Dato: Februar 1845
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Torsdag Aften [1845]

Maa jeg klage lidt for Dem kjære Andersen ! Det er næsten Synd da De ikke er rigtig rask at plage Dem dermed; men vil De ikke nok høre lidt paa mig - Jeg saae Dem saa kort igaar og var saa træt af de mange Visiter her hele Dagen havde været, saa jeg glemte at sige Dem, at Kittler ønskede, at jeg saa snart som muligt vilde sende Afskriften af de manglende Blade da han saa strax vilde begynde Trykningen af Bogen. – Det maa da skee med Ageposten og længere end til Mandag kan jeg vist umulig bie med at sende det og et langt Brev jeg idag har maattet skrive, for nogenlunde tilfredsstillende at besvare alle hans Spørgsmaal. Vil nu De kjære Andersen, have Brev med i min Pakke, saa kan jeg godt oversætte det paa Lørdag hvis De vil skrive det Fredag, og De kan da vistnok have det færdigt til Søndag Aften eller Mandag Morgen, det skal jo først bort om Middagen. Tænk saa vil Kittler ogsaa have at jeg skal skrive til Rohrdantz for at faae ham til at afstaae fra sin Oversættelse af min Bog, skrive til et for mig vildfremmed Menneske, og for at forbyde en Ting, som han jo har Ret til. Jeg har nu givet K'ndash;nogle Grunde for at jeg tror det ikke behøves. Men tænk hvor jeg ogsaa maa ærgre mig over min egen Dumhed, da jeg idag næsten har afskrevet Arket falder det mig paa engang ind, at de manglende Blade vist ere der men kun af mig ere galt paginerede; men nu maa jeg dog sende Arket alligevel hvis det ikke skulde være Tilfældet. Al denne lange Snak om ingen Ting maa kun mit idag saa anstrængte Hoved undskylde jeg kan næsten ikke tænke mere; men maa blodt tilføje, at hvis De nu ikke til Mandag skulde have Leilighed til at skrive Deres Brev og det lille Forord, maae jeg da sige Kittler dass beides nächstens erscheint. Brudstykket af Deres Ahasver er deiligt855 ; jeg holder af det som af Digterens sidste Sang.

God Nat og god Bedring med Forkjølelsen, og god Taalmodighed til at læse dette fra Deres Søster

Jette.

Det er sandt, een Klage har jeg endnu. Hvor skal jeg faae det lille Forord oversat? Fordi jeg vil vove mit Navn under min egen Oversættelse, derfor vil jeg ikke vove Deres. Mon Abrahamsen ikke vilde; men det plager Dem. Wörishøffer har jo tilbuden det alligevel piner det mig lidt at tage mod al den Godhed den for mig dog temmelig fremmede Mand, jeg kan gjerne sige, overøser mig med.–

God Morgen ! Jeg har sovet mig Mod til og tænker nok jeg tør binde an med Forordet !–

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost