Dato: 23. november 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Sophie
Sprog: dansk.

Kuvert: Hendes Høifyrstelige, Durchlauchtighed, Hertuginde Louise Sophie af Schleswig-Holstein-Sønderborg-Augustenborg.

paa Augustenborg

Kjøbenhavn den 23 November 1844

Naadigste Hertuginde!

mit første Brev til Deres Durchlauchtighed, haaber jeg De har modtaget; det var, som jeg allerede sagde deri, min Bestemmelse, at næste Brev jeg sendte, kom til den kjære Prinds Friedrich, men nu overraskes jeg ved Deres Durchlauchtiges venlige Gave, og jeg finder at det er min Pligt strax at skrive til Dem og bringe min inderlig, hjertelige Tak. Jeg beholder da tillige en Leilighed til at kunne skrive endnu en Gang til det førstelige Hjem, hvor jeg har tilbragte saa glade, lykkelige Dage. Mit næste Brev bliver derfor til Prindsen. Det var i Tirsdagsmorges jeg overraskerles ved at en Sømand kom hjem og underrettede mig om, han havde en Tønde Æbler til mig fra Augustenborg, jeg lod den strax afhente og har allerede et ikke ringe Hul i den, thi Æblerne ere saa fortræffeli­ge, dufte saa sødt og - jeg gaaer næsten fortidt til denne min Rigdom. Tro mig naadigste Hertuginde, jeg føler ret hvor venligt,hvor hjerteligt smukt det er af Dem, at De han erindret Deres venlige Ord, at De med saa megen Godhed har mig i Tankerne. Bring Hertugen, Prindsesserne og begge Prindserne mit fulde Hjertes Tak­sigelse, thi ogsaa der haaber jeg, at jeg ikke er glemt. De ere Alle saa levende i min Tanke, de have jo Alle kastet et heelt Sol­skin ind i den, og jeg drømmer om at gjenleve disse Dage. - Samme Dag jeg fik Æblerne indtraf ogsaa Brev fra min unge Hertug i Wei­mar, saa velsignet og godt, han var paa Wartburg og indbød mig at komme til sig der engang næste Aar; samme Aften var jeg tilsagt til hendes Majestæt Dronningen, der var saa elskelig og mild; vi talte om Føhr og meget om Augustenborg. Baronesse Pechlin fra Frankfurth traf jeg hos Dronningen; Baronessen har været her i nogle Uger, men er nu paa Hjemreisen. Fabricius og hans Frue ere ogsaa indtrufne, jeg var igaar sammen med dem hos Zahrtmanns, jeg troer de blive her hele Vinteren. Italienerne ere iaar ganske dygtige, men utilladelige grimme; de blive imidlertid meget godt Besøgte, men vort eget Theater ikke mindre; der er ret en Komedie-Lyst iaar over Folk, imidlertid er det intet godt Publicum at skrive for; der har nu et lille fransk Stykke: "Møllen i Marly",der er ganske morsomt og spiller fortræffeligt, vundet stort Bifald ved de sex første Forestillinger, men ved den 7de og 8de pibes det ud. Holsts Drama "Gioachino" der i høi Grad har været søgt og elsket, pibes der af ved den ti_de Forstilling; hvad skal man sige til Sligt, det er slet ikke behageligt at træde op med et Aands­produkt for slige Dommere; jeg skal imidlertid nu snart, det bliver ved Juletider, dømmes, / min Eventyr-Komedie: "Lykkens Blomst," som jeg havde den Ære at forelæse paa Augustenborg, vil da blive bragt paa Scenen, den indstyderes i denne Tid og Maleren er især i Virksomhed. Frøken Krogh, formoder jeg har nu forladt det smukke Als og sidder i sin Borg paa Fastlandet, ellers ville jeg her have tilladt mig at hilse hende; dog der bliver en Deel endnu tilbage i hvis Erindring jeg ønskede at blive; Augustenborg er som en riig Tanke-Arabesk, jo mere man lader sit indre Syn fæste sig paa den, desflere venlige Hænder dykke frem og man ønsker sig at være erindret, ret levende, af dem Alle. Naar der engang flyver fra Slottet en Brev-Due til Gottorp eller Nøer, tør - det er min Bøn - jeg da haabe at min fattige Hilsen maa, allerærbø­digst, som en lille Efterskrift, blive bundet den flyvende Due under Vingen.

Vil Deres Durchlauchtighed underrette Prindsesserne om, at den ene af Heltene i min Rom, Holsteneren Morits, som han blev døbt paa Augusten borg, er nu i Flensborg og begiver sig over til Dagebøl, hvor han med den lille Heltinde maa prøve en heel Deel, dog, som jeg haaber, vil Deres Nød være os til en stor Fornøielse, naar vi engang læse derom.

Nu lev vel; Gud glæde og velsigne Dem Alle! af mit fulde Hjerte bliver jeg Deres Durchlauchtighed taknemlig hengiven!

allerærbødigst

H.C.Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost