Dato: 12. juni 1845
Fra: Henrik Stampe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 12te Juni 45

Hav inderlig megen Tak, kjære, gode Andersen, for Dit elskværdige Brev, som Valdemar forleden Dag overraskede mig med at bringe. Jeg blev saa fornøiet over atter at see Din gamle bekjendte Haandskrift, bekjendt for hele Verden (thi hvo kjender ikke Dine raske Sving og markerede Træk, som blot én Gang har seet dem,) som især bekjendt for mig, for mit Hjerte; thi der er ikke mange Haandskrifter i Verden, der have gjort saa mange og forskjellige Indtryk paa mig, som Din. Dette vil Du let begribe, dersom Du erindrer vort korte Samliv, som dog var saa riigt for mig, som hørte til de interessanteste Momenter i mit Liv. Ja, nu har Du vel tildeels glemt hiin korte Periode, kjære Ven; men det er noget som jeg aldrig glemmer; de rige poetiske Time, jeg, dels i Glæde dels i Alvor, har tilbragt hos Dig, i dit Hjem, ville bestandigt, saa længe jeg lever, staae for mig som noget saa msukt, saa jeg kunde fristes til at ansee dem for Fata Morganas Værk.

Det lader paa Dit Brev, kjære Ven, som om Du har det noget eensomt og triste paa Nysøe; ja endnu er jo Munterheden ikke begyndt derude. Jeg savner uhyre, kan Du troe, at jeg ikke kan være derude med Dig, jeg har da den inderligste Lyst dertil; men Du veed nok, hvorfor jeg ikke kan og vil gjøre det. - Nu kommer de svenske Studenter snart. Tænk Dig, hvilken Nyhed jeg kan fortælle Dig: jeg har faaet Drewsens til at indlogere en Svensk Student og Conferentsr. Collin tager En til sig; Edvard Collin giver &frivilligt Bidrag i Penge', og endnu er det uvist, om Linds og Mdm Tyberg faae hver sin Student i Huset. Er det ikke uhyre morsomt? De have ogsaa selv leet meget deraf, som Du nok begriber, Du som kjende dem. For resten skal Linds ligge paa Landet - paa Rungsted i Sommer. Her blive da rædsomt eensomt og øde i Byen. Jonna har nu været paa anden Uge paa Springforbi, og dette Sted er virkelig min eneste Trøst, hvad lidt Landlighed angaaer; thi der kommer jeg ofte og gjerne og de see mig - troer jeg - ogsaa gjerne. Det er dog en af de yndigste Pletter paa Jorden, bilder jeg mig ind; jeg har i det nordlige Sjællandi kke seet noget smukkere, og naar dertil kommer en høist elskværdig Gjæstfriehd hos Beboerne, - og for mig er det (deres ) Venskab da Hovesagen, - saa begriber Du, at man befinder sig ganske overordentlig godt derude.- Til Modtagelsen af de svenske Studenter er der blandt andet ogsaa bestemt 2 Fester i Ridehuset, hvortil Overslaget er gjort til omtrent 4000 rd. Kongen havde nægtet os Ridehuset til Afbenyttelse, men Chr. Danneskjold har ved flere Gange at anmode Kongen derom faaet udvirket, at vi faae det. Det kan jeg godt lide af ham. Dersom Du nu, min kjære gode Ven, ret vil glæde mig ude fra Dit landlige Opholdssted, hvor dette saa end er, saa veed Du nok, hvor glad jeg bliver, naar enten Postbudet eller Valdemar bringe et af disse elskværdige Papirer, du forstaaer at gjøre saa interessante og kjærkomne for din trofast hengivne Henrik

Tekst fra: H.C. Andersens Hus