikke vidste det, før Blomsten var tabt, en Historie der saa ofte gjentager sig i Hverdags Livet.

Jeg har fremstillet en Lykkelig som Mennesket kan blive det ved:

"At være glad i lidet, elskes trofast

Og see sig selv gjenfødes i sit Barn."

jeg har hos denne Lykkelige, som saa tidt hos os selv, ladet en falsk Forestilling, en lille Nisse, udpege en Andens Lod for langt lykkeligere end hans, ladet ham ønske sig i dennes Sted og faae Ønsket opfyldt og da just føle hvormeget han tabte ved Byttet. Han træder over i en ny Individualitet, og denne, i Forbindelse med de for hans Person indtrædende Livs Konflicter / gjør ham høist ulykkelig, om endogsaa et udødeligt Navn eller Stand og Rigdom følger med.

Denne Gaaen-over i en ny Individualitet er Hjertestedet i Stykket; Professor Heiberg anseer denne for grundfalsk, for en Umulighed; vi have mundtligt udtalt os for hinanden, men kunne i vore Anskuelser af Sagen ikke mødes i dette Stykkets vigtigste Punkt. Da andre tænkende Mænd billige min Anskuelse af Sagen, og jeg naturligviis, holder paa dens Rigtighed, haaber jeg, at de øvrige Herrer Censorer skulle billige min Mening, og det er for at De strax ved Stykkets Begyndelse kunne være paa mit Standpunct, vide min Idee, at jeg ovenfor har tilladt mig med faa Ord at give denne, der naturligviis, om den maa forkastes, omstøder det Hele.

Ærbødigst H.G. Andersen.

Høivelbaarne

Hr. Geheime-Etatsraad, Theaterdirecteur etc. etc. Adler.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 4-5)

Af Alt, hvad jeg har skrevet, have mine "Eventyr" vundet størst Erkjendelse, herved er Lysten bleven vakt hos mig, at forsøge hvorvidt samme Digte-Art vilde lykkes mig i dramatisk Skikkelse; medfølgende Arbeide er mit første af denne Slags. Ideen her til opstod hos mig ved Sagnet om Hyrden, der havde fundet Lykkens Blomst, men ikke vidste det, før Blomsten var tabt, en Historie der saa ofte gjentager sig i Hverdags Livet.

Jeg har fremstillet en Lykkelig, som Mennesket kan blive det ved:

"At være glad i lidet, elskes trofast

Og see sig selv gjenfødes i sit Barn."

jeg har hos denne Lykkelige, som saa tidt hos os selv, ladet en falsk Forestilling, en lille Nisse, udpege en Andens Lod for langt lykkeligere ind [! skal være: end] hans, ladet ham ønske sig i dennes Sted, faae Ønsket opfyldt og da just føle hvormeget han tabte ved Byttet. Han træder over i en ny Individualitet, og [overstr: i] denne, i Forbindelse med de for hans Person indtrædende Livs Konflicter gjør ham høist ulykkelig, om endogsaa et udødeligt Navn eller Stand og Rigdom følger med. /

Denne Gaaenover i en ny Individualitet er Hjertestedet i Stykket; Professor Heiberg anseer denne for grundfalsk, for en Umuelighed; vi have mundtligt udtalt os for hinanden, men kunne i vore Anskuelser af Sagen ikke mødes i dette Stykkets vigtigste Punkt; da andre tænkende Mænd, billige min Anskuelse, og jeg naturligviis, holder paa dens Rigtighed, troer jeg ikke at burde henlægge mit Arbeide, men, hvad jeg ovenfor har tilladt mig, med faa Ord at udtale min Idee, der vel er ny og dristig, men neppe i Eventyret en æstetisk Umuelighed, og derved strax, ved Læsningens Begyndelse, stille de øvrige Herrer Censores paa mit udgans Punkt, hvor De da øieblikkelig kunne vide om de bør korkaste det Heler eller antage det.

Ærbødigst

H.G. Andersen.

Høivelbaarne

Hr. Geheime-Etatsraad, Theaterdirecteur, Ridder & Adler.

Tekst fra: Solveig Brunholm