H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. 24. juni 1844

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 24. juni 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Weimar 24 [dvs. 25] Juni 1844.

Min elskede kjære Fader!

Det er sandelig, som en Drøm for mig, min korte Flugt ind i Tydskland, mit Ophold her i Weimar saa kjendt og afholdt, som jeg er her i alle de større Byer havde jeg ikke troet jeg var; det er ikke i et Hotel jeg skriver dette, nei i et rigt hyggeligt Hjem hos Kammerherre, Baron Beaulieu Marconnay, der er ved Weimars Hof og har bedet mig, de Par Dage jeg bliver i Weimar, dog at være hos ham og ikke sidde i et Værtshuus; jeg er i Morges fløttet ind, har to rigt og elegant udstyrede Værelser og faaer Vesitter af saa mange dygtige Mænd; i Aften er jeg tilsagt hos Storhertugen, og imorgen er jeg ved Arvehertugens Taffel; hvorledes dette løber af skal jeg i Slutningen af dette Brev fortælle eller i eet af de Medfølgende. - Jeg veed De kjender min indre Personlighed og vil ikke misforstaae mig, og kun til Dem vil jeg kunde sige det, jeg er som Digter vurderet her i Tydskland, høiere end De maaskee kan forestille Dem det! De fleste kjende mine Skrifter og jeg seer dem ogsaa udstillede i Bogladerne. I Bremen, hvor jeg traf Fru Eisendecher, hvem De veed jeg vilde besøge i Oldenborg, blev jeg kun to Dage, da hun var hos en døende Fader; i Braunschweig kappedes en Mængde Mennesker om at vise mig Høflighed; een Aften tilbragtes hos Boghandler Vieweg, der har en Villa, som en Prinds; en anden Aften hos en Hr De Marée hvor Alt sluttede sig om mig. Jernbanerne ere nu istand herfra, man kan i een Dag reise 48 Mile; det er deiligt! jeg tog fra Braunschweig, hvor jeg blev ledsaget til Banen af et Par nye Venner og fløi i et Par Timer over Magdeburg til Halle og gik derfra strax her til Weimar, det Hele var en Dag og nogle Timer af Natten; i Vognen var en gammel Præst der da vi talte om Thorvaldsen og derved om Øehlenslæger, spurgte mig om jeg kjendte Andersen, jeg sagde at det var mig, og den gamle Mand tog mig om Halsen og sagde jeg var "et ædelt Menneske", han kjendte min Biographie; i Posthuset i Weimar hvor jeg skildtes fra mit Selskab, havde en ung polsk Dame, der ved sin Skjønhed var blevet meget lagt Mærke til, hørt hvem jeg var, hun kom ud paa Gaden til mig, rakte mig Haanden og blev derpaa rød som et Blod, sagde ganske stammende et Par venlige Ord til "Digteren" som hun "hyldede", og saa skildtes vi ad. Jeg er blevet anbefalet til Geheimeraad og Kansler Müller, een af de betydeligste i Weimar og ham er det, som strax har underrettet Storhertugen om min Nærværelse; igaar da jeg kom var det Arvehertugens Geburtsdag, man skaffede mig en Nummerplads; der blev givet en ny Opera: Kongen og Forpagteren, skrevet efter et Lystspil vi have og hedder Carl XII paa Hjemreisen. Kammerherre Beaulieu-Marconnay, hvem jeg een Aften har været sammen med i Oldenborg hos Eisendechers da jeg var der i fjor, og selv er en stor Kunstelsker, traf jeg hos Kansler Müller og, som sagt, han har bedet mig boe hos sig, han er Ungkarl, men boer nydeligt og med en Eleganz og Rigdom, som faae unge Herrer . - Fru Göthe, som jeg vilde besøge er i Wien, begge hendes Sønner ligesaa, og Huset lukket for Alle, imidlertid vil Fru Göthes Søster føre mig i Haven, der ogsaa er lukket! ja det er til en Latterlighed med alt det Skjulte der her skal være med Göthes Efterladenskab. Folk i Weimar spotte meget derover. - Her synes at være megen Dannelse, de Damer jeg har talt med ere meget aandfulde og smukke; mellem disse har jeg mange Veninder, dog ingen udtrykke sig saa stærk, som een i Braunschweig der sagde jeg ikke "verehrer", men "ich liebe Sie!" - "ja ich liebe Sie!" - Og hun var ganske kjøn, men gift! - jeg vidste ikke hvad jeg skulde svare, jeg kyssede hendes Haand og trykkede saa Manden i hans Haand, for at han ikke skulde være Stedbarn.

Weimar 26 [dvs. 27.] Juni.

I Forgaars Aftes blev jeg af Excellensen Kansler Müller ført til Slottet Belvedere og præsenteret for Storhertugen og Storhertuginden, de vare begge høist naadige, bød mig strax til Spadserefart i Haven og ved Taffelet fik jeg Plads ved samme lille Bord, hvor de sade. Storhertuginden, der som De veed, er en Søster til den regjerende Keiser af Rusland, talte da til mig om vor Prinds af Hessen og om Livet i Kjøbenhavn; En Broder til Bjelke hjemme er her ansat som Overstaldmester, han taler ganske godt Dansk, men blev af Hertuginden meget drillet fordi han intet havde læst af mig, saa Manden strax i gaar har anskaffet sig hvad han kunde faae her i Weimar. Igaar var jeg tilsagt til Taffels hos Arvehertugen paa Slottet i Ettersborg, det var mig een af de behageligste Dage, jeg nogen sinde paa Reise har oplevet; Arvehertugen er 26 Aar og gift med en Datter af den afdøde Konge af Holland! han er den elskværdigste Prinds jeg i mit Liv er mødt, jeg vilde ønske han ikke var Prinds [da] skulde han være min Ven! med ungdommelig Liv og Hjertelighed kom han mig imøde, førte mig til sin Gemalinde, bad mig ved Taffelet tage Plads ved hendes Side; jeg følte mig saa ugeneert og munter; efter Taffelet spadserede jeg med dem og de andre Gjæster ud paa en Plads hvor der var en Folkefest for Arvehertugen, Folk klattrede op af en Mat de Cocagne, der dandsedes, Hertugen dandsede med Bønderpigerne, vilde ogsaa have mig der til, men jeg sagde nei! saa spadserede vi tilbage, men han indbød mig alene til en Vandring i Haven hvor han selv vilde vise mig alle de Steder, som ved Göthe vare blevne interessante, den bekjendte Eckermann, fulgte os! Hertugen var Liv og Glæde og midt i Skoven læste han for os - og hvad; mit Digt: Det har Zombien gjort! - Ved Aftenstaffelet var meget lystigt, vi gik alle endnu engang til Folkefesten og kjørte saa til Weimar! imorgen er jeg igjen tilsagt hos Arvehertugen, der synes at have megen Godhed for mig, han har bedet mig at skrive i Weimars Album, hvori Göthe, etc. har skrevet. Jeg har lovet min Ven, som jeg boer hos at blive her endnu til paa Mandag, da reiser jeg over Jena til Dresden og hjem over Berlin, men hvorledes bliver vel den øvrige Deel mod Opholdet her i Weimar. De tager Deel i min Erkjendelse og Alle hjemme, lad dem læse mit Brev. Lev vel min elskede Fader.

H.C.A.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus