Dato: 15. september 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

I3I. Til Jonas Collin. Augustenburg den 15 Sept: 1844.

Min kjære faderlige Ven !

De venlige Ord fra Dem og Eduard modtog jeg her i forgaars; det var min Hensigt at forlade Augustenborg paa Tirsdag, men man er saa særdeles naadig mod mig, viser mig al tænkelig Godhed og det er kun ifald jeg kjeder mig altfor frygteligt, siger Hertuginden, at jeg skal have Lov til at reise paa Tirsdag, jeg bliver altsaa nu til den følgende Tirsdag, overværer Hendes Durchlautigheds Geburtsdag og seer Veddeløbet !–Det var den 6te September jeg skrev fra Føhr; samme Aften havde vi en lille landlig Fest, Bønderpiger og Søefolk dandsede nede ved Stranden, det var deiligt stjerneklart Veir og jeg var især lykkelig ved at see det lysende Vand, Bølgerne skinnede, som Ild, det var som om Søen lynede, jeg lokkede Kammerherre Rosen ned til Brændingerne og vi gik der og betragtede denne Herlighed. Dagen derpaa var arangeret et lille Jagtpartie paa Amrom, Kongen var saa naadig at lade mig følge med for at see denne Natur, jeg var i samme Baad, som han ud til Skibet, vi spiiste der Frokost ved et lille Bord og havde det prægtigste Veir. Kongen skjød to Kaniner, jeg gik imidlertid med Statholderen og et Par Herrer omkring i de mærkelige Sandbanker, vi sank dybt i, og det var Ebbe saa at vi øinede milevidt kun Sand og atter Sand; der laae et Vrag, der var dødt og eensomt derude; da vi nærmede os Føhr stod jeg med Kongen ved Reelingen og han talte meget naadigt og hjerteligt om hvad jeg havde faaet at see, talte om de smukke Dage paa Føhr, der allerede nu var tilende; "ja, hvad skal jeg sige Deres Majestæt!« sagde jeg og han smilede; o De kan ikke tro hvor personlig elskværdig han var ! Ved Afskeds Audiensen gav Dronningen mig en smuk Ring og lovede at vi i Kjøbenhavn oftere skulde sees; "ja, bare Deres Majestæt ikke glemmer det !« sagde jeg nok lidt for naivt, men det var min Mening. Kongen sagde mig at det havde været ham kjært at jeg kom til Føhr og at vi saaes i Kjøbenhavn. Rantzau fortalte mig at han havde sagt til Kongen: at jeg var saa lykkelig over hans Naade, men for beskeden og at der burde gjøres noget for mig ! Kongen havde meget naadigt optaget det ! men derfor behøver der jo intet at skee og jeg er i Grunden meget tilfreds med alt det jeg har faaet.–Dronningen indviterede mig at gaae til Dagebül med Dampskibet, men da Kellermann ei var indviteret og han yttrede Ulyst til at vente paa mig derovre – vi skulde reise sammen til Flensborg – maatte jeg faae Frøken Rosen til at gaae ind og undskylde mig hos Dronningen. Vi laae imidlertid 4 Timer i aaben Baad paa Havet og kom da først i Land, da de Kongelige kom der. I Flensborg besøgte jeg Ida Holstein, der sender Dem mange Hilsener. Det maa jeg imidlertid ikke glemme at fortælle, det rørte mig meget; paa Badesalonen, blev den næstsidste Dag Kongens og Dronningens Skaal udbragte af de tydske Gjæster, derpaa udbragtes min af Christiani fra Lyneborg, ham hvem Heine kalder Lyneborger-Hedens Mirabeau; Sally, som var tilstede takkede for Skaalen og skal have skildt sig godt der ved. Christiani, De veed det er ham, som har skrevet mod Kongen af Hanover, skal ganske vist, i Audiensen have omtalt mig særdeles for Kongen, som den berømteste danske Digter og takket for den Beskyttelse han saae Kunst og Videnskab nød hos os.–Da jeg kom til Sønderborg besøgte jeg Slottet, i hvis nu nedrevne Taarn Chr II har siddet; Nedgangen er der endnu, der laae en Marmorblok, som den ulykkelige Konge har brugt, som Stol; jeg satte mig paa den kolde Steen, mange Tanker gik mig gjennem Sjælen; Manden, som førte omkring, fortalte at der var skrevet en dansk Comedie om den hele Historie, den var spillet i Flensborg og kaldtes »Kongens Drømme"; den 11 kom jeg her til Augustenborg, tog ind paa Vertshuset, men blev strax hentet derfra og har nu heroppe to smukke Værelser; de ere Alle meget elskelige mod mig; Hertugen gav mig strax den første Morgen en Vogn til min Brug og jeg kjørte hen til Biskop Tetens, som har confirmeret mig. Ved Taffelet havde jeg den Ære at blive ført til Bords af Hertuginden; jeg har det meget godt, men fryser meget, Luften er ganske anderledes end paa Føhr, her er uhyre koldt. I Dag ved Frokostbordet fortalte Hertuginden mig om Tillisch's pludselige Død paa Gram, de vare Alle meget rystede der ved. En Aare er nok sprunget.–Jeg haaber at naae Arrøesund Tirsdag den 24de og vil derfra tage med Deligensen som gaaer Onsdagmorgen. Torsdag kan jeg da være i Kjøbenhavn, gid De der maa modtage mig med gode Efterretninger om Lykkens Blomst. Hils Alle ! Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen af Brevets første Side:] Hils den kjære Eduard ! Riegels Broder var her til Taffel igaar.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost