Dato: 26. maj 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Breitenburg første Pindsedag den 26 Mai 1844.

Min kjære, kjære faderlige Ven!

Igaar kom jeg her til og i Dag skriver jeg strax, uagtet jeg troer at ingen Breve komme fra Itzehoe før Tirsdag, og at altsaa denne min Skrivelse neppe naaer Kjøbenhavn før næste Torsdag; det er da omtrent en heel Uge efter min Afreise, men De vil see at Skylden ikke er min; kun to Gange om Ugen gaaer Posten over Itzehoe. Vi fik da det deiligste Veir paa Søen, jeg slap for al Søesyge, ja sov endogsaa, om vel i smaa Portjoner, men Søvn fik jeg dog. Af bekjendte Folk havde vi Lauritz Skou, hvis Bekjendtskab jeg gjorde, og fandt at han var en usædvanlig dannet og beleven Bonde; Frøken Zütphen ledsaget af sin Moder og den yngste Broder begyndte sin Udflugt til Badet, jeg saae, mellem de Mange der ved Afreisen sagde hende Lev-vel, var ogsaa Staldmesteren Grev Danneskjold og hans Kone. - Om Bord fik jeg et Brev fra Udlandet, De havde været saa god at lade Waldemar bringe mig det. Brevet var fra Storhertugdømmet Oldenburg og indeholdt en Bøn om, ikke at indtræffe før 1ste Juli, da Fruen der i Huset, hvor man venter mig, skulde til sin Broders Bryllup, dette lader sig nu ikke arangere med min Reise-Plan, hvilket jeg her fra Breitenburg har mældt Familien, og jeg veed altsaa nu ikke hvorledes det gaaer med dette Besøg, hvortil jeg havde glædet mig. Lige i det vi skulde seile fra Kjøbenhavn, kom en Pasageer, der skyndte sig saa, at han faldt baglæns ud i Vandet, hvor han i bedste Velgaaende blev fisket op! Konen, der fra Toldboden havde seet ham falde i, kom strax med en Baad og foer op paa vort Skib, dette skulde just afsted, Sommer bandede og skreeg at hun skulde pakke sig, hun raabte i eet væk: "jeg vil see min Mand!" Denne maatte da i Skjorte og Buxer præsentere sig og vi blev fri for Madammen. Klokken 12 i Fredags naaede vi Kiel, hvor der var deiligt Grønt og Sommervarmt; Begge Sønnerne af Lewetzau var nede paa Broen for at tage mod deres Fader, hvem de troede var med. Grethe Sommer fik jeg talt med og saae den lille Datter, der i høi Grad ligner Faderen. Jeg gik strax til Bramsted, men her var endnu ikke indtroffet Vogn fra Breitenburg, denne indtraf først Klokken 9 om Aftenen, i det Kudsken havde misforstaaet Excellen[sen]s Ord[r]e og først taget afsted det Klokkeslet om Aftenen der skulde have været om Morgenen, jeg blev derfor Natten over i Bramsted, hvor Postmesteren, da han læste mit Navn, og var een af mit Publicum, gjorde sin Vesit og sagde mig Netheder. Igaar Morges, i en kold Blæst, kjørte jeg da over Kjellinghusen til Breitenburg, hvor jeg paa det hjerteligste blev modtaget af Excellensen, der sender Dem og Eduard mange Hilsener. Her er meget smukt og Nattergalene slaae hele Dagen uden for mit Vindue. Til Middag skulle vi have stort Selskab, bestaaende meest af Danske, den i Itzehoe sig opholdende Krigsrets Commiteé. Jernbanen er saa godt som fuldendt, man taler om at den om 8 a 10 Dage skal aabnes eller 1ste Juli, ja Kongen ventes, dog Rantzau troer ikke at han kommer. Om disse holstenske og danske Sprogstridigheder, har jeg alt hørt mere end jeg hørte ifjor, det er kjedeligt! - Af Danske synes Anders S. Ørsted at være særdeles vel anskrevet. - Hils Deres kjære Kone; jeg veed hun tænker venligt paa mig, jeg er i Tanken hos hende, hos Dem Allesammen, der, det føler jeg ret, er mit sande, mit eneste Hjem; jeg har alt iaftes og i Dag følt en Art Længsel efter Amaliegaden, jeg skulde dog aldrig paa min gamle Alder, paa Reisen, lægge mig Hjemvee til! - Sønner og Sønnekoner maa De endelig hilse, Alle oppe hos Drevsens, derhen flyver mit næste Brev, denne Gang tillader jeg mig at lægge eet inden i dette til Henrik Stampe, der vel, naar det modtages, er paa Nysø, men han kommer jo snart til Kjøbenhavn og søger rimeligviis øieblikkelig Amaliegaden. Bring den gode Kammerraad Ehlertz min Hilsen, det var smukt af ham at han kom ud paa Christian den ottende og sagde Farvel! - Nu tusinde Hilsener, een af dem til Jomf Lassen, og tænk, som altid venligt paa mig,

Deres sønligt hengivne H.C. Andersen

glem ei Louise og Lind!

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus