H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til August Bournonville 18. november 1844

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 18. november 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Kjøbenh: den 18 Nov 1844.

Kjære Ven!

Det er ikke rimeligt, at Jomf: Ryge, der neppe endnu har indstuderet Kirstens Rolle i mit Drama, skulde have tænkt over Dandsen gjennem Haven, det vil derfor være mig meget ukjært, om Du ved din Veltalenhed, som ikke er ringe, har hos hende kjølnet den Interesse hun maaskee kunde have for Rollen. Dine forunderlige, stærke Udtryk i Brevet til mig: "dandsende Voldtægt"&, lader mig befrygte sligt. Opgaven, siger Du, er ligesaa mørk for hende, som for Dig; og dette ligger i, efter min Anskuelse, at Din Phantasie har ført Dig for vidt. Der er i Stykket aldeles ikke tale om en "Ihjeldands", saa lidt som i Axel og Valborg om en Myrde-Vise, Valborg døer under denne, Kirsten døer efter Dandsen. Det er en ganske simpel Fakkeldands, en slags Menuet, der dandses, og en saadan maa jo være dig let at ordne. Du har aldeles intet med "Knæ" og "Aandedræt" at gjøre; Kirstens indre Liden, vil Kunstnerinden selv efter sin Følelse give os. At Kirsten døer inde i Balsalen under Dandsen, kommer slet ikke din Dands ved, Dandsen skal ikke motivere hendes Død. - Det er altsaa kun at arangere, med Børn, en Dands over Vindelbroen, og Fortsættelsen af Dandsen i Forgrunden, hvor Kjærtedrenge kunne bevæge sig med Fakler, et Par Riddere og Damer med Valdemar og Kirsten, gaae en slags Menuet, det er det Hele. At dette kan vække "Modbydelighed" indseer jeg ikke. Dog, Du maa have været i slet Lune da Du skrev dit harmfyldte Brev til mig, og vil vist, i et roligt, venligt Øieblik smile over de forunderlige, haarde Udtryk Du bruger til den, Du paa samme Tid kalder Dig Ven af. At Du kalder det Hele "physisk umueligt", - "historisk usandt", forundrer mig af en Mand der kjender baade Thieles Folkesagn, Peder Syvs Kjæmpeviser og Historien. Dog her skulde vi ikke stride og jeg er den, der behøver din Hjælp, denne som Du har lovet mig og som jeg venter at beholde, det vigtigste bliver "Alfedandsen", den Smule Dands over Broen og i Forgrunden er Dig vist en Baggatel, og Du vil vist derfor ikke nu fe! at jeg til denne skal søge en ny Hjælp; Grunden til dit Afslag er ingen, naar Du kun vil holde Dig til Sagen selv, en "Fakkeldands", men ingen mimisk Ballet-Dands, med som Du kalder det: "døende Been". Vi enes altsaa nok!

[Skrevet i venstre margen på tredje side:]

Venlig Hilsen til Familien!

din med bestandig Høiagtelse og Erkjendelse hengivne Ven

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjøbenh: den 18 Nov 1844.

Kjære Ven!

Det er ikke rimeligt, at Jomf: Ryge, der neppe endnu har indstuderet Kirstens Rolle i mit Drama, skulde have tænkt over Dandsen gjennem Haven, det vil derfor være mig meget ukjært, om Du ved din Veltalenhed, som ikke er ringe, har hos hende kjølnet den Interesse hun maaskee kunde have for Rollen. Dine forunderlige, stærke Udtryk i Brevet til mig: "dandsende Voldtægt"&, lader mig befrygte Sligt.

Opgaven, siger Du, er ligesaa mørk for hende, som for Dig; og dette ligger i, efter min Anskuelse, at Din Phantasie har ført Dig for vidt. Der er i Stykket aldeles ikke tale om en "Ihjeldands", saa lidt som i Axel og Valborg om en Myrde-Vise, Valborg døer under / denne, Kirsten døer - efter Dandsen. Det er en ganske simpel Fakkeldands, en slags Menuet, der dandses, og en saadan maa jo være dig let at ordne. Du har aldeles intet med "Knæ" og "Aandedræt" at gjøre; Kirstens indre Liden, vil Kunstnerinden selv, efter sin Følelse give os. At Kirsten døer inde i Balsalen under Dandsen, kommer slet ikke din Dands ved, Dandsen skal ikke motivere hendes Død. - Det er altsaa kun at arangere, med Børn, en Dands over Vindelbroen, og Fortsættelsen af Dandsen i Forgrunden, hvor Kjærtedrenge kunne bevæge sig med Fakler, et Par Riddere og Damer med Valdemar og Kirsten, gaae en slags Menuet, det er det Hele. At dette kan vække "Modbydelighed" indseer jeg ikke. Dog, Du maa have været i slet Lune da Du skrev dit [overstr: harme] Brev til mig, og vil vist, i et roligt, venligt Øieblik smile / over de forunderlige, haarde Udtryk Du bruger til den, Du paa samme Tid kalder Dig Ven af.

At Du kalder det Hele "physisk umueligt", - "historisk usandt", forundrer mig af en Mand, der kjender baade Thieles Folkesagn, Peder Syvs Kjæmpeviser og Historien. Dog her skulde vi ikke stride og jeg er den, der behøver din Hjælp, denne som Du har lovet mig og som jeg venter at beholde, det vigtigste bliver "Alfedandsen", den Smule Dands over Broen og i Forgrunden er Dig vist en Baggatel, og Du vil vist derfor ikke nu [overstr: her] at jeg til denne skal søge en ny Hjælp; Grunden til dit Afslag er ingen, naar Du kun vil holde Dig til Sagen selv, en "Fakkeldands", men ingen mimisk Ballet-Dands, med som Du kalder det: "døende Been". Vi enes altsaa nok!

Din med bestandig Høiagtelse og Erkjendelse hengivne Ven

H. C. Andersen.

[i venstre margin:]

Venlig Hilsen til Familien!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 15-16)