Dato: 29. august 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Til Jonas Collin

Føhr den 29 August 1844

Min kjære faderlige Ven !

I dette Øieblik, naar jeg undtager Tiden hvori jeg drak en Kop Thee, Indtraf jeg her til Stedet efter en Reise, den meest ubehagelige jeg paa mine mange Farter har prøvet, ubehagelig og dyr, netop, saa dyr, som en Reise fra Kjøbenhavn til Dresden.–Tirsdagmorgen Klokken 5 tog jeg fra Glorup, traf i Odense Deligensen og rullede i Skylregn og Storm til Assens, Veiret var i den Grad stormende at flere Pasagerer bestemte sig til at blive i Assens og ikke gaae over lille Belt, jeg og tre andre beslut­tede at følge Deligensen og i 3 Timer, med Dampskib, kastedes vi om paa den Smule Vand; vi kom igaar morges til Flensborg, men saa silde at man paa Posthuset raadede mig fra at reise videre den Dag, da jeg ikke kunde naae medens det var lyst Dagebül; jeg blev da der, besøgte Riffels, den eneste Familie jeg kjendte i Flensborg, thi Holsteins vare borte, de vare meget glade ved mit Komme og det var med al min Overtalelse jeg fik dem fra ikke at ringe alle deres Bekjendtere sammen for at see paa mig.

I hvor træt jeg var, tog jeg i Nat Klokken 2 med Extrapost fra Flensborg, Veien var meget daarlig i Geestlandet, men da jeg kom til Marsken var den – ja det har jeg intet Navn for; Hestene sank i over Knæene, Fod for Fod kjørte vi, Vognen gik som en Baad paa en Søe, hele Egne vare under Vand det var den grueligste Fart jeg i den Slags kjender; først Klokken eet naaede vi Dagebül, var saaledes I I Timer om 7 Miil og til de to sidste brugte vi for hver næsten over 2 Timer. – Dagebül er det usleste Hul paa Jorden, her laae jeg paa Sanddynerne og ventede i to Timer paa Færgen, nu gik det ud paa en Havstrækning af næsten to Miil og endelig stod jeg her – udaset, sjusket, fæl – og da raabte to unge Damer paa mig Andersen! Hr Andersen! jeg hilsede! de raabte »Moder, her er Hr Andersen da og en Dame kigede ud af et Giestkammer, det var Hertuginden af Augustenborg, Damerne de unge Prindsesser, jeg var gruelig kjed af at de saae mig i Reisehabit, træt og udaset; paa Gaden mødte jeg Sally, der var ædel nok til at tage sig af mig og skaffe mig et Logie i samme Huus, hvor han boer; Rantzau er ved Taffelet, ingen har jeg ellers seet; Sally siger mig jeg kan faae Brev med naar jeg skriver strax og derfor skriver jeg strax! Hils dem Alle, Alle! og fortæl Deres Kone mine Fata.

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Udskrift:

Høivelbaarne Hr: Geheimeconferentsraad om Forladelse, jeg er ganske forstyrret, men De bliver nok Geheimeconferentsraad

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost