H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Peder Ludvig Møller 23. juni 1845

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 23. juni 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Peder Ludvig Møller
Sprog: dansk.

Bregentved den 23 Juni 1845.

Kjære P. L. Møller!

Min hjerteligste, venligste Tak for Brevet og Biographien; jeg fik begge iaftes og iler med at svare og tilbagesende det trykte Blad. Der er i Deres Brev noget saa Hjerteligt, saa Aabent, at jeg ret med hengivent Sind føler mig dragen til Dem; De kan troe, at jeg skatter og har altid erkjendt den aandelige Dygtighed, der er givet Dem, og i Meget bøier jeg mig for Dem; en god Gud sende Dem lidt mere Livs-Solskin, end De - det jeg troer tidligere har kjendt! De misforstaaer mig jo ikke? Tak for Biographien! Jeg beundrer Dem i at sammendrage saa Meget paa et saa lille Rum som det, der her er givet Dem. De har saa mildt og kjærligtsindet opfattet mig som Digter, at jeg i den Henseende intet Bedre kan ønske; der er egentligt i det Factiske heller ikke Noget at bemærke; men da De dog vistnok ønsker at see, hvor nøiagtigt jeg har veiet hvert Udtryk, og De selv opfordrer mig til at gjøre nogle Bemærkninger, saa vil jeg komme med nogle enkelte; men jeg overlader ganske til Dem selv at eftertænke, hvorvidt De bør tage Hensyn til disse.

Fra Deres Standpunkt kan mit Liv i faa Træk ikke simplere og mere ædelt meddeles, end De har gjort det; jeg derimod seer med en anden Følelse paa dette mit Livs Drama, og Intet styrker mere end det min religieuse Tanke, min Tillid til Gud; jeg seer den viseste og kjærligste Styrelse og føler, efter hvad der er skeet, Mod og Glæde til at gaae imøde Alt, hvad der maa komme. Var der givet mig guddommelige Evner til at sætte en Villie igjennem, og jeg skulde vise / den ved at lede et Menneskes Skjæbne til Lykke og høiere Udvikling, og dette Menneske var født i den Omgivning og under alle de Forhold, jeg fødtes, kunde jeg ikke med det kjærligste Sind, med den høieste Viisdom føre ham til Maalet bedre, end en god Gud har ført mig. Det er denne Styrelse, denne Guddommens Leven i og om os, jeg selv vil gjøre til Traaden, eller rettere: henvende Menneskenes Øie paa, naar jeg engang selv skal fortælle mit Livs Eventyr. Saaledes har De ikke gjort det; men maaskee var det her heller ikke Stedet, og jeg gjentager, at jeg er meget tilfreds og glad for den Dygtighed og det kjærlige Sind, hvormed De har fortalt.

Det lille Træk om mine Forældres Brudeseng, som min Fader selv hamrede sammen af Fodstykket til den grevelige Liigkiste, har De ikke som de andre Biographer villet benytte; maaskee det er rigtigt, man leer saa let i Hjemmet; for mig har det imidlertid noget Poetisk.

Paa anden Side, tredie Linie, staaer der, at jeg erholdt "Pageroller«; jeg havde kun een saadan, og jeg troer derfor, De maa forandre Udtrykkene til f. Ex.: " - naar kjøbenhavnske Skuespillere gjæstede Odense, at erholde smaa, sædvanlig stumme Roller". - Derefter siger De om min Bestemmelse til Skrædder, at jeg trøstede mig ved de "Ressourcer, der her aabnede sig for min Theatergarderobe"; her er nok Udtrykket "Theatergarderobe" ikke tydeligt; der maa nok mere vises, at det gaaer paa mit Dukketheater. - Confirmations-Stemningen med Støvlerne er det ikke mig bevidst foresvævede mig, da jeg skrev De røde Skoe, men det kan være det Samme. At Spaakonen forudsagde, at engang den gode Stad Odense til min Ære skulde blive illumineret, synes Brockhaus's Conversations-Lexicon at have lagt Vægt paa. - Jødefeiden har jeg søgt at beskrive i "Kun en Spillemand". - Om Mad. Schall beder jeg kun at forandre Ordene: "og viste ham bort" til "tog ikke videre / Notitz af ham", eller noget Lignende; thi hun viste mig ikke bort, hun lod mig gaae; det var Theaterchefen, som affærdigede mig med, at jeg var for mager til at blive Skuespiller. Da jeg Nytaarsaften listede mig ind paa Theatret, vidste jeg i min Angest Intet at fremsige, men faldt paa mine Knæ henne ved Lamperækken paa Kongens Side, netop lige ud for, hvor jeg nu senere har faaet min Plads i Hofparquettet, og læste mit "Fadervor". [overstr: Det har været min eneste Monolog paa det danske Theater.] - Hvad Rectoren angaaer, da er hvert Ord sandt; men jeg veed ikke, om det kan siges mildere, det Udtryk derimod maa vistnok forandres, at han "selv aaben har erkjendt -"; aaben betyder jo paa Tryk, og det har han ikke; mundtlig var det; jeg troer derfor, at De gjør bedst i at udelade aaben og sætte: "som han vistnok selv siden har erkjendt". - Hvor De siger, at jeg hos Collins fandt et kjærligt Hjem, kan De gjerne tilføie: "og ganske Optagelse som Søn". - Fodreisens Eftertryk i Sverrig har De ikke villet nævne. Det er rigtigt, at De nævner H. C. Ørsteds og Wulffs; men i den efterfølgende Sætning kommer en dadlende Bemærkning, som saa let af en flygtig Læser maaskee kunde overføres paa de to Nævnte; vil De ikke læse det lidt kritisk igjennem, om maaskee Feilen ligger hos mig. - Blandt de tydske ReiseBekjendtskaber kan De gjerne udslette Willibald Alexis, der ikke havde nogen Slags Indvirkning. - De udhæver Juli Maaned; er ikke September heldigere? Ja, jeg veed ikke! - I det De nævner høitstaaende Personer, der kom mig kjærligt imøde, veed jeg ikke, om der ei bør nævnes den ædle Grev Rantzau-Breitenburg, Holsteneren. - Ved den Usynlige paa Sprogø siger De: skrev for de Decorationer; her skal staae: den Decoration. - [overstr: Ved at omtale Maurerpigen] I at anføre de forskjellige Oversættelser vilde jeg ved Hollandsk tilføie: "saavidt vi have erfaret". -

See her kjære Ven har jeg tilladt mig enhver nok saa lille Bemærkning, der ved nøiagtig Gjennemlæsning af Biographien er faldet mig ind. Skulde jeg endnu tilføie / noget, var det alene, at jeg i faa Ord kunde udtale for Dem, hvor varmt mit Hjerte slaaer for Hjemmet, hvor taknemlig jeg i Sandhed er Gud, Kongen og de mange Mennesker, der saa forunderligt kjærligt ere komne mig imøde. Jeg føler mig bragt til et roligt Punkt; jeg begriber mig selv og Livet og regner mig selv til de Begunstigede, de Lykkelige. Gid Sligt kunde siges og ikke misforstaaes! Dog, De vil bedre end jeg indsee hvorvidt Sligt her hører hjemme.

Lev nu vel! Det vilde glæde mig at høre et Par Ord fra Dem, hvis Tiden tillod det. Brev til mig med den Paategning: "Nyborg, poste restante" træffer mig sikkrest; dog hører jeg Intet: jeg veed, De er mig venlig og god, jeg følger Dem i Tanken paa Deres Flugt til Tydskland og giver Dem her en heel Bouquet Hilsener til de kjære Venner derude. Fornøi Dem godt, og hav mig lidt i Tanker! Hils ogsaa svenske Venner inde i Byen.

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen.

E.S. Min Reise til Paris for to Aar siden og al den venlige Modtagelse, jeg der nød af Alexandre Dumas, Victor Hugo, Lamartine, Alfred de Vigny, Rachel & har De ikke villet omtale, ligesaa den særdeles Opmærksomhed og Gjæstfrihed, jeg forrige Sommer nød i Tydskland, f. Ex. hos Hertugen af Weimar; De veed ogsaa, hvor naadige Kongen og Dronningen var efter Hjemkomsten mod mig paa Føhr, hvor jeg just i deres Kreds tilbragte Aarsdagen 25 Aar efter at jeg som fattig Dreng, kom første Gang til Kjøbenhavn; vilde De sige noget smukt hjerteligt, dannet af denne Efterskrift, saa var det mig kjært; kun noget hjertensgodt, og som der ikke kan gjøres Bemærkninger over! Lev vel!

[langs kanten:]Vil De bede Bærentzen sende et Par Aftryk af Biographien for mig til Justitsraad Collin; selv bringer De vel Zeise i Altona et?

Tekst fra: Solveig Brunholm (også lig med microfilmscan 78, 279-82)