Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 15. august 1829
Fra: H.C. Andersen   Til: Kirstine Marie Iversen
Sprog: dansk.

Nørager den 15 August 1829

Kjære gode Mad: Iversen

Inderlig Tak for al deres Artighed og Opmærksomhed mod mig; det var mig en sand Nydelse at være 3 Uger i min kjære gamle Fødebye, vel skrev jeg ikke et Digt, paa det ubetydelige lille: graat Veir, nær, men det kommer nok, Bien sætter jo heller ikke straks Honning, dog vil jeg ikke sige her med, at jeg er en Honning-Bie. Det var et fatalt Reiseveir til Slagelse; vi fik en stærk Torden paa Bæltet, Lynilden slog ned paa flere Stæder i Søen; siden kjørte vi fra Corsør, i et ravnesort Mørk, vi maatte lade Hestene gaae i Fodgang for ikke at vælte i Grøfterne, og imidlertid skylregnede det, saa der ikke var en tør Traad paa mig da jeg kom til Slagelse; her fik jeg paa Postgaarden, først efter en Times Forløb en Seng, men da den var varm endnu af en Dame der havde hvilet, maatte jeg nøies med at tage tørre Klæder paa, og lægge mig oven paa Sengen hvor jeg kun sov nogle Timer. Hvad synes Dem om den Tour? Paa Nørager er jeg endnu, det er allerede paa tredie Uge; jeg har ikke kunde slippe derfra og morer mig ogsaa ganske fortræffelig, men imorgen (det er Søndag) reiser jeg ind. Jeg skriver Dem derfor til idag her fra Nørager, da der ellers vilde gaae en alfor lang Tid hen, før De fik Brev fra mig, og De med Rette da kunde undre Dem over min Mangel paa Opmærksomhed. Skrev jeg ingen Vers i Odense saa har jeg derimod skrevet her; jeg gjemmer alt en fem Stykker, hvoraf jeg sender Dem en Afskrift af de tre, det fjerde, et Digt til Cronprinssessen har De vistnok allerede læst i Kjøbenhavnsposten; jeg var i en slem Forlegenhed med at faae Begyndelsen, som De vistnok alt har mærket; men dog skal det som Heelt, siger man, tage sig godt ud. - Egnen omkring Nørager er meget smuk, fra en Bakke tæt ved Gaarden seer man en 30 Kirker, hvorimellem er Ringsted og Slagelse. Her er behagelige Mennesker og smukke Værelser, men jeg maa ingen Mælk faae da der i denne Uge graserer stærk Sygdom i Egnen, fire af vore Folk ligge Alt; paa Selkowsdal, tæt ved, døde Herremanden igaar, og Konen og Tjeneren ligge syge. - Næsten i hverandet Bondehuus ere de syge og her laves hele Spande Mixtur paa Nørager; alle de Fremmede reise nu ogsaa bort, og jeg er een af de første; skjønt her ikke er serligt at befrygte, da det kun er mellem Bønderne at Sygdommen, en Art Thyphus Feber, existerer. - De maa da endelig hilse dem alle sammen lige fra Dem selv til lille bitte Christian. Det gjorte mig sandeligt ondt at sige: "Farvel"; jeg er lidt blødhjertet, og naar man alt føler sig hjemme paa et Sted er der noget smerteligt i at reise bort til en ganske anden Omgivning, hvor der venter en Deel Puf og Stød i den store Menneskemasse. - Jeg glemmer ikke saa snart de behagelige Dage jeg nød hos Dem, det vil vare en Stund til jeg igjen føler mig saa frie og lykkelig. - Dersom De kan benytte et af de tre smaa Digte her, i Deres Blad, er det mig en Fornøielse; men jeg tænker ogsaa paa, at De dog engang skulde tage det døende Barn, der ere mange i Odense som ikke kjender det, og det er dog vist nok mit første alvorlige Digt. - Bed endelig Fru Søeborg at skrive mig til. Dem tør jeg ikke bede derom, men hun maa endelig engang imellem tænke paa mig. Digtet til Poppeltræerne (jeg mener Apelinerne) har jeg alt færdigt som Skidse, men ikke ganske færdig fra Formens Side; da jeg især maa se at concentrere Tankerne for ikke at give Blikkenslager og Maler for meget at bestille. - Vi havde forleden her: "Schattenspiel an der Wand", som tog sig ganske fortræffeligt ud; jeg var Columbine, med lange Lokker af Hør og nøgne Arme, som tog sig ganske curiøst ud; men nu begynder alt Papiret at sige Basta, og jeg gad dog saa gerne sladre lidt længer; glem ikke at Hilse Hr: Hanck, hans Kone, Jette, Jane, Lovise, Caroline, Fru Søeborg, Christian osv og af udenfor Huset, især Jomfru Salomon, hvis Krands alt er paa Reisen med mit Tøj til Kjøbenhavn, Frøken Leth - dem begge to, mener jeg, og alle andre Bekjendte; men især beder, anmoder, anraaber og anbefaler jeg Dem at hilse Frøken Schleppegreel; - det er ellers nogle curiøse Hundedage, de ere bestemt ikke rigtige i Hovedet, det er ganske September Veir; jeg fryser og drikker Most og Mjød af bar Fortvivlelse. Nu lev vel. Vil De ikke nok besørge dette Brev til min Moder; det kan leveres ind til Jomfr: Lohmann paa Slottet. Naar Deres Datter glæder mig med et Brev, venter jeg en Critik over de medsendte Digte. -

Deres inderlig taknemlige Andersen.

Med næste Brev Apelinerdigtet! (paa min Digterære!!!!!!!!!!!!!!!!!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus