Dato: 22. oktober 1844
Fra: Ernst Marcus Weis   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

[22.10.1844] Kjære Hartmann [Edv. Collins håndskr.]

Jeg synes dog at jeg skylder Dig, inden din Hjemreise at melde Dig Tingenes Status. For det første kan jeg melde, at jeg mødte din Kone iaftes paa Tivoli i Selskab med Bunzenerne, hun har det altsaa godt. Med vor Musikforening er det af mange Grunde gaet langsomt. Mine Skrivelser til Repræsentanterne vare nemlig 17 Dage om at circulere blandt disse, og saa kom de med Samtykke, saa at der intet var i Veien, undtagen den tabte Tid; derefter kom Vrövlet med Wexschall om Quartetterne; dette antager jeg dog nu for fuldkomment beseitiget, idet Wexsch:, Mohr og Paulli og Kuhlau have paategnet min Skrivelse til Dem, og altsaa gaae ind paa Conditionerne. Derhos have alle Dommerne ved Prisopgaven modtaget Valget. Zinck med nogen Besværlighed: Avertissementet derom kommer imorgen i Avisen og Tingene saaledes i Gang. Vi have nu bestemt først at ville give en SymphonieConcert, rimeligviis Onsdagen d. 6te Novbr, den förste store Concert vil derimod komme senere, og det især paa Grund af hiin Udsættelse med Repræsentanterne; thi Circulairet til de Spørgende blev opsat at ombringes indtil det store Circulaire kunde omdeles til alle Medlemmer, hvilket först begynder imorgen den 22de; da vi nu vente Dig hjem i Begyndelsen af November, vilde det være urimeligt at paatage sig nogen Forbindtlighed hos Helsted ved at faae ham til at holde 1 à 2 Prøver inden Du kom. Nu skal Andersen have Lov til at skrive lidt, saa kommer jeg igjen.

[Andersens håndskr.] God Dag! her er jeg. Du lever da vel i lutter Laurbær og Rögelse, ikke sandt! fornøi dig ret og hils smukt fra mig hos Mendelsohns og Schumanns! hils de af mine Venner Du træffer paa. Gade trykker Du smukt i Haanden fra mig og naar Du saae har drukket "Hylde-Thee" nok, saa kommer Du hjem, dampende paa det bedste, jeg mener paa "Bane" og paa "Skib", en "liden Kirsten venter Dig, hun er blevet i een Act og confirmeret af Directionen, Du kan strax give hende Krandsen om Haaret, Tone Krandsen; vi ville alle gjerne at hun kunde komme frem i Verden naar Storken kommer næste Aar! – Hils din Svoger og tænk nu smukt og venligt paa din gamle Ven H. C. Andersen

[Eduard Collins håndskrift:] Her er jeg altsaa igjen, men jeg bliver afbrudt af Een der vil tale med mig. / [Ernst Weis’ håndskrift:] Efterat i ovenstaende Skrivelse Forretningsmanden har afhandlet Forretninger og Digteren med den ham egne Naivetet har skrevet om sig selv, kommer nu Touren til mig, der hverken er Forretningsmand eller Digter, men önsker at representere det reent Menneskelige, det Venskabelige. – Jeg vil derfor som Ven raade Dem, til at have et vaagent Øie med Deres Kone, forsaavidt saadan kan lade sig gjøre formedelst den lange Afstand. Det er nemlig ikke troligt at hun lægger sig meget efter Huuslighed, i det Mindste har jeg i den sidste Tid 3 Gange været paa Deres Bolig for at besøge hende, men hver Gang har hun været hjemmefraværende. Dersom dette nu havde hændet mig i de første Dage efter Deres Afreise, saa vilde jeg have fundet saadant ganske naturligt, men at det tager til efter som Deres Fraværelse forlænger sig synes mig foruroligende. Gud veed om det derfor ikke var bedst, at De snart kom hjem igjen. – Deres yngste Søn Fritz synes heller ikke stærk i hjemlige Fölelser; i det Mindste var han igaar aldeles villig til at forlade Huus og Hjem Fader og Moder og gaae med mig först til Gurre og saa ud i den vide Verden. Hvad nu Rungs Musik til Holsts Stykke angaaer, da vil jeg om Stykket selv ingen Mening yttre, fordi det kan være at jeg den Aften jeg saae det, ikke har været ret oplagt; saameget er imidlertid let at see, at det ligesom Tivoli indeslutter Alt, hvad et Menneske kan forlange af dramatisk Nydelse, og det maa altsaa ligesom sit Forbillede nödvendig have et stort Publicum; men som sagt hvad Musikken angaaer, da antager jeg at Deres Kone og jeg herom omtrent have samme Mening. jeg referer[er ] mig altsaa til det, Deres Kone herom formeentlig har skrevet i sit sidste Brev til Dem og henviser Dem, forsaavidt De maatte önske en anden Dom, til Bladene. Min Hilsen til Grossereren. E.W. Død og Pine nu maa Brevet afsted. Din E Collin

//Heri et Brev fra din Kone og et Program til Gade. 22/10 44

Tekst fra: H.C. Andersens Hus