7. Til E. Collin.
[September 1829]
Kjære Collin
De tillod mig at erindre Dem om, at De i Dag (Løverdag) kunde faae Pengene til mig hos Reitzel; til Middag vil jeg derfor gjøre Dem en Vesit, maaske De da har været der. – Her sender jeg Dem mine to sidste aandelige Børn, hvad synes De om dem? Deres hengivne
Andersen.
Regnveir.
Det regner, vil I bare see i Vand staaer hele Gaden;
Kom sæt Din Droske i en Baad og see Dig om i Staden!
I Porte og i Døre staae nu hele Vandrer-Vrimlen,
De ryste Vand af Klæderne og skotte saa til Himlen;
En graa Morlille sætter vims ved Døren sine Spande,
Hun har i Sinde, som man seer, at fange Himlens Vande.
Tagrendens Niagara vildt beskyller Steen og Flise.
Thi Held Enhver som Støvler har, med Sko maae man forlise !
I Skybrud styrter Regnen ned, den skyller, pladsker – stopper.
Skjøn Jomfru paa sin Taaspids pænt fra Porten hjemad hopper.
En Officeer med Spore smukt i hendes Fodspor følger.
Smaadrengene fornøie sig i Rendestenens Bølger,
De bygge Skibe af Papir og fylde dem med Blade.
Snart seer man atter Folk og Fæ i Stræde og paa Gade.
Nu jager Blæsten Vandet bort, i hvor det er for Resten,
Thi kommer jeg her med mit Vers og hænger det i Blæsten.
NB (Dette Barn har endnu intet Navn.)
I Himlen sidde Guds Engle smaae
Rundt om det store Catheder,
De sidde Alle med Vinger paa,
Og blæse saa smukt i Trompeter.
Om Aftenen lægges Trompeten bort,
(Madonna hun seer det ret gjerne)
Saa spilles der lystigt – – ei Laps eller Kort,
De lege med Maane og Stjerne.
Tidt triller en Stjerne8 fra Himlen ud,
Sligt kaldes paa Jorden: »Et Stjerneskud«.
I Himlen er der en smuk Musik.
Og Alt har Hjerte og Stemme,
Man kjeder sig aldrig et Øieblik,
Man føler, at her er man hjemme; –
Tidt flyver en lille Engle-Trop
Herned til de jordiske Dale,
Og bringe de sovende Smaabørn op
Til Gud i de himmelske Sale.
Tidt tage de ogsaa en stakkels Poet,
At han kan fortælle den Stads han har seet.
O det er en lystig, en underlig Tour,
Høit op over Ørn, over Ugle;
Dybt hænger Verden, det gamle Buur!
Med sine brogede Fugle.
Guds Engle synge saa pænt i Chor,
Ej alle Sphærerne spille.
O Himlen er saa stor, saa stor!
Man føler sig ganske Lille.
Den Voxne staaer som et Barn igjen,
Og Barnet kommer i Himmelen.
H. C. Andersen.
Vil De spørge Deres Hr Fader, om han har en Time ledig i Aften, jeg vil da komme!