Dato: 5. juni 1845
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

146. Fra Henriette Collin.

Rungstedlund den 5te Juni 1845.

Kjære Andersen

Hvergang jeg aabner Laaget i min Syeæske falder mine Øine paa en Lap Papir hvorpaa følgende Ord staaer skreven »to Mistress Howit, translator of the danish novel etc. etc.« og hvergang jeg læser disse Ord falder mine Tanker paa Dem og falder noget tungt da det bestandig minder mig om Deres høist mærkelige Forsvinden den sidste Gang jeg saae Dem.–Hvor i Verden kunde det dog falde Dem ind at gaae Deres Vei?–jeg fik netop det sidste Glimt af Deres Fod at see idet jeg kom ned i Gaarden for at finde Dem'ndash;De blev vred fordi det varede saalænge, ikke sandt? men nu skal jeg sige Dem Grunden, og det var at jeg, medens jeg havde Pen i Haande ogsaa skrev en lille Billet som endelig skulde sændes bort snarest mulig.

Dette kunde muligen see ud som en Unskyldning, men derfor maae De endelig ikke antage det, det skal tvertimod betyde et Udbrud af min retfærdige Vrede og da jeg nu føler mig noget lettere ved at have skrevet disse Linier og siden Lappen hvorpaa Troldomsordene stod er tilintetgjort saa rækker jeg atter Haanden til Forsoning og beder om snart at maatte høre noget fra Dem.

Herude lever jeg i en Eensomhed og Stilhed der [i] høi Grad contrastere med hvad denne Vinter har ladet mig lide, og jeg føler daglig hvor velgjørende dette Liv er for mig og hvor meget jeg trængte dertil. Børnene ere raske og i Bevægelse fra Morgen til Aften, Louise kom sjælglad ind til mig i Morges og fortalte at en Oldenborre havde sat sig paa hendes Haand, jeg klappede den, sagde hun, og da jeg kyssede den paa Vingerne blev den saa glad at den fløi høit op i Himlen......

Naar jeg ikke hele Tiden vil tale om mig selv, og det gjør jeg nødig, saa maae jeg slutte her, Alt hvad der omgiver mig her ude ligger saa aldeles uden for Deres Inter[e]sse at det kun vilde være aandelig Bebyrdelse naar De skulde høre noget derom, altsaa Farvel kjære Andersen, skriv mig til naar De engang føler Dem oplagt, og fortæl mig hvorledes De lever, hvad De tager Dem for og hvad De tænker paa, det Sidste kunde synes noget ubeskedent, men jeg antager at De forstaaer

Deres meget hengivne

Jette Collin.

Søndag den 27 Juni

Edvard beder mig sige Dem at Alt er besørget, og fra Lind som er her i Dag har jeg i comission at bevidne Dem hans uskrømtede Deeltagelse med Hensyn til en forulykket grøn Kjole hvis nærmere Historie jeg ikke selv kjender.

Endnu engang, lad mig snart høre lidt fra Dem

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost