Dato: 16. august 1844
Fra: Henrik Stampe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 16 August 44

Det er nu 3 Dage, siden Du reiste, kjære Andersen, og jeg venter altsaa snart at faae at vide, hvor Du opholder Dig, hvorledes jeg altsaa skal addressere mine Breve, og jeg haaber derfor at dette, skjøndt begyndt idag, ikke skal blive alt for gammelt. Nu er Du vel paa Glorup og nyder det deilige Veir i Fyens yndige Land; men Din Tanke er vel stundom bøiet herhjemad, hvor det maaskee ikke seer ganske ud, som Du troer. Dersom Din Tanke skulde have søgt op paa mit lille Værelse for der at see, hvoriedes jeg lever, vii den træffe mig der, meget ensomt siddende og arbejdende; jeg er der for det meeste; kun gaaer jeg undertiden ud for at spise, eller i Forretninger, eller for at gjøre et lille Løb hen i Amaliegaden. Men, skjøndt jeg træffer mange kjære Ansigter, seer der dog lidt øde og triste ud, thi Guldfuglen er fløiet ud af sit Buur; den vil ogsaa nyde Landlivets Frihed i denne smukke Sommertid, vi nu have snart. Jonna er nemlig taget til Rungsted til sin Tante Jette, hvor hun forbliver i nogen Tid, hun tog dertil Dagen efter at Du reiste. Jeg er ret glad paa hendes Vegne, at hun har faaet dette deilige Sommerveir, især vil det vist gjøre hende godt at bruge de friske Søebade. Til hendes Geburtsdag kommer hun nok til Byen. Igaar Aftes var jeg i Tivoli; der var Vauxhall, som saae særdeles brillant ud; men det mærkeligste ved det hele var den uhyre uoverskuelige Menneskemasse; vistnok 30,40,100 Mennesker dannede en eneste stor Masse, som ikke blot fyldte Tivoli saa aldeles, at man tor at komme frem, maatte støtte Skulder mod Skulder, eller dog enigt gaae i Randen(?) om Trængslen, men endog de nærmeste Gader og selv Porter (?) vare overfyldte. Jeg har aldrig seet en saadan Trængsel i Kjøbenhavn.? I Forgaars kom Svanes hjem, men jeg har nu ikke seet Jørgen. - Idag traf jeg Chr. Winther hos Ginderup, nu har han nok ogsaa fundet op til G: i stedet for Pethau; min Onkel Carl spiser hver Dag hos Ginderup, som snart tager Luven fra de Andre.

Fredag den 23de.

Der er forløbet hele 6 Dage, siden jeg sidst skrev heri, men lad det ikke forekomme som Uvenlighed, min kjære Andersen! Jeg har dog for 2 Dage siden modtaget Din lille Billet, men Grunden er - ja tilgiv, om jeg bebyrder Dig, min Ven, hermed - det er en Slags Melancholie, som jeg ikke kan bekjæmpe. Jeg kan skjule den for Alle, har selv ofte skjult den for Dig; men jeg han ikke undgaae den; thi det er ikke nogen indbildt, ugrundet Melancholie; desværre! Den kommer af, hvad der føles for virkeligt, alt for klart; af den Bevidsthed, at Moder aldrig vil blive mig god, aldrig faae Hjerte for mig. - Dog lad dette ikke forskrække Dig; naar vi tales mundtligt ved, skal jeg tale herom til Dig, min gamle, kjære Ven; nu kan jeg ikke. Lov mig blot, at intet Menneske faaer at vide, hvad jeg her skriver: det vilde gjøre mig ondt.

Hav Tak for dit lille Brev, min kjære Ven! der er dog Nogen i Verden, der tænker med Kjærlighed paa mig, og jeg er jo egentlig meget lykkelig. Den bedste og elskeligste af alle Piger er jo min, og hun er mig i Sandhed saa inderligt, trofast hengiven, at jeg kun dobbelt maa ønske at kunne skabe nogen Lykke for hende! Hvad vilde jeg dog opofre for at faae en saa kjærlig Moder - i min egen Moder - som Ingeborg, som Jonna og jeg have i hendes velsignede Moder! En saadan Fader som hendes! Men det er mig ikke givet. Ethvert Menneske skal gaae noget Ondt igjennem her paa Jorden, og jeg kunde let finde mig deri men at jeg Intet kan bidrage til min Jonnas Lykke i den Henseende, det er en Tanke, der har forbittret og vil forbittre mig mangen en Dag af mit Liv. - Igaar var det Jonnas Geburtsdag, Beutners skulde have været der, men kom ikke; jeg vilde have haft dem ud i Tivoli, men Alle fik Hovedpine og Frue Drewsen blev syg om Aftenen, saa den hele Dag var langtfra, som vi havde ønsket det, - et Sindbillede paa Livet maaskee! Idag er det Frue Dr:s Geburtsdag, igaar spiste jeg hos Dr:s idag spiste jeg nede hos Collins.

Her have været en heel mængde Studenter fra Greifswalde, og i den Anledning har der været megen Lystighed i Studenterforeningen. Skriv nu snart naar Du kommer hjem, til Din Ven

Henrik

Tekst fra: H.C. Andersens Hus