Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 28. december 1844
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 28de December 44

Min kjære, gamle Ven! Det kunde maaskee interessere Dem inden De kommer hjem at høre lidt her fra Hjemmet og da jeg ikke veed noget andet Menneske der skriver, maae jeg bede Dem tage tiltakke med mig ubetydelige Pige! - Selv kunde jeg desværre ikke see "Mulatten" saa altsaa kun meddele Dem. hvad man har sagt mig desangaaende; Madam Holst spillede meget smukt og jeg troer gjorde Lykke, Fru Heiberg saae ud som en Blækklat, spillede godt, men Rollen er jo lille; Stykket skal være gaaet lidt søvnigt, men Publikum morede sig godt; dette er omtrent hvad Onkel Edvard har sagt og da jeg tænker at De stoler paa hans Dom, kjære Ven! Saa har jeg skrevet Dem den.

De veed maaskee at Tante Jette har mistet sin Fader? Det var jo intet videre Tab, men det er trist, at det skulde skee Julemorgen, da hun jo derved vil faae endnu een sørgelig Erindring ved denne ellers saa glade, kjære Fest, han døde stille og roligt, uden Kamp, saa at Madam Thyberg (, i hvis Arme han hensov) aldeles ikke mærkede, at han var død.

Med den unge Molbech er det op og ned, snart bedre, snart værre; hvad man hører derom er saa forskjelligt, saa jeg intet bestemt tør skrive. Fru Molbech skal være meget syg, endnu værre end Sønnen og Molbech selv er meget nedslaaet! Maleren Westphal døde Morgenen før Juleaften; han var kun syg i 5 Dage, saa man ikke vidste hvoraf han døde. Han blev obduceret og det viste sig at det var Skarlagensfeber og Byid i Halsen.

Men jeg mærker at Alt, hvad jeg har skrevet er sørgeligt, mon jeg intet glædeligt skulde vide? Kan det interessere Dem. at Jette Petersen og hendes Datter ere raske og vel, at den Lille er nydelig og heder Sophie Henriette Marie? Eller bryder De Dem mere om Litteraturen, saa kan jeg fortælle Dem. at der i disse Dage er udkommet et Skrift, betitlet "Sakuntala", som Magister Hammerich har oversat fra Sanskrit; det gjør megen Opsigt og skal være ganske fortræffeligt!

Nu veed jeg intet meer, min egen, kjære Ven! Med mindre De bryder Dem om, at jeg skal paa Bal iaften og har Balfeber! Derfor ryster min Haand og Skriften bliver rædsom, det mærker De vel selv. - Vil De hilse Marie uhyre mange Gange, den søde Pige! Og takke Mamsel Paap meget for hendes Brev, jeg vil snart besvare det; her hilses De af Alle Venner og Bekjendtere, iblandt andre Bedsteforældrene, Moder, Fader, Fenger, Henrik, Stella, Justine og Alle og Enhver! Jeg haaber, min gode, kjære, kjære Andersen! At De skjønner lidt paa min gode Villie til at fortælle Dem noget fra Hjemmet og at De erindrer at De nu som altid, min Ven! Har en trofast hengiven Veninde i

Deres lille Jonna

Tekst fra: H.C. Andersens Hus