Dato: Juni 1829
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

3. Til E. Collin.

[Juni 1829]

Kjære Collin

Her har jeg lavet et lille Stykke Kage til Baronen, vil De ikke skaffe mig det indsvøbt i Kjøbenhavns-Posten næste Mandag; jeg vil, naturligviis, ikke gjerne, at man skal vide Presenten er fra mig, maaskee De derfor skri­ver det af osv. De forstaaer mig nok!

Deres meget forbundne

Mit Manuskript vilde jeg nok have igjen.

----

Et Stykke Kage til den smaa x x x for hans Ricochets mod Hr. Andersen.

Saavidt jeg veed er De endnu ikke sluppet over Examen Artiums-Gjærdet og har paa Fælleden kunnet lære at staae for Skud som Hr. ANDERSEN; jeg tør derfor ikke give Dem min Glædes-Salve for Deres smukke Ricochet, men sender Dem istedetfor denne dette lille Stykke Kage som et Beviis paa min Beundring; jeg ønsker ret at det maa smage Dem, men slug det ikke for hurtigt.

At De har slidt et Par Støvler og nogle Dage af Deres Blomsterliv for at samle de enkelte Krudtkorn, er en Opoffrelse som jeg paaskjønner; men min Beundring har De vakt ved Deres ungdommelige Mod, idet De, efter flere Gange at være slaaet af Marken, ja selv af Hr. Y. Z.[C.N. David], en agtet Kritiker, at være truet med Riset, endogsaa tør skyde 14 drøie Skud.

Hr. ANDERSEN har indblandet Personligheder i sin Skrivelse mod Dem, han har kaldet Dem »en god skikkelig lille Fyr, der ikke selv har meent et ondt Ord med det Hele«. De har nu ogsaa til Gjengjeld sølet ham godt ind, ja viist hans Usandfærdighed selv i denne Yttring; ikke et Menneske der har hørt deres Skud vil mere troe ham naar han siger De er god og skikkelig.

I »Fodreisen« fortæller Hr. ANDERSEN os, at det er urigtigt at ligne de uvidende Recensenter med Cerberus, da dette Udyr har fire Been og tre Hoveder, men slige Recensenter have slet intet Hoved og aldrig meer end to synlige Been; men her kunde De atter vise hans Usandfærdighed, naar De kun fortalte, hvormange Hoveder, eller idetmindste Fremmedes Tanker, der have staaet bag Skjoldmærket xxx; og vil De ret frappere Verden, saa siig nu selv Deres rette Navn, da vil man see hvem der staaer »wie ein Nulchen«.

En Beundrer af xxx.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin